lørdag den 17. februar 2024

Røg og dump

Bloggen er i dag lidt som det sixtinske kapel; her stiger der dog både sort og hvid røg op af glasset ...

Black smoke, 9,6 % imperial stout med røgmalt, fra Det Lille Bryggeri. Der er tydelig røgduft i aromaen, delvist iblandet spirituosa, hvilket må skyldes den tørverøgede whiskymalt. Den anden røgmalt i brygget stammer fra tyske Bamberg, og så bliver det ikke meget bedre eller mere autentisk. I munden er der en noget rodet slåskamp om min opmærksomhed. Stoutens tyngde og chokoladesødme kæmper med den ligeledes lidt søde og røgede whiskymalt om min opmærksomhed. Jeg synes røgen ender med at blive af den mere fugtige slags og ikke en tør, frisk røgsmag. Spiritussen føles som spiritus og ikke som en varmende og supplerende ingrediens. Røgen vinder, men ikke på en elegant måde og måske er det sværere at samkoge røgmalt med øvrige ingredienser i de mørkere og tungere øl stilarter. Der afsluttes ret bittert, som ikke virker som om det stammer fra humle, men mere har en træagtig karakter. Ikke helt behagelig oplevelse. Jeg kan snige mig op på to skumfiduser, og sende sort røg op.
 

Smoking Rye, 6,2 % røgøl fra Det Lille Bryggeri. Igen er der både tysk røgmalt og whisky malt i flasken, og som noget andet, rugmalt. Håber det ender bedre end forgængeren.
Duften antyder en noget lettere og luftig omgang røg, som fra tørt brænde. Samtidig så kraftig, så malt- og humleaftryk i aromaen skjules. Røgen er også det første og kraftigste i smagen, men optræder på en meget mere behagelig og trods alt mere diskret måde, end i Black Smoke. Malten understøtter og den store andel rugmalt giver en lidt mere rå profil. Whiskymalten er heldigvis næsten fraværende i smagsbilledet. En lille anelse humlesmag bemærkes til sidst. Røgen er stadig ikke subtilt udtrykt, og kan sikkert virke skræmmende. Jeg kan godt klare mosten og hoster op med fire skumfiduser til en noget mere harmonisk øl. Så en pave/vinder er kåret, og hvid røg stiger sagte op ...
 

 
 #2301-2302

torsdag den 15. februar 2024

Gensyn

The immortal soldier, 11 % dobbelt mæsket imperial stout fra Ghost Brewing. Spøgelserne dukkede pludselig op i den lokale Østerbro vin og spiritus, med fire dåser, hvoraf jeg har smagt de tre før, da de var flaskebårne. Det forhindrede mig dog ikke i at gensmage dem. Men indlægget skal kun handle om den, jeg ikke har smagt før.

Duften skræmmer en smule, for der er et umiskendeligt aftryk af vanilje, selv om det ikke er opført på ingredienslisten. Ellers er der mørk chokolade, kaffe og tobak i rigt mål. Smagsmæssigt holder vaniljen sig heldigvis længere tilbage, selv om den lige er ved at blive for meget for den næsten vanilla-fobe blogbestyrer. Som i aromaen, er der også mørk, bitter chokolade, mørkristet kaffe, let røg, og varmende alkohol i smagen.

Ghost Brewing laver fortsat nogle særdeles potente mørke øl, også baseret på gensmagningen af de kendte, men hvor jeg dengang syntes, at flere af dem havde et fint humlebid, så er det nu forsvundet og der er dukket mere vanilje op. Ikke just den retning, jeg helst havde set udviklingen gå. Denne øl tildeles fortjent fire solide skumfiduser. 


 #2300

tirsdag den 13. februar 2024

Vildt fra Norge

Ambience, 6 % wild ale fra Lemvig og deres Rackhouse serie. Lagret i 24 måneder i amerikansk Zinfandel tønde. Rackhouse serien indeholder så vidt jeg kan se både en del, de kalder Norwegian cultures, som denne hører til, samt en Dark series. Sidstnævnte er der flest af på deres hjemmeside.

