mandag den 14. august 2017

Kaffe IPA

Siren craft brewing fra England eksperimenterer med kaffe i en serie de kalder Project Barista. Der er indtil videre fire øl i serien, spændende fra kettle sours over white til imperial stouts og så dagens, en dobbelt ipa.

Americano, 9,1 % dobbelt ipa. Den har en noget mærkelig duft denne øl, der er brygget som en dobbelt ipa og lige før tapning/pakning er blevet tilsat stærk etiopisk kaffe. Blandingen af humle og kaffe resulterer i noget animalsk svedlugt på en bund af kaffe, vanilje og næsten kakao. Smagen er heller ikke nem at dechifrere. Der er kakao, vanilje, tør chokolade, blomster og let syrlighed fra både kaffe og humle. Humlen kæmper her mod både malt og kaffe. Den tykke maltbund, typisk for stilen, bærer det hele frem til præsentation. Alkoholen mærkes, farligt nok, næsten ikke. Kaffe og ipa, ikke en kombination, der umiddelbart lyder som en vinder. Og det stritter men på en eller anden måde ender det positivt/spændende i stedet for kaotisk/mislykket. 4 skumfiduser.

#1583

lørdag den 12. august 2017

Dry & Bitter brewing company

Dry & Bitter brewing company er populært blandt danske ølbloggere og blev af flere kåret til årets danske bryggeri i 2016. Jeg har skammeligt nok slet ikke fået smagt særlig mange af deres produkter, så dagens første her på bloggen må gerne følges af flere.

Disobedience, 6 % ipa. En halvkraftig fin duft af humle, indeholdende passionsfrugt og fyrrenål. Blødt bryg, men så er der også anvendt både hvede og havre foruden byggen. Ret klassisk humlesmagende ipa i amerikansk stil, med de samme passionsfrugter og rivende fyr som i næsen. Ikke så mange dikkedarer og hvad den kunne mangle i kompleksitet vinder den på dejlig letdrikkelighed. 4-5 skumfiduser.

#1582

mandag den 7. august 2017

Bryggeri Røde Port

Røde Port er et relativt nystartet bryghus fra Roskilde. Bag det står to hjemmebryggere, Morten Østergaard og Knut Eirik Sandvik, der efter at de vandt DM i håndbryg i 2016 er blevet kommercielle. Indtil videre brygger de i Randers, men de langsigtede planer er, at få produktionen hjem til Roskilde. Jeg fandt fire øl fra dem i Spar, Borup. Butikken har meget sympatisk øl fra lokale bryggerier på hylderne, udover Røde Port kan man også købe produkter fra Ladager Bryghus.

Nuggacilla, 7 % ipa. En nogenlunde diskret humle duft med citrus og fyrrenål. Desto mere glædeligt overrasket bliver jeg over de kraftige smagselementer. Der er fyldig malt der ender med en ret betydelig sødme. Humlen er frugtig og krydret og stærkt bitter med abrikos, passionsfrugt og mango og en rivende fyr/harpiks. Det er en øl, der nærmer sig imperial IPA og måske var den endt der rent alkoholmæssigt hvis den var gæret lidt mere ud? Sødmen virker ikke helt efter standarden, men den fungerer faktisk rigtig fint. Min første oplevelse med Røde Port og det kalder på flere. Fem pæne skumfiduser.


Devil hopped dubbel, 8,0 %. En belgisk ale der har fået et ekstra skud aromahumling med Mosaic. Humlen mærkes i duften som en næsten opvaskemiddelfrisk citrus. I smagen er det også den friske humle, der dominerer over den belgiske bund, der mest gør sig bemærket som en blød og blid og fyldig væske. Der anes de mere traditionelle krydrede noter fra belgisk alegær og den søde bund, men det er klart humlen der vinder i denne hybridøl. Der er dog samtidig lige anelsen af god belgisk dubbel der gør, at det ikke bare ender som en brun humlejuice. 4-5 skumfiduser.


Havnefogedens porter, 7,0 %. Strejf af mælk, chokolade, kaffe og røg når min tud. Den smager ikke overvældende sødt, tværtimod ret bittert ovenpå en start af røg, kaffe og bitter chokolade som eneste lidt forsødende element. En anelse syre og den svageste lakrids fuldender hvad jeg formår at opfange i brygget. Dejlig porter, som er af den lidt krasbørstige slags. 5 skumfiduser.


