søndag den 21. maj 2017

Danske Ølentusiasters Festival 2017

Igen i år var jeg blevet inviteret dels i kraft af denne blog, dels fordi jeg havde dømt i DM i Håndbryg. Så derfor gik turen sammen med kæresten til Lokomotivværkstedet på åbningsdagen af DØF 2017. Der er givet mere gang i den på de andre åbningsdage, til gengæld er det nemt at komme rundt og få en snak med bryggerne i standene.

Vi havde i år valgt at prøve restaurant Højt Skum. Den var vel kun halvfyldt under vores session mellem kl. 19 og 20.30, hvor vi fik serveret tre rigtig fine retter. Ret godt klaret at de logistisk formår at servere maden næsten samtidig. Det glippede lidt med at få et ølglas til den ledsagende ølmenu, men så var det godt at der var ledige, fuldt dækkede pladser på bordet bag os, hvorfra en selvhenter blev organiseret.

Den ledsagende øl til forretten ølbagt torskefilet med IPA skum
Men inden vi kom så langt havde vi haft tid til at smage lidt øl. Første stop var Kvickly Allerøds stand og øl fra Stigberget. De er med god grund super hypede og det må siges at være et scoop, at have to øl på fad derfra. Derefter gik vi til Syndikatet, som præsenterede fem nye øl. Svaneke havde nogle interessante øl med, der skulle prøves. Det er måske her på sin plads at nævne, at en (kort) omtale af øllet og den tilhørende skumfidustildeling er at finde/kommer sidst i indlægget.

Svanekes menukort

Bad Luck har jeg kun set lidt til før og de reklamerede med, at de havde en steam beer med, en sjældent set øltype. Desværre var den ikke blevet som forventet, og den var derfor ikke taget med. Ninkasira er en ny butik, der efter planen åbner i starten af juni og som specialiserer sig i polsk øl. Sidste år fik jeg en delikat øl med bisongræs, hvorfor vi lige skulle teste hvad der ellers rører sig.

DTU forsker i, hvordan man kan trække sukker ud af malten uden den varmekrævende mæskning. De prøver også at have andre ingredienser med. Indtil videre er jeg ikke blevet overbevist om projektets ølmæssige kvaliteter. Et af mine absolutte danske favoritbryggerier Ugly Duck var næste stop på ruten. Spybrew kunne også nemt blive en favorit. Online butikken Humledrik var også med og jeg smagte noget fra både Stone og Abelgren & Ramvad. Sidstnævnte havde jeg set frem til. Det er vist meget lokalt og i lille målestok de producerer, så det var en premiere.

Herslev har jo vist vejen frem med andre ingredienser, primært hø er de blevet kendt for. Måtte naturligvis forbi og smage på hvad der var af mystiske blandinger i hanerne. Havde set frem til at smage på hvad Kissmeyer havde gang i med nogle annoncerede gruit øl, men de kom desværre først på hanerne om fredagen. Den unge knægt hos Braunstein prøvede at dupere os med at ginen havde vundet guldmedalje og whiskyen (der kostede 1000 kr for en flaske) var blevet nr. 2 i en anden konkurrence. Han kunne dog ikke oplyse noget om, hvor mange der fik medalje og hvor stor konkurrencen havde været. Vi fik en smagsprøve på deres gin, men heller ikke i spiritus afdelingen af Braunstein formår de at gøre indtryk. Det er jo ellers der, overskuddet fra ølproduktionen skal bruges.

Hvad var så godt, og var der noget mindre godt? Det godt at man fortsat kan holde så stor en festival med over 12.000 besøgende, der forhåbentlig kan finde masser af øl efter deres smag og måske også vover at prøve noget nyt. Der er rig mulighed for det. Som måske en anelse mere nørdet end den gennemsnitlige gæst kunne jeg godt savne nogle af de vigtige spillere på det danske mikrobryggeri- marked. Amager var klart største mangel, selv om der var fire haner at finde hos Det Belgiske Hus. De går jo i flytteplaner derude, og det var vist meningen at de skulle være midt i flytterod denne den pågældende weekend, så de er lovligt undskyldt. Men hvor var Ghost Brewing, Beer Here, Munkebo, Rocket Brewing, Gamma Brewing Company, Ølsnedkeren for bare at nævne nogle af dem, jeg savnede? Flere af dem var ligesom Amager godt nok repræsenterede på andre stande, men det er ikke helt det samme. På den anden side, min største anke falder tilbage på mig selv: Jeg kom slet ikke rundt i den grad som jeg havde planlagt og ønsket. Til gengæld tror jeg min lever er taknemmelig for, at det kun blev til 24 smagsprøver (af 5 cl). Tak til Danske Ølentusiaster for at invitere mig.

