søndag den 22. januar 2017

Stigberget - overdreven hype eller streetcred vibe?

Svenske Stigberget har fået meget fin omtale blandt de danske bloggere, blandt andet hos Stovt, Rookiebeer og Ousen om øl. Nok til at jeg måtte gøre noget for at smage deres produkter. Heldigvis har jeg en søster og svoger bosiddende lige på den anden side af sundet og svoger arbejder i Københavnsområdet, så min søster bestilte på nettet og svoger kom forbi med en håndfuld fra det göteborgske bryggeri.

West Coast IPA, 6,5 %. En let rivende duft fra fyr og harpiks og med tropisk frugt som passionsfrugt og andre. Smagen er på en måde sødlig og fyldt med frugter; passionsfrugt, appelsin, mango og melon og en let bitterhed, der slet ikke er af west coast-typen men mest er som at tygge let i økologiske appelsinskaller. Meget juicy og meget tåget/uklar i glasset. Jeg vil nok nærmere betegne den som en NE ipa. Om bogstaverne så står for north east eller New England er lige meget, men det er på den modsatte kyst. Og det er godt. Rigtig godt. Den scorer maksimale 6 skumfiduser for en ipa med stor drikbarhed og fantastisk smag.


GBG Beer Week 2016, 6,5 % ipa. Duften er mest en masse frugtig humle, med passionsfrugt, mango og citron. Smagen minder en del om foregående, med frugtsødme og bitre noter som fra skal fra citrusfrugt. Dog forekommer den lidt blødere i mundfylden og endnu mere juicy. Appelsin, mango og pomelo er noget af det jeg smager. Umiddelbart forekommer den ikke særlig bitter, men lidt efter munden er tømt mærkes en olieret slutbitterhed, som ligger der nogle rester tilbage og damper lidt besk-bitre noter ud. Igen en rigtig god ipa i New England stilen, som de virkelig har taget til sig. Jeg giver den lige en snert mindre, 5-6 skumfiduser for det nærmer sig næsten en vitamindrik, det her! Vi vil godt have en snert humlebid tilbage i en drik, der ellers er helt fantastisk.


Api Lairepmi, 8 % imperial progressiv ipa (bemærk bakke-snagvendt navnet!). Det progressive må være de økologiske ingredienser. Ikke helt uventet en noget mere malttung duft men stadig med en god del frugt i, men mere som marmelade end som friskskårne stykker. Melon og fersken kan jeg fange og således af lidt blidere karakter end tropiske frugter. Og blid og blød er den i munden, hvor den velourblødt fylder ud og kæler for smagsløgene og øvrige overfladeceller. Der smages melon og fersken, ganske som i duften, samt en ikke ubetydelig andel alkohol, der lige netop varmer og pirrer, men ikke bliver for dominerende. Bitterheden er igen i denne øl først fraværende og når ikke rigtigt at gøre sig gældende - det er det klæbrigt frugtige og alkoholen, der tages med fra mundskyllen. Selv om øllet er klart, til forskel fra de to første, vil jeg næsten tro, at det er sådan her en NE ipa bliver, når den opgraderes og det er ikke dårligt, slet ikke. Meget fine 5 skumfiduser.


Imperial IPA, 8 % i samarbejde med fantombryggerne O/O (er navnet afledt af procenttegnet?). De deler vist brygger med Stigberget, så det er blevet i familien. Lige ved åbning en fin humlearoma der dog hurtigt aftager. Smagen er til forskel fra foregående mere marmeladetung og til dels humledræbende; der er bevaret en markant slutbitterhed, mens selve frugtsmagen er noget mere tilbageholdende i denne bryg. Paletten er heller ikke helt så bred - det er pomelo og appelsinskaller og en vis alkohol. Det er ganske stiltro, med et NE twist, der lidt forsvinder i malten og alkoholen, men det er stadig ret godt. 4-5 skumfiduser.


Imperial Russian Stout, 8,5 %. Sidste ud i denne ombæring er tyk stout. Den dufter klæbrigt af rosiner, chokolade, lakrids og kaffe og noget alkohol i bunden. Den er meget pågående i smagen med kaffesmag, tør lakrids, sprittede rosiner og svesker samt en dosis brændte træspåner. Selv om der er en fin maltbund så får bryggets indbyggede sødme ikke lov til at folde sig ud men holdes i strams snor og det ender temmelig bittert. Ikke at jeg har noget mod de mere, og nogle gange næsten for meget, søde udgaver, men denne er et fint eksempel på, at det ikke behøver at være tykt bolchevand, men en karakterfuld væske, der proppes i flasken. Den får 5 store skumfiduser.