Aromaen indleder ret skarpt med en frisk syrlighed henover æble og hindbær. Syren giver association til yoghurt. Smagsmæssigt starter den overraskende blidt med en del syrligt æble og melon, men så kommer vildskaben fræsende med intens syrlighed, noter af træ, mens bagkanten igen bringer lidt blidere oplevelser i form af meget let karamel. Jeg synes ikke rigtig, at jeg opfanger noget rødvin, det er kun træsmagen fra tønden, jeg smager. Samlet er der ingen tvivl om, at dette er en vildgæret øl, og man skal nok ikke begynde vandringen af den sure ølsti her, for så risikerer man, at turen bliver kort. Jeg er heldigvis kommet mig over de første skridt på den vej, så derfor kan jeg med sindsro give fem skumfiduser. 

Det er lang tid siden jeg har haft noget i glasset fra Lervig, men de fortsætter med at præstere og udvikle sig. 


 #2299

onsdag den 17. januar 2024

Mørk start

Der er nogle, der starter året hvidt, med en hel afholdsmåned. Det gør Dude Beering ikke ...

Turn on the dark, 12,4 % blend af fadlagret imperial stout og fadlagret barley wine fra Fanø Bryghus. De påstår selv, at de eksperimenterede en del og måske drak/smagte for meget, før den rette blanding var fundet. Der er tre forskellige fadlagrede imperial stouts og en enkelt fadlagret barley wine i flasken. Det kan kun gå ga..øh godt.

Det starter med en kraftig aroma af rosiner, tobak, chokolade og noget alkohol, som de selv anfører på flasken er bourbon. Således ført på rette vej, giver det mening. Den ret tykke væske indeholder lige dele bitter chokolade og sødlig bourbon, som holder hinanden fra at overtage scenen fuldstændig. Mindre roller udfyldes af våd tobak, tørret frugt, træagtig astringens og kaffenoter. Det er voldsomme sager både i smag og alkohol, og den halve liter blev nydt over en times tid. Mindre kunne ikke gøre det. Jeg smager mest, hvis ikke udelukkende imperial stout og ikke barley wine, og hvis der har været andre fade på spil end bourbon, kan jeg ikke sætte navn på typen. Men alt i alt en af de slags fadlagrede øl, hvor jeg godt kan se en mening med det. Ret god, 5-6 skumfiduser.


Promises kept, 13% fadlagret barley wine fra Pleasanti Street og Fanø Bryghus. Har lagret halvandet år i et armagnacfad. Måske har den været en del af blandingen i foregående øl, her er den i hver fald ren. Grundbrygget er en øl, Promises made, som jeg ikke har smagt, og derfor ikke kan holde op mod den lagrede version.



Intenst duftende af tørret frugt, chokolade, tobak/røg og spiritus. I smagen kommer desuden sukker, karamel, lakrids og træ frem. Lidt sprittet smag og det er jo nok lagringen der giver det. Ellers umiddelbart noget lettere og ikke så tung som en barley wine, næsten en elegant version af øltypen, uden at det bliver letsvævende som en pale ale. Kompleks og ikke subtil, bør nydes i roligt tempo. Fire skumfiduser. 

#2297-2298

onsdag den 3. januar 2024

Fødselsdagsgaveøl

Jeg fik en eksklusiv, estisk og særdeles fadlagret øl i fødselsdagsgave fra min søde kæreste.

Surmapatt, 13 % fadlagret imperial porter fra estiske Pühaste. Trippellagret på Sauternes-, portvins- og whiskyfade. Meget sødlig duft, med chokolade, rosiner, figner, whisky og kaffe. Ret flad øl, der må have mistet pusten efter de tre runder i tønderne. Sød indledning, der hurtigt følges af whiskynoter og alkohol. Her er der også vanilje at finde, udover elementerne beskrevet før. Nederst noget svagt, rødlig frugt. Jeg kender ikke den rene Surmapatt, så jeg ved ikke, hvor meget ekstra, der er tilført, men alle tre ophold fornemmes, med whiskyen stærkest, og portvinen svagest. Det måtte godt have været let omarrangeret, hvis jeg skal komme med et enkelt ankepunkt til den dejlige og komplekse øl. Fem skumfiduser og mange tak for den fine gave!
 

#2296

søndag den 31. december 2023

Mærkelige øl #13

Trumpet of death, 6,5 % mushroom sour fra Mad Scientist og Brygbrygbryg. I følge BBB er det en lichtenhainer, som de næsten egenhændigt har båret frem fra historiens glemmebog. Tørhumlet med trompetsvamp, som på engelsk har det lidt mere dramatiske navn, som øllet bærer. Dramatisk, og meget sørgeligt, er det sidste øl fra Brygbrygbryg, der nu drejer nøglen om. De har glædet mig meget de seneste 5-6 år. Håber de finder på noget fremover, der også involverer ølbrygning.