Opdateres med smagsnoter


onsdag den 17. maj 2017

Cantillon - igen

Der må være ved at ske et eller andet med mig og min ølsmag for efter foregående ganske fine oplevelse måtte jeg ud i endnu et surt indkøb fra Cantillon, denne gang en vildtgæret med hindbær!

Rosé de Gambrinus, 5 % lambic med hindbær. Denne opskænkning byder på noget mere kulsyre end Bruocsellaen. Duften er meget henad den samme, mindre træ, mere mødding, næsten noget svovl og så lidt hindbær. Den indleder skarpt, en blanding af sur eddike og træet bitterhed, hvorefter hindbærsmagen bløder lidt op. Det er dog slet ikke sødt eller overdrevent frugtvammelt, kun lige en diskret antydning om, at der er kommet hindbær i. Det ville man jo nok ane på farven. I bagkanten mærkes den vilde mikrobielle flora som syre, yoghurt og masser af funk. Det skulle tage mig nogle år at nå så langt, at jeg med velbehag kunne nyde lambic, men nu ved jeg hvilken retning flaskehalsen peger i det næste stykke tid. 5 skumfiduser.

#1512

søndag den 30. april 2017

Cantillon

Mere end 5 år efter bloggen blev startet må det være på tide, at smage på kun den anden øl fra det legendariske belgiske lambic bryghus Cantillon. Øltypen gæres med hvad der måtte falde ned i de åbne gæringstanke. De fleste øl der kommer på flaske er blandinger fra forskellige årgange, men dagens øl er fra en enkelt årgang, og har lagret tre år inden den sælges. Angives at den kan holde i op til tyve år efter tapning.

Grand Cru Bruocsella, 5 % økologisk lambic fra Brasserie Cantillon. Det helt flade øl dufter af træ, syre, vanilje og ædel råddenskab henad mødding, uden dens ammoniakindhold. Smagen indeholder det samme, hvor træet træder frem og sammen med syrligheden næsten let river i bagkanten af ganen. Jeg er egentlig ikke allergiker, men det minder lidt om reaktion jeg en gang i mellem får af rå, revet rødbede, uden at denne rodfrugt i øvrigt skal blandes ind i anmeldelsen. Jeg kan smage frugt og får tanken henledt på både æble og pære. Der er anvendt humle, men jeg smager ingen aroma eller bitterhed fra den. Med dens helt flade karakter minder den en hel del om vin og især de naturvine, der vinder indpas på de bedre københavnske restauranter. Den syrlighed er formentlig i den milde ende for genren, for jeg ender med at synes helt godt om denne lambic, hvis eftersmag også præges af de vilde bakterier og gærstammer, der fandt vej til tanken tilbage i 2014. Fem skumfiduser.

#1511

tirsdag den 25. april 2017

Vadehavsbryggeriet gensmagt

For et par år siden dømte jeg Vadehavsbryggeriet ude efter at have smagt et par stykker og mente, at det mere var en kommerciel fidus end en lidenskab, der drev værket. Siden den gang har de skiftet ejer og får nu brygget deres øl hos Randers Bryghus. Da jeg for nylig opdagede en ny portefølje på hylden i Ribe, røg denne gang fire stykker med i indkøbet, for at se, om konceptet er ændret.

Hjerting Kaane Dubbel, 7,0 %. Her er jeg i topform efter at for nylig have dømt kategori 11, mørk belgisk ale, til DM i Håndbryg. Der er en skarp duft fra begyndelsen af, næsten som noget fusel eller benzin, og det er ikke så behageligt. Der ligger også i bunden af smagen en forkert antydning, her måske bedre beskrevet som neglelak. Det kan være et resultat af for høj gæringstemperatur, noget som jeg ellers troede der var styr på, selv i de mindste bryggerier. Selv om der også er sødme fra malten og noter af tørret frugt, ødelægger den uønskede bismag oplevelsen, og der kan pga. den kun tildeles 1-2 skumfiduser.