Den Røde Munk, 6 % belgisk rød ale. Duften indeholder malt, brød og hø, samt en let, krydret belgisk gæraroma. Smagen må betegnes som en meget klassisk dubbel, med gær og krydderier ovenpå en medium fyldig maltbund. Lige i skabet som sådan en skal være - fire skumfiduser.


Røde Port er således et yderst dejligt bekendtskab som jeg håber får fodfæste på det danske ølmarked og gerne udover lokalt i Roskilde og omegn. Nu skal jeg bare have opstøvet deres vinderøl, Ravn Sort.

#1578-1581

fredag den 4. august 2017

Fredagsøl

Dagens øl er fra Rocket Brewing, en gammel favorit her på bloggen.

Fly me to the moon, 4 % berliner weisse med brett. Meget lydstærkt perlende skum der hurtigt dør ud. God duft af mælk, syre og let stald. Ret citronsyrlig smag og ikke rigtig noget aftryk af bretten, i hvert fald ikke noget der kan smages gennem syrligheden, hvori jeg også kan smage grapefrugt. En smule mælkesmag dukker også op. Til sidst synes jeg næsten jeg kan mærke noget træ/fad. En ret bidende, næsten fræsende men stadig forfriskende drik, der nok bedst nydes i hvidt jakkesæt i bare tæer på en grøn parkgræsplæne i 25 grader eller mere. Fire skumfiduser.

#1577

onsdag den 2. august 2017

Belgiske øl fra nyere bottleshop

På Vesterbro i København ligger Westmarket som er tænkt som en række mindre boder og butikker med mad- og drikkevarer, hvor man både kan handle ingredienser og færdige retter. Der er også åbnet en ølbutik i arkaden, Arnes bottleshop, som for et par måneder siden via Tipster tilbød halv pris på deres øl. Selv om jeg er godt tilfreds med de butikker jeg normalt køber mine øl hos, skal sådant et potentielt godt tilbud ikke lades gå til spilde. Jeg kom først ind i butikken i starten af juli. Det er et ganske lille lokale hvor der primært er belgiske øl på hylderne. De er sat op med en håndfuld eksemplarer af hver på en ikke særlig systematisk måde og flere af øllene stod flere forskellige steder. Ekspedienten næsten pralede med at før han var startet, havde han kun drukket Tuborg og et kundepar før mig spurgte da også forgæves til indholdet af flere af deres valgte flasker.

Jeg havde 400 kr. at gøre godt med og med enhedspriser på 25, 35 og 45 kroner, markeret med forskelligt klistermærker på toppen, var det ikke så svært at addere sig frem til slutbeløbet. Det blev til enkelte danske fra Mikkeller og Howling Monkey og så en stribe belgisk. Hovedparten er anmeldt på RateBeer, jeg har valgt her at skrive om en triplet fra Brouwerij The Musketeers (Troubadour), så der også kommer lidt (forhåbentlig positiv) ølomtale med i indlægget. For selve bottleshoppen spår jeg ikke lang levetid. Der er allerede en hel del fysiske ølbutikker i København og efterhånden også en del internetbaserede og selv om Arnes bottleshop nok har enkelte belgiske øl, som ikke ses hos alle de andre (men jeg har nu ikke researchet det) så nytter det ikke rigtig noget, at man ikke kan få vejledning hos en ellers sikkert ølglad ekspedient. Hele arkaden ser nu også ud til at lide åndenød. Mange af butikkerne var lukkede mellem indgangen fra Vesterbrogade og ned til Arne og hans flasker.

Troubadour Spéciale, 5,7 % belgisk ale. En flot skumkrone lægger ikke en dæmper på duftene som indeholder gær, sukker, brød og lidt tyggegummi. Smagen er ret krydret med banan, lakrids, peber, et eller andet næsten syntetisk tyggegummisessens, og en smule alkohol, på trods af en alkoholprocent i den lavere ende. Ikke særlig bitter. En ikke helt klassisk, lys belgisk ale, der nok vækker opmærksomhed men som heller ikke er helt i skabet. Tre skumfiduser.