Øllet blev set, købt og drukket på Kompasset. Desværre er der for meget syre i øllet, der overdøver den røgede malt, hvor samspillet ellers er kendetegnet for typen. Der svæver nogle smagslommer rundt i øllet, der både er sødlige og med umaminote. Det kunne være svampenes smag. Fin øl, der minder mere om Berliner weisse eller en almindelig sour. Når nu jeg havde håbet på noget mere, ender den på 3-4 skumfiduser. 



 

 

#2295

lørdag den 30. december 2023

Juleølskalender 2023, opsamling

På Dude Beerings Facebookside blev der anmeldt en juleøl hver dag i perioden 1.-24. december. Anmeldelserne samles her, og præsenteres i samme rækkefølge.

1. december

Klassisk julebryg, 5,6 % Vienna lager fra Hornbeer. Navnemæssigt er vi godt fra start og vel ikke langt fra de store bryggeriers bud.Mest duft af brød og korn. Sødlig maltet smag, med indslag af rugbrød. Meget svag lakrids, som ellers fremhæves i etiketteteksten (men sjovt nok ikke i ingredienslisten). Anbefales på selvsamme etiket til julefrokosten og den skræmmer næppe mange væk. Jeg finder den dog ret kedelig og ikke specielt julepimpet. 2 skumfiduser.

2. december

Baltazar, 7,6 % juleøl fra Ebeltoft gårdbryggeri. Maltet duft med noter af tørret frugt og en smule krydring. Smagsmæssigt fin balance mellem maltet sødme, krydrede noter og en let bitterhed. Fin eftersmag og selv om stilarten ikke deklareres, gætter jeg den må være brygget efter belgisk dubbel opskrift. På typisk belgisk vis virker den ikke så "farlig" som den er. Fire store skumfiduser.

3. december Jule IPA, 6,9 % IPA fra Ebeltoft gårdbryggeri. Vi tager lige en til fra Djursland. Den dufter dejligt, med let riv i næsen fra sødlig malt og harpiks. Fin malt, der ikke er for sød, med passionsfrugt i bunden og fræsende nogle/skovbund/harpiks som dekoration. Vi er vist ude i den dejlige West Coast stil. De kan godt finde ud af at lave ipa i Ebeltoft og så er det dejligt, at de har hældt en i en flaske mærket jul. 5 skumfiduser.

4. decemberI'm dreaming of a kveik Christmas, 5,7 % dobbelt tørhumlet havre cremet ipa, fra Fanø Bryghus. Intense aromaer af tropisk frugtkarakter, mandarin, mango og ananas. I smagen derudover let passionsfrugt og en fin bitter afslutning. Øllet er super blødt i munden, som at klappe en blød killing. Meget neipa agtig og med en smule sødme i alt det cremede. Fire skumfiduser.

5. decemberNisse elixir, 10 % imperial stout, lagret på/med egetræ og portvin, fra Det Lille Bryggeri. Brygget og tappet i 2022, så måske var den tilgængelig allerede sidste år, men nu har den så fået et år mere på lageret/i butikken.

Dyb vinøs duft med svesker, rosiner, kaffe og en bette snas vanilje. Det ret flade bryg har kaffe, mørk chokolade, spiritus, figen og let sødme som smagselementer. Spiritussen er lidt pågående, kunne godt være integreret mere. Slutter tørt med astringent træ og ellers lav bitterhed.
Brygget skulle nok kunne styrke nisserne i julemandens værksted, så alt bliver klar til tiden. Sneen står de ikke for. 4 skumfiduser.

6. december
Stjerneglød, 6,6 % belgisk dubbel fra Det Lille Bryggeri. Der er både brun farin, stjerneanis og engelsk lakrids med på ingredienslisten. Jeg får umiddelbart en duft af øl! Men, det som burde være naturligt, indeholder også en noget skarp tone af let svovl, mørk jordkælder, plastik, oveni en del malt og græs. Alt sammen noget, der stammer fra brygfejl. Smagsmæssigt er det også noget plastik og blod. For at være en belgisk øl, forekommer den også noget tynd i kroppen. Den måtte desværre hældes ud, og får kun 1 skumfidus pga. forureningen. Det har jeg ikke oplevet før fra Det Lille Bryggeri og ligegodt en trist pakke i kalenderen, endda på den dag, de er kåret som årets bryggeri af De Danske Ølentusiaster.