Sort Vadehav, 5,5 % schwartzbier. Fremstår let røget, med mørk brødsmag, lakrids og en kende syrlighed som nok ikke stammer fra humlen, men formentlig et resultat af den mørke malt. Har en let sødme i bunden. OK øl for typen, 3-4 skumfiduser.



Chili-honning Slusetrippel, 9,0 %. Lidt af et sammenskudsgilde hos den klassiske belgiske trippel. Jeg fornemmer mere honning end chili i duften, desuden en let parfumeret bund og en rimelig mængde vinøs-sprittet alkohol. Jeg bemærker også både æble og lidt overraskende lavendel. I munden er alkoholen farligt inkorporeret i smagen, og mærkes først langt ind i eftersmagen som en let sprittet tone. Ellers er der en del estere, der giver frugtsmage, og den efterlader mundhulen rimelig udtørret. Chilien og honningen er stort set ikke at genfinde i smagen. Der er en let varmende fornemmelse på tungen, men det kan lige så godt skyldes de mange procenter. Trippel bliver nok aldrig min stil, så den måske lidt beskedne karakter skal ikke afholde yndere af denne genre at prøve øllet. Tre skumfiduser.



Markmandshus IPA, 5 %. En lidt afdanket IPA, men så holder den på drikketidspunktet kun tre måneder mere (bryggeriets angivelse). Rimelig OK malt med brødsmag og lidt frugtsødme, men humlen (Cascade) mest kun giver bitterhed på nuværende tidspunkt, og ikke meget krydring og smag. Dog er der fortsat lidt tør fyr tilbage. På det absolut jævne - tre små skumfiduser.


Jeg er efter den nye smagning ikke blevet overbevist om, at Vadehavsbryggeriet er drevet med øllet som primære passion. Det hjælper så heller ikke på det, at det ene bryg fremstår lettere fejlproduceret. De øvrige smagte øl scorer dog lidt bedre end første gang jeg havde dem under behandling. Jeg har samtidig svært at finde oplysninger om bryggeriet på nettet, hvilket bestyrker mig i min tro, at her hægter man sig på Nationalparksidentiteten. Jeg retter gerne denne opfattelse, hvis der er nogle, der kan oplyse mig på et faktuelt grundlag.

#1507-1510

søndag den 23. april 2017

The Red Hetman

The Red Hetman, 11 % imperial baltic porter, fra Amager Bryghus, brygget sammen med polske Pracownia Piwa, som er landsmænd med den person, Stefan Czarniecki, som brygget er opkaldt efter. Har en meget sødlig duft af chokolade og karamel samt en meget parfumeret tone af bl.a. lavendel, kardemomme og sæbe (!) - er det sådan den anvendte bisongræs dufter (og smager) i øl? Smagen følger meget duftindtrykkene, herunder som sagt en ret krydret tone, som indeholder flere elementer og lag. Der er en medium bitterhed til sidst, men det er bisongræsset, der er den afgørende forskel på denne øl og en deroute ud blandt masserne af potente, sorte øl. Endskønt jeg har beskrevet det som parfumeret, formår det alligevel at skabe en kant til den massive chokoladesødme. Det er fortsat en øl, der vil gøre sig bedst til desserter, hvis den skal serveres til mad, men som sagt med et eget udtryk. Fem skumfiduser.

#1506

mandag den 17. april 2017

Amager bryghus 10 år - første del

Amager bryghus fylder 10 år i år og det fejrer de med udgivelser af nogle jubilæumsøl, der har mafia som tema på etiketteteksterne. De har altid været en favorit her på bloggen og er klart det bryggeri, der har optrådt flest gange - i skrivende stund er etiketten brugt på 45 indlæg. Her anmeldes de tre første jubilæumsøl. Det forlyder, at der senere på året kommer fadlagrede udgaver af dem. En bonusøl, der var så længe om at gære færdig, at den blev sluppet samtidig med festlighederne på bryggeriet, omtales på et senere tidspunkt.