Troubadour Magma Special Edition 2015 Triple Spiked Brett, 9,8 % imperial IPA (i følge RateBeer). Langt navn til en øl, der skulle være gæret med tre forskellige Brettanomyces gærarter. Der er ikke så meget stald i duften og heller ikke rigtig noget humle, men lidt rester fra begge - udligner de hinanden? Der er desto mere smæk på skillingen i smagen. Alkoholen smages tydeligt. Der er også en fremtrædende, for ikke at sige dominerende syrlighed, som jeg ikke helt ved hvorfra stammer. Det er næppe Bretten, ej heller humlen, men mere som tilsatte appelsinskræller. Den giver også en del bitterhed. Hvis man graver lidt i syrebadet, som er af en tyk olieret slags, kan jeg med lidt god vilje fange koriander som et af de krydrede smagselementer. At kalde den for en ipa bare fordi den er tørhumlet forekommer forkert. Den har tyngde og kraft som en belgisk trippel, med en surhed uden typisk Brett funk. Det bliver for uharmonisk synes jeg - elementerne passer ikke sammen. To skumfiduser.



Troubadour Imperial Stout, 9 %. Kaffe, kakao og mørke stenfrugter kan erkendes i duften. Fluidummet forekommer en anelse letflydende indenbords i betragtning af at det er en imperial stout. Der er chokolade, kaffe og en rimelig bitterhed, der ikke helt modvægter den sødme, der forefindes. Jeg savner noget dybde og kompleksitet som ellers plejer at kendetegne stilen. Det kan ikke blive til mere end tre skumfiduser.


Således imponerer de til bloggen udvalgte øl fra Arne heller ikke. Men det er nok mere bryggeriets end Arnes skyld ...


#1574-1576



mandag den 10. juli 2017

Stort release fra Amager

Ja, så er det den tid på året, hvor jeg har fået smagt mig igennem Amager bryghus årlige release af samarbejdsbryg med deres amerikanske venner. I år en ordentlig mundfuld, bogstavelig talt.

The Mortician, 10,5 % imperial stout (Barrier Brewing company). Hjemmebanestilart for Amager. Jeg mærker kaffe, aske, og mørk chokolade i duften. Smagen er primært sammensat af en sødlig del med chokolade og en tør, røget del. Jeg bemærker lidt tørret frugt med antydning af alkohol i bunden, lakrids og bliver ikke overrasket over en pæn slutbitterhed. Den er fløjlsblød og egentlig lidt tilbageholdende i al dens velkomponerethed hvor smagselementerne er afstemte og lader hinanden komme til. Fem-seks skumfiduser.



Bees for my honey, 9 % rug braggot (Hermit Trush Brewing). Braggot er en slags blanding/hybrid mellem øl og mjød og der anvendes honning i fremstillingen. Kun sjældent set type her på bloggen. Meget maltet duft men mest af brød. Der er også kraftige noter af bitter appelsin. Væsken er ret viskøs, men ikke særlig honningsød, så mon ikke det mere er rug- og de andre malte der giver den mundfølelse? Der er en bitter appelsinsmag og en medium humlebitterhed. Jeg bemærker gærsmag men det er ikke noget specielt farmhouse præg, hvilket ellers skulle være den anvendte gærtype. Der er en del alkohol der både varmer og smager samt lidt koriander og nellike. Braggot, eller denne i hvert fald, minder lidt om belgisk trippel i smagen. Den er lidt vanskelig at elske ved første tungesmut, men ved en langsom og forsigtig tilnærmelse vinder den i kraft af dens lidt specielle karakter. Tre-fire skumfiduser.




Sigtebroad, 6,8 % NE ipa (Trillium). En øl jeg har set frem til. Da jeg var i Boston sidste år og havde smagt nogle af Trilliums fortrinlige produkter, håbede/foreslog jeg, at Amager bryggede med dem. To uger efter var de derovre ... nu foreligger samarbejdsbrygget fra dengang så i den amarkansk bryggede udgave. Super plumret med en intens frugtduft af passionsfrugt og andet trope. Smagen er fyldt med frugtig humle der næsten har en olieret tilstedeværelse i bryggen. Passionsfrugt,  ananas, grapefrugt og de tilsatte appelsinskaller giver en anden slags bitterhed end sædvanlig humle. Men humlen har nu nok også afgivet lidt. Sigtebroad er i toppen indenfor genren og når nu jeg holder af den, skal jeg ikke sidde krampagtigt og holde fast i skumfiduserne. Seks stykker!




