mandag den 26. september 2016

Hop Concept, Mosaic & Eureka

Mosaic & Eureka, 8 % ipa fra Hop Concept/Port Brewing. Den anden i serien med dobbelte humler i bryggen jeg får smagt. Den er både fine tropiske frugter og tørre fyrrenåle i duften. I munden overvældes man af frugtige, søde smagsindtryk som melon, mango, passionsfrugt og mørke bær, der balanceres fint af Eureka-humlens tørre, fyrrede smag. Netop balancen mellem det egentlig ret søde og det tørre er fint afstemt. Det meste af humlen må være kommet sent i for der er ikke megen bitterhed at spore, i denne fine øl, der cementerer, at Port Brewing stadig skal regnes for at være blandt de ypperste. En meget drikkevenlig oplevelse, uden at være pleasende. 5-6 skumfiduser.

#1395

mandag den 19. september 2016

Trillium

Trillium har fået den fornøjelse af at blive udråbt som et af de 25 nye(re) bryggerier i USA man skal lægge mærke til. Så var det jo godt at jeg netop opholdt mig i deres hjemby Boston, da jeg fik nys om dette. Først forsøgte jeg at finde deres produkter i en efter sigende velassorteret liquor store, men her fortalte de mig at deres produkter stort set kun sælges fra et beskedent udsalgssted samt fra deres egentlige bryggeri med tilhørende brewpub. Det passer vist ikke helt, men jeg fik en undskyldning for at komme forbi salgslokalet. Og der var begrænsninger på mængden af øl, man måtte købe, ligesom udvalget (hvad der var på hylderne) kunne skifte dagligt, indikerende både en mindre produktionskapacitet og/eller en stor omsætning af varerne.

Trillium er mest kendte for at være frontløbere for en north-east ipa stil, der er stærkt aromahumledrevet, og i et samspil med specielle gærstammer der nedbryder visse bestandsdele i humlen, giver det et mere "juicy" udtryk. Jeg fik seks dåser med formodet stort humleindhold samt en større flaske, hvor genren var en lidt anden. Den starter vi med:

Permutation series Number Two, 5,5 % spelt grisette pale ale. Gad vide hvor i det beer-iodiske system den vil havne? Brygget er så nyt, at det endnu ikke var kommet på RateBeer ved indtagelse. Og nummer et i serien kender RB heller ikke noget til. Grisetter har været på bloggen et par gange tidligere i år. En sødlig-sur duft bekræftes af bonusbarnets ansigtsudtryk. Tillige en anelse stram. Smagen er meget saisonagtig med syrlighed fra gæren og Motueka humle samt en udpræget tørhed i den helt til bunds gærede øl. Gæren giver gærede noter og egentlig gærsmag. Nydt en 30 grader varm septemberdag i Boston rammer den lige i bulls eye i halsens tørre plet men vil også gøre lykke på andre tidspunkter. Den høster fem store skumfiduser.


Vicinity, 8 % double IPA. I aroma og smag virker den super frisk med ret lidt bitterhed og mængder af frugtige og blomstrede noter. Der er grapefrugt, passionsfrugt, ananas og mango samt en anseelig mængde fyrrenål. Jeg har kun lugtet til friske humlekogler men jeg forestiller mig, at hvis man tygger en mundfuld, vil man få samme, næsten olierede indtryk i munden. Det må være fordi dåsen er super frisk-fremstillet. Fint førsteindtryk af north-east ipa stilen fra Trillium. Fem skumfiduser.



Fort Point, 6,6 % double dry hopped pale ale. Procentmæssigt er den vist meget mere over i ipa genren end pale ale og alle duft- og smagsindtryk understøtter antagelsen. Omend det ikke er helt let at komme ind bag det meget umiddelbare humleindtryk, hvor der er fuld smæk på. Grapefrugt, mango og passionsfrugt med skarp fyr underneden. Som i foregående mest som aroma og ikke meget i bitterhed. Jeg har hørt udtrykket humlejuice brugt lettere forkasteligt. Det er meget beskrivende her. Jeg kan godt lide det, så 4-5 skumfiduser.



Little Rooster, 5,8 % american pale ale som del af en small bird series. Vi holder os stadig i den meget aromahumle drevne genre, men her er der skruet lidt ned på tangenterne og især den skarpe og tørre fyrresmag. Der er også mere appelsinsmag i den bette hane og stort set ingen bitterhed. Fortsat den meget frugtige NE-ipa stil der præsenteres. Den er god og selv om der måske ikke er den store variation at spore mellem de tre grundtyper der er smagt indtil nu, så glider de dejligt let ned i blogbestyrerens gane. 4-5 skumfiduser.