Cody, the crooked cop, 9,5 % old ale. En engelsk øltype som jeg sjældent har smagt før. Minder lidt om barley wines men er ikke helt så alkoholstærke, omend der er overlap. Jeg mærker karamel og figner i duften. Den smager meget maltet men sødmen bliver holdt stangen dels af alkoholen, der har et varmende præg, dels af noget tørret frugt og dels af noget let syrlighed, som nok skyldes anvendelse af Brettanomyces som kan anvendes i typen netop for at tilføre syrlighed. Den er tør og der er tanniner, der giver et let astringent præg. Øllet er meget lidt karboneret. I sandhed en nydeøl som skal drikkes med måde, men man slynger heller ikke et glasfuldt indenbords i en omgang. Velkomponeret og kompleks. 4-5 skumfiduser.


Marianna, the moody MILF, 10 % pale barley wine. En smag med dominerende banan, tyggegummi og klistret sødme. Så tror man umiddelbart at man har noget belgisk blonde i glasset men en temmelig kraftig frugtig-vinøs aroma og spruttet smag afblæser fejlorienteringen. Men det er ikke som det jeg normalt får i glasset når jeg smager barley wines. Fylden og sprutten er viklet ind i den klistrede sødme, og det får den til at fremstå mindre skarp end normalt. Jeg kan som regel godt få association til vin, men her er det nærmere som at smage ungernes bålristede skumfiduser. Det ender derfor ikke som nogen specielt god oplevelse for mig, og Amager får en sjælden lav tildeling på tre skumfiduser for denne.



Dario, the dark don, 11 % double mashed imperial russian stout. Der er gode erfaringer med dobbelt-mæsket øl fra Amager, så denne spænder forventningerne næsten til bristepunktet. Der er umiddelbart en anseelig mængde lakrids først i duften og siden i smagen. Det er sødt, både i malt og lakrids. Der er duft og smag af tørret frugt. Der er ristede noter henover som tager toppen af sødmen, så den ikke bliver kvalm. Der er bitterhed, som er en skønsom blanding af humlen og den intense, mørke og brændte malt. Det er fristende at sammenligne den med deres Double Black Mash og som jeg husker den, er den en tand mere krævende og knap så pleasende - har noget mindre sødme og lakrids upfront end Dario. Jeg tror det er en dagsformafhængig sag hvorvidt man synes den ene er bedre end den anden. I aften, på årets længste fredag, synes jeg den ender på fine 5 skumfiduser.


Selv om der i min mund var en enkelt svipser, kan man kun sige tak til Amager for at de giver os ølelskere sådanne nogle fine fødselsdagsgaver  - eller giver er måske så meget sagt uden tilføjelsen "mulighed for at købe". Jeg returnerer gerne med et stort tillykke med den første dekade.

#1503-1505

onsdag den 12. april 2017

BRAW

BRAW er Nørrebro bryghus' nye legestue, hvor man giver sig selv lov til at eksperimentere med de øl, man hælder på flaske. Læs meget mere om brandet hos Stovt. Jeg har tidligere smagt to, der begge var i den funky ende af boldgaden.

IPA makes me go M.I.A., 4,5 % session IPA, 100 % økologisk. Ret tung og intensiv frugtduft af grape og passion og næsten af friske humlekogler. Meget blød fornemmelse i munden, med noget mere nedtonede frugtsmage og fin bitterhed af fyr-gran typen. Ret tyndbenet, uden megen bund til at holde på smagen - det er ikke overraskende når det en en session IPA, men duften antydede og gav løfter om mere. Igen en IPA med mere vægt på (frugt)smag end bitterhed, her i en let udgave, uden at give helt køb på bitterheden. 4 skumfiduser.


Det er en syg høne der har lagt det æg der, 5,2 % lager. Ufiltreret og økologisk. Brygget i anledning af påsken. Den dufter meget mere og anderledes end en normal undergæret lager, men stilartens grundtræk af brød og græs anes under den mere appelsinfriske påsmøring. I smagen er det humlen der stort set er enerådende, med frugtig appelsin og grape og en pænt bidende og tør bitterhed. Med den mængde humle kunne grundbrygget næsten lige så godt være en ale, og jeg skal ikke gøre mig bedre og påstå, at jeg til enhver en tid i en blindsmagning ville kalde den for undergæret. Som oplevelse er den frisk og let krasbørstig, men på den gode måde. 4 skumfiduser.

#1501-1502