Going Old School, 7,5 % ipa i West Coast stil (Bagby Beer Company). God frugtig duft af mango, ananas og en anelse rivende fyr. Næsten olieret tyk væske med masser af humlesmag på en fin bund. Der er naturligt mere riv i denne end Sigtebroad men min hals er blevet glatbarberet mere af andre øl, også fra Amager. Lidt mere maltbund i denne end jeg synes der er i den helt klassiske WCIPA men det gør ikke nydelsen ringere. Fem-seks skumfiduser.


Mandarina Man,  7 % tropisk ipa (Wicked Weed). Ved ophæld virker den endnu mere plumret end en NEIPA. De tropiske indslag i både duft og især smag kommer til en stor del fra den tilsatte mandarin- og mangopure. Der er også grape- og passionsfrugter i smagen samt tør fyr. Frugten er i sig selv ret bitter og næsten sur, hvilket gør den lidt mindre pleasende end en ordinær NEIPA.  Men man får jo nok sin daglige dosis C-vitamin og så kan man springe morgenjuicen over! 4 skumfiduser.


Piping up for peace, 4,5 % session ipa (Pipeworks brewing). Jeg rammes af en meget ren appelsinduft der også føles lidt kradsende. Som en session overrasker den ikke med sin lette krop der upfront er godt proppet med humle af frugtig og mere krasbørstig karakter. Som vanlig for typen damper det hurtigt af, der er ikke så meget til at holde på det, men der bevares alligevel noget med ind til eftersmagen, især af den fyrre-harpiksagtige kradsen. Fin for typen, 4 skumfiduser.




Minor Axident, 8 % imperial ipa (Against the Grain). En 8 % er så åbenbart grænsen for IIPA, hvortil de 7,5 % i Going Old School ikke kvalificerede sig. Denne er meget maltsød i duften og der hænger også noget humleolie i luften der virker støvet og med en antydning af gæret frugt. Sødmen er også til stede i smagen, hvortil der tilføjes fersken og mango og det hele bader lidt i en varmende alkohol. Den slutter pænt bittert af. Drikken er næsten klæbrig men det virker mere som uforløste humleolier end overdreven malt. Den fremstår derfor ikke helt så letdrikkelig men er en god øl til filosofisk eftertænksomhed eller blot afslapning. Fire skumfiduser.


Bordello Bandits, 6,3 % india pale lager (Ei8ht Ball Brewing). En for typen kendt duft af tørt græs, lyst brød og med en forsigtig citrus nedenunder. Det første taktile jeg bemærker med mundtøjet er en super fløjlsblød fornemmelse. Lidt spøjst for der er kun anvendt bygmalt. Smagsmæssigt er grundsubstansen typisk lager, men her i en lidt stærkere (guldøls) udgave. Ovenpå et pænt lag med forskellige citrussmage fra humlen og nedenunder en skarp bitterhed. Det er ikke altid jeg finder at ekstra humling af undergæret øl går godt, men her er det en fornøjelse, godt hjulpet på vej af fornemmelsen i munden. 4 skumfiduser.



Og nu hvor der er knapslet så mange Amagerøl op til dette indlæg, tager vi lige endnu en nyhed under vingerne. Den har ikke noget at gøre med de øvrige samarbejdsbryg.

Humletid, 5 % humlet lager fra/til ære for Humleridderne, brygget i et samarbejde mellem Amager bryghus og ølbutikken Fish and Beer. Humleridderne, en amarkansk rap-gruppe fra slutfirserne-midthalvfemserne, der vist er gået i musikalsk dvale. Duften er rimelig klassisk undergæret, med lidt syrlig-stram græs, men også en svag humlesyrlighed. Smagen er også ret pilsneragtig, lyst brød, svage krydrede noter (peber, græs) men også en forsigtig, ekstra frisk underliggende frugtighed, som må tilskrives en ekstra omgang humle (Citra og Simcoe) end hvad man normalt oplever i typen. Bitterheden er typisk "skarp", uden at være markant på nogle måder. Samlet er det en lagerøl over gennemsnittet, men rigtig interessant bliver det aldrig. To-tre skumfiduser og ingen markante håndtegn.


Dette års release bød næsten på lutter kendte typer øl, hvor Amager i årevis har været førende herhjemme, og så skal man ikke klage! Dog var flere af ipa'erne twistet lidt.Sigtebroad som blev den bedst bedømte skulle efter sigende allerede være udsolgt, men en ny batch er under planlægning. Der er således nok brug for de udvidede brygfaciliteter Amager (snart?) får.

#1565-1573