Congress Street, 7,2 % ipa. De kalder det selv for deres flagskips ipa, og så må den være god. Den synes brugerne på RateBeer også - den står til 100 points. Den har en næsten ren duft af appelsiner men også noget let tropefrugt. Ligesom i ovenstående apa er der mere afdæmpede smagsindtryk hvor man godt kan erkende en let malt (som kiks) førend en meget frugtig humlearoma fra primært Galaxy, men også Columbus gør sig gældende. Ret let bitterhed til sidst. Igen en ret juicy, nærmest frugtdrikagtig øl, der nærmest er en alkoholmæssig storebror til den lille hane. 4-5 skumfiduser.


Scaled & Scaled double dry hopped, 7 % ipa'er. Drukket og anmeldt sammen for at kunne vurdere virkningen af tørhumlingen. Duftene er ret svage, lidt sødlig med en svag fyrretone fra Scaled, mens ddh Scaled forekommer at have en lidt mere kompleks frugtduft. Begge har en let maltsmag af lyst brød i en mellemfyldig bryg. Grundbryggen er langt fra så frugt-juicet som de øvrige bryg ovenfor, og har en let tør og medium finish. Den tørhumlede er noget mere fyldig og saftig, men stadig langt fra øvrige i denne anmeldelse. Slutter en anelse mere bittert. Samlet er de lidt blegere og mere skuffende end jeg havde håbet på og smagsforskellen var i dette par ret diskret. Men den tørhumlede var en snert bedre, uden at der dog gives forskel i karakteren der ender på 3-4 skumfiduser til dem begge.



Trilium var trods de sidste ikke helt innovative bryg et dejligt nyt bekendtskab - dem håber jeg at kunne møde flere gange. Måske i et samarbejde med Amager bryghus?

#1388-1394

mandag den 12. september 2016

Mørk på mørk

Darkest night, 14 % imperial stout fra Down the Road beer company. Batch no 2 påført med tusch på etiketten. Indkøbt i hjemstaten og nydt af plastickrus på hotellet. Men selv fra sådan en inferiør beholder mærkes en tung duft af kaffe og tobak, med mørke og gærede frugter. Smagen er endnu tungere og voldsommere med samme indtryk. Moderat sødme hvilket klæder den. Kaffen er det mest dominerende og kan måske være en anelse for meget? Træ og alkohol hjælper med til at tæmme moccaen men det ender med et spørgsmål om man kan lide et dobbelt shot espresso i sin stout. Det kan jeg til dels og det ender med fire-fem skumfiduser til den for over 10$ indkøbte øl - gad vide hvad en pris i Danmark ville ende på for en importeret flaske?


#1387

lørdag den 10. september 2016

American sour

FV13, 8,8 % belgisk ale fra Allagash brewing company. Efter primær fermentering kommer den fire år på franske egetræsfade (foudre). Deri er der både vildgær og mælkesyrebakterier. Den skifter udtryk fra år til år, denne er aftappet i maj 2016. Duften bærer præg af mælkesyre og noget stærkere syre. Smagen indleder syre bittert med snert af sherry. Citrus smagen er tydelig men der er også plads til nogen sødme og det ender med mindelser om champagne. Stærk smag af eg selvfølgelig men det blender godt sammen med de øvrige indtryk. Dejlig øl der forstærker min lyst til at fortsætte udi den sure genre. Fem skumfiduser.

#1386

tirsdag den 30. august 2016

En lys fra spøgelserne

Nordic D'Light, 6,2 % american pale ale fra Ghost Brewing. Kun bryggeriets 31. batch. Men det plejer at være godt. Den er lige et par decimalalkoholprocenter over hvad en apa plejer/bør holde, i hvert fald i følge stilartsdefinitionerne fra Danske Øldommere. Her har der været både byg, hvede og rugmalt i mæskekarret. Der er en pågående duft fra humlen med primært tørre fyrrenoter og noget marmeladesprut. Det samme går igen i smagen. Det er mest aroma for bitterheden er rimelig stilfærdig. Det tror jeg klæder den fint. Let drikkelig, men den noget aggressive humle gør at man nok vil nøjes med en enkelt af gangen. Fire skumfiduser.