Stigberget gjorde det således særdeles pænt ved deres ansættelsessamtale. De er absolut ikke blæst for stort op, selv om jungletrommerne har dundret højt. Jeg har faktisk haft snablen i dem et par gange før, og selv om en IPA blev bedømt godt, har jeg ikke sådan for alvor fået øjnene op for deres fortræffeligheder. Det har jeg så i denne omgang, og jeg vil nok prøve at lave endnu et heat med dem, skulle jeg få adgang via Systembolaget.

#1443-1447

torsdag den 12. januar 2017

Danske Ølentusiasters afstemning om årets nye øl

De danske ølbloggere har jo allerede kåret årets (danske) øl, men Danske Ølentusiaster (DØE) plejer også, under noget større mediebevågenhed, at have en tilsvarende afstemning. Sidste år skrev jeg et indlæg om umuligheden i at udvælge bedste øl blandt hundredevis af kandidater på den liste, som foreningen havde udarbejdet. En liste, der i øvrigt hvert år har været til debat om hvor korrekt den er. Så i år har DØE, måske lydhøre overfor kritikken, fundet på et nyt koncept. Man har indført tre kategorier, Kategori 0 - 4 %, Kategori 4,1 - 7 % og Kategori 7,1 % og derover, og bedt bryggerierne om selv at indstille op til to kandidater i hver kategori. Desuden har medlemmerne af foreningen haft mulighed for at indstille øl i hver kategori. Det har nu resulteret i henholdsvis 16, 56 og 34 indstillinger i respektive kategori. En oversigt kan ses her.

DudeBeering er ikke medlem af DØE og kan derfor ikke afgive stemme. Det skal dog ikke afholde mig fra at komme med mit bud i de tre kategorier. Selv med den reducerede mængde øl, der er muligt at stemme på, så har jeg ikke fået smagt særlig mange af kandidaterne. Men jeg synes bedst om Full Re-Tart fra Ugly Duck Brewing Co. & Indslev Bryggeri, The Bastard Princess fra Amager Bryghus og i sidste kategori, den øl jeg selv kårede som årets bedste danske øl, Razor Blade fra Ghost Brewing.

Ugly Duck har i øvrigt også gode kandidater med i de to kategorier, hvor jeg har udset andre øl. Og der er givet nogle rigtig gode øl blandt dem, som jeg ikke har fået smagt, og som jeg derfor ikke har mulighed for at omtale. Men hvis ellers de opstillede kandidater er til at få fat i over det ganske land, synes det i år at være muligt for medlemmerne af DØE at på et nogenlunde veloplyst og ganegennemvædet grundlag at afgive en stemme.

Må de bedste øl vinde!


søndag den 8. januar 2017

5 års jubilæum

Hurra, hurra. Bloggen har i disse dage femårs fødselsdag. Vi har således træbryllupsdag, bloggen og jeg. I den anledning har jeg udarbejdet følgende mindre oversigt over de tildelte skumfiduser og anden statistik gennem bloggens levetid.

Til grund for den første statistik ligger 1.428 skumfidustildelte øl. Den opmærksomme læser vil se, at der figurerer et lidt højere totaltal på bloggen. Afvigelsen skyldes, at enkelte øl/indlæg ikke har været ledsaget af skumfiduser. I den anden retning tæller det op, at der ved "uheld" er drukket og anmeldt enkelte øl flere gange, øl som i denne sammenstilling er talt med hver gang.

Samlet er gennemsnittet 3,75 skumfiduser, hvilket svarer til lidt under god på skalaen. Der er heldigvis over dobbelt så mange topscorere (48) som bundskrabere (23) og den samlede fordeling kan ses af nedenstående figur. Der er ikke så stor spredning over årene, laveste gennemsnit var i 2015 med 3,61 og det højeste i 2016 på 3,95.