7. december
The Phantastic Christmas Unicorn
, 6 % ipa fra Bad Seed Brewing. Fin duft af mango og passionsfrugt. Blød og lækker i bedste New England stil med samme frugtsmage som i aromaen. Samtidig er der så meget smæk på humlesmagen, der giver en bitterhed i sig selv. Dejlig øl, og så er det smart man kan kalde den noget med jul. 3-4 skumfiduser.

8. december
O Cone, All ye Faithful, 6,7 % xmas ipa fra To Øl. Meget blød og samtidig tør smag, med tydelig mandarinfrugt og måske også -skræl, der giver en let bitter smag. Sådan en mellemting mellem New England og West Coast IPA. Ret god, 4 skumfiduser.

9. december
Winter Wizard, 12 % imperial winter stout, fra Amager Bryghus. Jeg mistænker den meget at være en pastry stout, idet pebernødder vist nok måske er inspiration til opskriften.
Duften afslører et ikke beskedent forbrug af vanilje, kanel og kardemomme. I smagen bliver det kraftigere og dermed også værre. En klistret smag pakket ind i vanilje og især kanel, der er så kraftig, at tungen udtørrer. Udover sødmen fra malten er der også laktose og brun sirup i flasken, så en eventuel humlesmag og -bitterhed har på forhånd ikke mange chancer for at gøre sig gældende. Det er lige før, jeg kommer til at savne en barley wine!
Der er så meget Dude Beering ikke forstår, men at der produceres og dermed også drikkes pastry stouts, er nok det største mysterium. To skumfiduser.

10. december
Last Days of Christmas, 8 % øl fra Køge håndbryggerlaug. Den lokale Wika Meny i Køge støtter det lokale laug ved at markedsføre to juleøl. Det måtte jeg prøve, selv om ingredienslisten ser ud som noget af et sammenstød med appelsinskal, donut med hindbærsyltetøj, Bastognekage, skumfidus, vanilje og ingefær. Grundtypen er formentlig en belgisk dubbel. Duften var forbløffende diskret, men den blev nok serveret lidt for kold. Smagen har en del forskellige sødmer, men det kammer underligt nok ikke over. Både ingefær og vanilje har de holdt til antydningens kunst og det er rigtig fint, ligesom kagerne og slikket ikke dominerer. De krydrede noter fra gæren gør sig gældende og det supplerer fint ingrediensgildet i flasken. En ganske fin julehyggebelgier, fire skumfiduser. Man kan godt brygge øl med mange julekrydderier, uden at det bliver vulgært. Se gårdagens opslag.

11. december
Chris bock, 4,5 % julebock fra Køge håndbryggerlaug. Jeg forbinder mere bock med påsken, da den oprindelige påskeøl jo var af bock-typen, men her kommer faktisk to i træk. Den angivne alkoholprocent passer ikke helt med hverken hvad bock normalt indeholder, samt den angivelse af antal genstande flasken indeholder (1,5), som jeg vil tro mere svarer til de 6-7 % sådan en sag normalt bør tilbyde. Det julede er tilsætningen af appelsinskal, kanel og anis.
Helt flad ved ophæld og også i munden ligger den lige så stille som et pindsvin i hi. Den er meget anonym i både duft og smag, og et eller andet brygteknisk er gået galt, udover karboneringen. Der er ikke infektion, men resultatet er en anonym, kedelig, og tynd øl, der hverken bringer minder frem om jul eller bock. Ikke alt håndbryg egner sig til at blive solgt kommercielt. 1-2 skumfiduser.

12. december
Julebock, 6,8 % fra Svaneke Bryghus. Allerede ved ophæld ser det meget bedre ud end i går. Og det fortsætter fint, med maltet, let sødme og krydrede noter fra gæren. Fyldig og blød mundfylde, alt i alt en klassisk bock, der også gør sig fint ved juletid. Fire skumfiduser.