#1385

søndag den 28. august 2016

Copenhagen Beer & Whisky Festival

For nogle måneder siden fik jeg en invitation fra Henrik Papsø, Amager Bryghus til at deltage i den helt nye øl- og whiskyfestival i København. Den invitation omsatte jeg til en indgangsbillet. Følgende er dels lidt refleksioner over festivalen samt en stribe hastige smagsnoter på øl, jeg fandt interessante.

Det første der slog mig da jeg ankom lørdag ved 16.30 tiden var pladsen. Der var gevaldigt meget plads i det ganske vist store Forum, men selv det taget i betragtning, så kunne de få fremmødte ikke på nogen måde fremkalde myldretidstilstande.

Indgangspartiet lørdag kl. 17.25
Det gjorde det naturligvis dejligt let at komme rundt og få snakket med udstillerne: Jeg besluttede at spørge lidt om deres motivation for at deltage.

Ugly Duck/Indslev var her fordi! Hvorfor ikke?! Men de var meget skuffede over fremmødet, 200 udskænkede prøver torsdag, 500 fredag og og ikke meget bedre lørdag. To Øl var mødt op primært for at reklamere for deres nye restaurant Brus. Frederiksberg Bryghus er ret nye, så for dem drejer det sig om at ses og nå ud, da de er nye i klassen. Øbryg fra Fyn brugte bl.a. anledningen til at søge efter forhandlere øst for Storebælt! Jeg fik ikke snakket med den største spiller på det danske mikro-marked, Amager Bryghus. Der var ikke nogle af de store drenge i deres stand (de havde prioriteret at være mere synligt til stede på andre festivaller samme weekend). Husbryggeriet Jacobsen og Lottrup/Schiøtz var med som repræsentanter for de stores spæde forsøg at være med blandt bølgen. Af en eller anden grund fornemmede jeg, at festivalens målgruppe var sammenfaldende med disse tos.

København har allerede to store, deciderede festivaller tilegnet øl, Copenhagen Beer Celebration og Danske Ølentusiasters Festival. Denne nye ligner mest en lidt skrabet udgave af DØF, hvorpå man har tilføjet lidt whisky. Det skal retfærdigvis siges, at jeg slet ikke smagte nogle whisky og ikke ser mig i stand til at bedømme det udstillede udvalg. Jeg er blot en ydmyg ølnyder. Bedømt på antallet af fremmødte, ser det hårdt ud for denne nye festival, men al begyndelse er svær og festivallen lå lige i de tre varmeste dage af sommeren. Profilen bør måske skærpes, de rigtige kendere ved måske godt, at man få mere valuta for indgangsbilletten på mere specifikke festivaller?

Så til det, som var festivallens (del)formål: Øl! Det lykkedes mig at finde frem til nogle øl, jeg ikke havde smagt før men der var også mange gamle kendinge med. Der var vist kun få udstillere, der specifikt havde brygget noget at tage med til festivalen. Jeg smagte (i fuldstændig tilfældig og ukronologisk rækkefølge):

Red Ale (dryhopped), 8,2 % fra Ugly Duck. Fin balance mellem malt og humle. Humlen har lige en ekstra friskhed som måske stammer fra tørhumlingen variant. Fem skumfiduser - burde også have smagt den ikke-tørhumlede udgave.

Dansk Fyr, 5,9 % ale fra Fur. Brygget uden humle men med fyr som primært aromagiver. Det er meget hyld og let syre. Derved let sødligt og ingen udpræget bitterhed. 4 skumfiduser.

Baobab, 5,5 % brown ale fra Jacobsen.  Kogt med saft fra baobabtræet. Økologiske ingredienser udover det. Let ale med svag syrlighed fra Baobaben. For diskret. Tre skumfiduser.

Hvede Stout, 4,2% fra Frederiksberg bryghus. Nystartede, med lille brygkapacitet (cirka 200 liter per batch).  Forventeligt let krop, der alligevel formår at rumme de klassiske røgede og kaffesmage. Fin øl debut i min gane, fire skumfiduser. Tak for skænken til Claus fra Frederiksberg.

Daddy Cool, 5 % session ipa fra Amager. Dobbelt tørhumlet med Chinook, Citra og Mosaic. September måneds kun-på-fad. Upfront masser af supertør humlesmage, der formår at blive hængende i munden på trods af normalstyrkeprocenter. Dejlig slutbitterhed. Fire store skumfiduser.