En rimelig normalfordelt kurve over tildelte skumfiduser. I grafen opereres med halve skumfiduser, selv om skalaen egentlig kun består af 1 til 6 hele skumfiduser, men der stanges alligvel en del halv- og endda kvartkarakterer ud som "3-4 skumfiduser" og "5 små skumfiduser" hvilket medfører en lidt bredere palette

Der smagt øl fra 30 lande, med klart flest fra Danmark (48 %) fulgt af USA (19 %) og Sverige (8 %). Nogle lande er kun med, eller er ekstra repræsenterede pga. rejse til de pågældende lande, enten egen eller gode venners. Det gælder primært Tjekkiet, Australien, Grækenland, Grønland, Østrig og Portugal. Svensken er også pænt repræsenterede pga. at jeg i en kort periode var den heldige del(sm/t)ager i danske RateBeerians sammenkomster, og hvor der var en pæn samling, der skulle smages. Med den gode omtale flere svenske bryggerier fik ved Danish Beer Blog Awards (følg linkene til de øvrige bloggere) så er der klart nogle bryggerier derfra, jeg skal have fulgt mere op på.

Aktiviteten på bloggen har været klart lavest i 2016 med under halvt så mange anmeldte øl (154) som i topåret 2014 (385). Jeg forventer ikke, at aktiviteten stiger nævneværdigt fremover - megen anmeldelse foregår nu på RateBeer, hvor jeg i 2016 fik vurderet knap 140 øl. Anmeldelser her på bloggen vil være tematiserede på stilart, bryggeri mm. eller knyttet op til andre oplevelser som festivalsbesøg, udenlandsk pubcrawl og hvad der ellers kan tænkes af ølrelaterede oplevelser.

Jeg skal ikke hykle og påstå andet end at bloggen skrives for min egen skyld. Hvis der bare en sjælden gang i mellem er en eller anden uforvarende læser, der får noget med sig hjem efter et besøg her, så er det en ekstra bonus. Så tak til dig, der har læst og eventuelt fortsat vil læse med - jeg hygger mig i hvert fald med projektet.



søndag den 1. januar 2017

Basqueland Brewing Project

Basqueland Brewing Project er et nyt bekendtskab fra den spanske del af Baskerlandet. Jeg fornemmer ikke, at de gør et stort politisk væsen af sig, men er stolte over deres region samt deres øl. Fik fat i tre forskellige i Danmarks hyggeligste ølbutik, Høkeren - men følg hellere Facebook siden for nyheder fra butikken. Og tag så derned, få en snak med Gyda, som i øvrigt altid giver et glas øl til kunderne. Se, det kan du ikke få i en internet-butik!

Alvin, 10 % imperial stout. Tyktflydende ved ophæld, kom næsten ud i viskøse klumper! Tung duft med chokolade, kaffe og jeg fornemmer faktisk lidt gødning! Mørk bitter chokolade, kaffe, meget let vanilje, ristede og brændte noter samt en udpræget slutbitterhed er nogle af smagselementerne i en dejlig kompleks og fyldig imperial stout. Alkoholen er godt pakket væk i fluidummets svar på vattæppet, der blødt kæler for tungen, smagsløgene og ganen. Klassisk brygget, så selv om det er set før, er det godt. Pænt godt, til 5 skumfiduser.


Aupa, 5,3 % american pale ale. Aupa er både en baskisk hilsen/skål og forkortelse for all united pale ale. Græs og brød i duft, næsten som en pilsner, og med en let undertone af grape. Også lidt pilsnerskarp i smagen, med græs og bitterhed som fra denne øltype. Smurt let ind i citrus-grape fra de anvendte Columbus og Cascade tørhumler. Har noget lidt hengemt og støvet over sig i både duft og smag, men burde ikke være så forfærdelig gammel, men en tre måneder har den nok været på flaske. Det har ikke rigtig bekommet den vel, siger jeg, uden at kende det helt friske produkt. Tre skumfiduser.


Imparable, 6,8 % IPA. Lidt mere fyrrefrisk riv i næsen end fra den foregående uden at det på nogen måde kommer i nærheden af næseblod. Passions- og grapefrugt derudover. Lettere olieret mundfølelse, hvor malten lægger en fin brødbund og humlen ligger på som pyntegrønt med samme smagsindtryk som duften angav. Selv om det spiller godt sammen er det igen en smule diskret og måske lidt for gammelt, selv om den nok er brygget en måned senere end Aupa'en og dermed "kun" haft et par måneder på flaske. Men det er jo nok til at få noget af humlesmagen til at dampe af. Det er lidt synd, for jeg kan fornemme at intentionerne og udførslen er gode. 3-4 skumfiduser på nuværende grundlag.