13. december
Sleicher, 5,5 % brown ale fra Bad Seed Brewing. Tilsat ristede hasselnødder. Mest ren maltduft af rugbrødskarakter. Smagen er let maltsødme, meget let tropisk humlesmag og en fin slutbitterhed. Nødderne giver måske en egen bitter eftersmag. Rigtig fin balance mellem krop, smag og mundfylde, en af de rigtig gode brown ales, som jeg normalt er beskedent begejstret for. Fire store skumfiduser.

14. december
Jul suffer, 4,6 % session ipa fra Dry & Bitter Brewing Company. Kraftig duft af mango, mandarin og passionsfrugt. Tør og frugtig smage, på en noget tynd baggrund, men det er jo en session. Pæn rivende slutbitterhed. En af de bedre session ipa, jeg har smagt. Tak for at brygge den, så den kunne komme med i min kalender. Fire store skumfiduser.

15. december
Christmas in Hollis, 10,5% dobbelt mæsket imperial stout fra Kasper Brew. Sødlig rugbrødduft, måske med antydning af kokos. Sød, blød og let overraskende smag. Overraskende, for det smager ikke helt som en stout, heller ikke af den søde slags. Lidt svært at sætte ord på, føles mere brun end sort. Måske er det hveden og havren, der blødgør, måske er det kokosen, der er brugt i behagelig lille mængde, som lige akkurat sætter aftryk, uden at dominere. Men det er en ret sødlig oplevelse, som savner lidt modspil, selv om der er pænt med alkohol i. Så lidt for sød til min tand, 3-4 skumfiduser.

16. december
Julelys, 8,0 % porter fra Slowburn. Brygget med appelsinskal og fyrre spidser. Dufter mest som ren porter, med rugbrød, karamel og kaffe. Det temmelig tyktflydende bryg ligger lækkert i munden, med samme smagsnuancer som i aromaen, med en antydning af fyrrespidserne, der giver en svag parfumeret tone, der virker godt. Ikke for sød, ikke for bitter og tilsætningerne supplerer i stedet for at dominere. Fire-fem skumfiduser.
Flot etikette, som altid. Kruset på billedet af øllet har også været en tur i dybhavet, på 5000 meters dybde, og blevet reduceret i størrelse.

17. december
Amager julebryg, i år en 6,5 % mørk belgisk ale, i den velkendte emballage. Naturligvis fra Amager Bryghus.
Maltet duft med krydrede noter og esteriske frugter. Ret blid i munden, hvor jeg ikke rigtig kan pille det belgiske ud, og det minder mere om en brown ale. Det er meget let krydring, men tunge stenfrugter og andre typiske elementer, synes jeg er svage, hvis ikke fraværende. Ikke en dårlig øl, blot lidt anonym, især i forhold til det forventede.
Det er dog et velkendt faktum, at jeg under en julekalendersmagning løber ind i noget forkølelse, og her er Amagers bidrag uheldigvis røget ind på bagkanten af en omgang. Lidt indflydelse har det nok, så jeg kompenserer og giver fire skumfiduser.

18. december
Stuck in the snow, 7,8 % dobbelt ipa fra Mikkeller. Pimpet op med grannåle og ingefær. Derfor får den en let parfumeret duft, med let underliggende alkohol. Ingefæren mærkes også tydeligt i smagen, og er på en måde for kraftig, men den bliver holdt i ave af noget olieret grøn smag, som kunne være grannålene. Også den varmende alkohol og slutbitterheden samler øllet, der ikke er en typisk (dobbelt) ipa, men et overraskende fint bud på øl med jul i. Fire skumfiduser.

19. december
X-mas quad, 11 % fadlagret belgisk quadruple fra To Øl. Meget intenst duftende og smagende øl, hvor den traditionelle, og normalt smagsstærke belgisk bund bliver trumfet af muskat og kanel, der lægger en stram tørhed ned over løjerne. Fadlagringen på angivet tre forskellige typer, giver alkohol både i smag og varme, sammen med træ, men overdøver ikke. Så absolut en øl, man skal passe på med at give frie hænder, men under kontrollerede forhold, vinder den. 5-6 skumfiduser

20. december
Julestjernen, 5,8 % økologisk neipa, med tyttebærsaft, fra Skanderborg Bryghus. Ret mild og blid, på grænsen til kedelig øl, der er tynd i mundfylde og ikke holder særlig godt på de svage tropiske smage der er. Tyttebærrene er svære at erkende. Vist nok første gang Skanderborg besøger min mund. Nu er der en til i morgen, men hvis den er lige så uinteressant, bliver det nok sidste gang. To skumfiduser.