Brett pilsner, 5,0 % hybrid fra Svaneke i samarbejde med svenske Brekeriet. Fås normalt kun fra tanken i restauranten i Svaneke. I sandhed en hybrid med grundsmagen fra pilsner over en let saisontone fra Brettanomyces gæren. Man får her lidt mere græs og ren bitterhed (sagde han ukrainsk humle?) end normalt i farmhouse/saison. Fire skumfiduser.

Sejlskibsøl, 4,8 % red ale fra Ø-bryg/Thurø bryghus. Noget diskret, men der er en karamelliseret maltbund med stenfrugt. Der annonceres tørverøget malt men det er kun fordi jeg ved det, at det opfanges. Så er der brugt havvand og blæretang, men uden at jeg evner at fange det. Tre skumfiduser.

La Sacre, 6,8 % rustic saison fra Ebeltoft. Brygget med brett og honning. Dejlig brett i duft og skumsmag, mens brygvæsken tilføjer svag syrlighed. Ret fin kombi, hvor Brettanomyces virkelig smager igennem. 4-5 skumfiduser. Nok bedste øl jeg har fået fra dem. Denne skænk var gratis, da der var rigtig meget skum i fustagen - tak Ebeltoft.

Vintage Cristian, 8 % brown ale fra Gran de Select (dansk/spansk). Øllet gennemgår en sekundær fermentering på flaske med champagnegær. Det forekommer som en smule mere gimmick end gevinst; det er en ok brown ale med afdæmpet sødme og let syrlighed, men at der er mere end det, fangede jeg desværre ikke. Tre skumfiduser.

Black Baal, 14 % imperial IPA fra To Øl (Brus' stand). Voldsom øl, med cremet, næsten tygbar krop, der rummer sødme, sødme og chokolade og en del alkohol som eneste modbalance. Der er ikke nogen noterbar humle i denne udskænkning. Nogle gange er jeg i humør til den slags og derfor får den fire pæne skumfiduser.

Berliner Weisse, 4,0 % fra Ugly Duck. Har fin, overraskende duft af farmhouse, banan og syrlighed. Syrligheden er dominerende, men der er plads til det funky. Fin øl, 4 skumfiduser

Sverd i fjell, 10,3 % trippel ipa fra Lervig aktiebryggeri. Den venlige mand fra importøren fortalte mig, at der er brugt for 36.000 kr. aromahumle. Taget ud af sammenhæng siger det ikke helt så meget, men der er godt nok smæk for skillingen i humleprofilen. Fyr, passionsfrugt, mango, grapefrugt er noget af det jeg opsnapper. Alkoholen mærkes ikke så meget og fyldigheden er medium. Det giver en dejlig, humle-slikket øl, som dog ikke kan eller bør bælles. 5 skumfiduser.

Green Mountain ipa, 6,3 % fra Svaneke i samarbejde med Shaun Hill. Opskriften stammer tilbage fra 2008. Vovet ipa fra en spiller, der er tæt på at være stor. Ikke megen sødme eller aroma, lidt let lakrids og tør fyr, der leder over i en pæn bitterhed. Fire skumfiduser.

Jeg kunne sikkert godt have fundet dobbelt så mange jeg ikke havde smagt før og gerne ville prøve, men dagsformen tillod ikke mere. Dermed et nogenlunde fornuftigt udvalg, og en rimelig samlet kvalitet af det smagte (næsten 4 skumfiduser i gennemsnit).

#1372-1384

lørdag den 20. august 2016

Parabola

Parabola, 12,5 fadlagret imperial stout fra Firestone Walker brewing. Denne har ligget 12 måneder i bourbonfade og er fra 2012 - dvs. den har haft nogle år på flaske inden jeg fik den åbnet. Straks derefter mærker jeg læder og tobak og ved nærmere indsnusning er der rosiner og bourbon at finde. Den indleder i munden med en kraftig kaffesmag, med mørk chokolade, brændte noter og en bourbonandel, der trods den lange tid i fadene ikke skiller sig markant ud, men formår diskret at tilføre en andel typisk røget-vammelt alkohol, der i ren bourbonudgave er hæsligt, men her passer godt til. Alkoholen stammende fra selve øllet er farligt fraværende, men jeg mærker dog en let blussen i kinderne, så helt uskyldig er den ikke. Øllet er vel småt legendarisk, står til 100 points på Ratebeer, både overall og indenfor stilarten, så den er en favorit hos mange. Her slipper den heller ikke af sted med mindre end 6 skumfiduser.


#1371