Så deres bedste øl var i denne omgang den type, der bedst kunne tåle lidt flaskeopbevaring. Ikke helt overraskende ...

#1440-1442

onsdag den 21. december 2016

Óllenaut

Det estiske bryggeri Óllenaut har været på bloggen en gang før. De gjorde det OK, så da Høkeren i Ravnsborggade havde nye flasker på hylden, blev de lovet en tur på bloggen.

Sesoon, 5,3 % rug saison. En lidt diskret saison duft af græs, jord og gær er blandet op med let citrus fra humlen. Samme let jordslåede indtryk går igen i smagen, der er mere frisk end beskrevet, med let aromahumlesmag og medium bitterhed fra de anvendte Cascade og Simcoe humler. Jeg fornemmer en anelse anis og banan, med brød og korn. Noget diskret, og det lettere forfriskende element, man normalt finder i en saison, er lidt fraværende. 3-4 skumfiduser.


Rukki Kuningas, 7,7 % old ale. Jeg får lidt blandede indtryk fra duften. Først noget metallisk, næsten blod, men når det er dampet af en mere behagelig malt hvori jeg også fornemmer lidt alkohol. Smagen er desto mere ensrettet. En næsten ren maltsmag, men dog med lidt gæret frugt i bunden og karamelsødme. Krydderier som koriander og lakrids findes i den bløde bryg, der slutter af med en ren humlebitterhed. Den er nu ikke så tosset endda med den ensrettede, lagdelte smag, der starter sødligt, går henover det krydrede for at slutte bittert. 4-5 skumfiduser til den.


Godt at se nogle øl udenfor det "obligatoriske" repertoire hos mikrobryggerier. Kom gerne igen - der er opført nogle og fyrre varianter på RateBeer - jeg smager gerne flere!


#1438-1439 

tirsdag den 20. december 2016

Juleøl - sidste ombæring

Sidste ophældning i glasset inden det bliver juleaften. Og til sidst en kort opsummering af de fire gange juleølssmagninger.

Santa Paws, 4,5 % jule skotsk ale fra Brewdog. Har en svag, men typisk maltet duft som man oftest træffer i fine skotske ales. Sådan lidt bolcheagtig. Den for årstidsbryggene ret alkoholsvage øl præsenterer sig også let og ikke særlig fyldigt i munden, selv om der er anvendt både byg, havre og hvede. Smagen er den typiske, jeg vil næsten mene rene maltsmag, klassisk for stilarten skotsk ale, og så desværre ikke så meget mere. Det er en smule bitterhed men ikke meget og jeg erkender ikke noget humlearoma i smagen. Lidt internet research oplyste mig om, at denne øl også (oprindeligt) laves under navnet Baby Dogma, og således måske kun op til højtiden får en juleetiket på. Det er sgu om ikke fup og svindel, så regulær vildledning fra hundene - skuffet, mest over smagen, men også over kreativiteten, giver jeg den 2-3 skumfiduser.


Sokkeøl, 5,7 % pilsner fra Pladderballe Bryghus, brygget hos Svaneke. Fantombryghuset, som jeg egentlig troede var en slags engangsforeteelse, nægter at dø, så nu må jeg prøve deres øl lavet til julehøjtiden. Både i duft og mest i smag mærkes den tilsatte stjerneanis, der skønt den som sådan er tilsat i tilpas diskret mængde ender med at blive dominerende, fordi der ikke er ret meget andet duft og smag at komme efter. Lidt malt i duften og noget lyst brød i smagen og en klassisk pilsner slutbitterhed er, hvad det ender ud med. Så der er ikke lagt megen kreativitet i fremstillingen af dette øl, der består men heller ikke så meget mere. 2-3 skumfiduser.


Chapeau Winter Gueuze, 5,5 % lambic fra Brouwerij De Troch. En noget overraskende oplevelse. Duftindtrykkene er nogenlunde som jeg ville forvente det fra en gueuze/lambic, med træ, lidt skovbund, noget rødvin. Smagen derimod er meget sød, med frugt, honning og marcipan. Ingen bitterhed, syrlighed eller stald. Føles næsten mousserende i munden. Så stilarten virker lidt forvirrende. Duften er bedre end smagen, som er for sød uden modhager. Tre skumfiduser.