21. december
Julegåsens brown ale, 5,6 % økologisk brown ale fra Skanderborg Bryghus, brygget med chokolade og appelsin. Pænt fyldig øl, med en lidt atypisk duft og smag af banan, udover mere forventelige og stærkere nuancer af brød, chokolade, karamel og bitre nødder. Også let smag af mørke stenfrugter. Jeg bemærker ikke den tilsatte appelsin, og samlet er den vel en typisk brown ale af engelsk tilsnit, måske med en manglende portion bitterhed. Så bedre øl end i går fra Skanderborg. 3 skumfiduser.

22. december
Noche Buena 2.0, 10,5 % mexicansk julestout fra Dry&Bitter Brewing Company. Med Habanero chili, tonkabønner og kakaonibs. Chilien er det der først aktiverer fimrehårene i snudeskaftet, efterfulgt af vanilje og chokolade. Stouten er dejlig tør, men samtidig fyldig, med en bitter chokolade, og både vanilje og chili er meget begrænset, men dog alligevel, til stede i det meget fint afstemte samspil i glasset. Begge ingredienser kan gå grueligt galt, at det her lykkes til perfektion med begge er rigtig godt. Chilien er næsten ikke stærk, og man mærker de frugtige karakterer. Det er rigtig fint at denne præsenteres på min fødselsdag, så hurra til både mig og D&B; 6 skumfiduser.

23. december
Juleøl, 6 % rød ale fra Herslev Bryghus. Økologisk, krydret med appelsin. Meget karamel i duften. Smagen er ligeledes megen malt og karamel. Lidt klistret humlesmag giver noget modspil, mens appelsinen er svær at fange. Ikke samme niveau som deres Stjernebryg, men mindre kan sagtens gøre det, så selv om det er i den lidt for søde ende, er der fire skumfiduser under juletræet til Herslev.

24. december
Ris a la Ale, 8 % ale fra Mikkeller, brygget med kirsebær og mandel. Fik en Ris a la M'ale i 2016, som jeg mistænker kunne være samme bryg, så årets kalendergennemgang slutter med en mulig genganger.
Egentlig en spøjs øl, der er mandel bitter, kirsebær syrlig og vaniljesukker sød, og som samlet skulle bringe minder frem om aftenen dessert. Dertil mangler der noget flødefedme og mere sødme, men som ledsager vil den sikkert kunne noget. Så længe kunne og turde blogbestyreren ikke vente, og er heller ikke sikker på, at læserskaren ville have tålmodighed. Jeg nød den som uledsaget øl og tildeler de sidste fire skumfiduser i årets gennemgang.

En oplistning af de smagte øl fra bedst til værst ser således ud:

  1. Noche Buena 2.0, Dry&Bitter Brewing Company
  2. X-mas quad, To Øl
  3. Jule IPA, Ebeltoft gårdbryggeri
  4. Julelys, Slowburn
  5. Sleicher, Bad Seed Brewing.
  6. Baltazar, Ebeltoft gårdbryggeri.
  7. Jul suffer, Dry & Bitter Brewing Company.
  8. I'm dreaming of a kveik Christmas, Fanø Bryghus.
  9. O Cone, All ye Faithful, To Øl
  10. Ris a la Ale, Mikkeller
  11. Julebock, Svaneke Bryghus
  12. Amager julebryg, Amager Bryghus
  13. Juleøl, Herslev Bryghus
  14. Last Days of Christmas, Køge håndbryggerlaug
  15. Stuck in the snow, Mikkeller
  16. Nisse elixir, Det Lille Bryggeri
  17. The Phantastic Christmas Unicorn, Bad Seed Brewing
  18. Christmas in Hollis, Kasper Brew
  19. Julegåsens brown ale, Skanderborg Bryghus
  20. Klassisk julebryg, Hornbeer
  21. Winter Wizard, Amager Bryghus
  22. Julestjernen, Skanderborg Bryghus
  23. Chris bock, Køge håndbryggerlaug
  24. Stjerneglød, Det Lille Bryggeri

Lidt trist og en smule overraskende, at der var to fejlbryg blandt de 24. Ellers var der et meget stort midterfelt med fire skumfiduser, som jo er øl, der behager mig, og så nogle (for) få topscorere.

#2271-2294