Dybbøl 1864 Jul, 6,5 % krydret belgisk ale fra Westindien Brauhaus, Flensborg. En øl fra grænselandet og således med både dansk og tysk etikettetekst. Her stiger der juleduft op ad  glasset sider og julesmagen fra brygget er ikke til at tage fejl af med kardemomme, nellike og kanel fra den oplyste ingrediensliste bemærkes, mens peberen og ingefæren er lidt længere væk. I øvrigt til den søde side med lys karamelsma. Der er ikke ret meget modspil, men da bryggen er relativt tyndt, bliver det ikke klistret. Kan man lide flydende julekager, så er det en dejlig øl; man kan sikkert også finde den alt for meget af det gode. Jeg lander sådan cirka midtvejs på tre skumfiduser.

#1434-1437

Det var i år en ret tynd omgang, med få højdepunkter og et gennemsnit på 3 skumfiduser, svarende til OK. Der blev gennemsmagt 23 øl, heraf 13 danske (Mikkellers to regnes her for danske) og de 10 udenlandske kom fra Belgien (4), Norge (2), England, Skotland, Tyskland og Spanien med 1 hver.

Den endelige rangorden ses nedenfor og Mikkeller kan vist udråbes som klar vinder med de to øl der var på programmet. Glædelig jul til alle ølafficinados!

Ris a la M'ale Mikkeller
Red & White Christmas Mikkeller
Ho Ho Ho Edge Brewing (Barcelona)
Meri Kurisumasu Randers Bryghus
Juleøl Bie's bryglab
Bedstefars Juleøl Grauballe Bryghus
Skt. Nikolaus Thisted Bryghus
Hr. Hansen julebryg Det Lille Bryggeri
Kringly Kris Brand Norwegian Juleporter Lervig Aktiebryggeri
Smokes like Christmas Lervig Aktiebryggeri
Winter Mess Brasserie de la Senne
Delirium Christmas Brouwerij Huyghe
Chapeau Winter Gueuze Brouwerij De Troch
Dybbøl 1864 Jul Westindien Brauhaus
Biere de Noël Abbaye de Leffe
Capricorn Ale Bøgeskov Bryg
Pokal julebryg Braunstein    
AZ ale No 24 Refsvindinge
Julemandens Trøst Det Lille Bryggeri
Santa Paws Brewdog
Sokkeøl Pladderballe Bryghus
Grumpy Santa Cottage Delight
Karlens julebryg Royal Unibrew     

søndag den 18. december 2016

Rocket Brewing Company

Rocket laver øl ud fra et næsten fast koncept: der skal bruges Brettanomyces. Og så er der beretninger fra det ydre rum på etiketterne! Jeg har nok generelt fået for lidt fra dem, så det prøver jeg i første omgang at råde bod på med dagens to.

Sour Escape, 4,7 % saison. Tørhumlet med Citra og lagret på eg. Typisk brett i duften, læder, stald, laktose, en vis skarphed og let mødding. Smagen indeholder selvfølgelig de samme indtryk fra gæren som i duften. Herudover en syrlighed, der både fornemmes stammende fra humle men også en af lidt mere vild art, men langt fra at det er ubehageligt, kun pirrende. Den afslutter ret bittert, med indslag af træsmag, der hænger ved. Den er dejlig blød i ganen unde at være cremet - boblerne fornemmes champagneagtige små! Dejlig øl - 4 - 5 skumfiduser.


Attack of the Brett Zombies, 8,6 % barley wine. Noget mere nedtonet brettduft fra dette glas - mere malt og eddike, men også laktose og lidt råddenskab. Det river også lidt skarpt i næsen. Lyder egentlig ikke lovende ... Men, det er slet ikke på samme måde i smagen. Den indleder sødmefuldt, med marmeladeagtig frugt (abrikos), der tillige er spruttet. Så kommer der et lidt skarpt, krydret indslag, peber men også fadpræg. Før den afsluttende bitterhed, der er skarp og markant, kommer en smule humlecitrus, der også giver lidt lakridsassociationer. En kompleks øl, hvor bretten ikke har været ene gær i glasset og måske derfor er noget nedtonet også i smagen. Den er kompleks og markant og ikke helt pleasende - nydt langsomt vinder den. Det ender på 4 skumfiduser til en drik, der smager af mere end de 8-9 % alkohol, den indeholder.

#1432-1433