tirsdag den 20. juni 2017

Bøllingsø Bryghus

Bøllingsø Bryghus er fra Engesvang i det midtjyske søhøjland. Da jeg var på visit i området for nylig stødte jeg på et større udvalg i en lokal SuperBrugs - der var vist et dusin varianter. Tilbud på tre for 100 kr., og det nøjedes jeg med. Da jeg kom hjem erfarede jeg, at jeg tidligere har haft næsen i en øl fra dem og det var desværre lige netop en af de valgte (Rakkeren) som ikke skal omtales ret meget mere her. Derfor må dagens triplet være i lightudgaven på to.

Natskygge, 6 % old ale. Ikke en øltype jeg kan påstå at jeg har gjort mig meget indenfor. De to øl af typen, der figurerer på bloggen, er begge opslået/drukket indenfor et halvt år siden. Duften er ret maltet, med kiks og karamel. Det er klart også malten der driver smagen, med brød, karamel, og så er der lidt krydrede og bitre elementer som nødder og græs og den letteste smag af solbær. Ikke frygtelig bitter og er ret lavt karboneret, men fin og fyldig. Efter at have læst op på hvordan en old ale skal være komponeret, rammer Bøllingsø det meget godt, og hvis man trænger til en blød og blid, lettere sødmefuld maltbombe, ja så er det her, man skal smage. 3-4 skumfiduser.


Stovt jubilæum, 7 % stout. I ølbloggeruniverset kunne man mistænke det for at være en hyldest til Danmarks nok bedstskrivende ølblogger, Stovt? Påfaldende duft indeholdende røg, mørk malt og lidt kaffe. Smagen er røget, næsten brændt træ, lakrids, ikke særlig megen sødme og en bitter afslutning. Der er en svag undertone af noget frugtigt-spruttet. Det er mange smagsindtryk i en egentlig ikke særlig fyldig øl, men den forstår at omfavne dem alle med kærlighed, som man jo altid kommer længst med. Fire skumfiduser til en ganske hæderlig stout.


Rakkeren smagte også denne gang lidt fesent og ville ikke have opnået højere karakter end første gang (følg evt. link længere oppe). Desuagtet laver Bøllingsø gode øl, som de godt kan være stolte af i området. Jeg ville godt have prøvet nogle flere, men det må måske vente indtil næste gang jeg kommer til SuperBrugsen i Them?

#1552-1553



søndag den 18. juni 2017

To lidt anderledes øl fra Munkebo

Fynske Munkebo har fra starten i 2013 budt på fine oplevelser synes jeg og har isoleret egen gær, dyrker egen humle mm. Samtidig hænger der et måske lidt ufortjent billede af noget discount over dem, idet de får brygget noget af deres øl i Polen. Det har dog som regel ikke ødelagt noget for mine tidligere oplevelser. Her omtales to glutenfrie øl, hvoraf den ene siges at være en gin&tonic IPA!

Sindur, 6,5 % glutenfri gin&tonic ipa fra Munkebo. Jeg fanger ikke rigtig noget anderledes i duften, det er mest lidt lyst brød fra malten og noget tørt græs. Smagen starter som en lidt sødlig pale ale hvorefter enebær, humle og gin byder ind med en fin afstemt tre-enighed af frugt, bitre bær og let spiritus (gin). Jeg havde måske ikke så meget tiltro til glasset på forhånd men det endte ret vellykket ud, nok fordi der blev holdt lidt igen med enebær og gin. Fire-fem skumfiduser.


Revningekvindens bryg, 4,6 % glutenfri pilsner, brygget med havtorn. Ret livligt karboneret, en mindre skumsøjle tittede utålmodigt frem og vædede bordet. Ret klassisk pilsner duft, sådan en lidt hengemt, græs, lyst brød og også en lille syrlighed fra havtornen. Og sådan er det også i smagen, hvor havtornen er det, der giver bryggen et ekstra lille pift og friskhed. Grundsubstansen føles dog en smule mere fyldig end normalt for en pilsner, og der er da også hvedemalt i. Samlet en ok øl til fire skumfiduser.





#1550-1551





torsdag den 15. juni 2017

Åbningsreception Tribeca/Ugly Duck

Tribeca NV åbnede i august 2007, og forsøger at bringe en bid af det italienske køkken og New Yorks rå og stemningsfyldte atmosfære til hjertet af nordvest (som de selv skriver). Ugly Duck er gået sammen med dem og har lavet et øl og pizza laboratorium. Der var åbningsreception i dag, som har været annonceret på Facebook. Dude Beering fik også en personlig invitation som jeg ikke kunne sidde overhørig - de grimme ænder er jo et af favoritbryggerierne herhjemme. Der var også udlovet gratis øl, cocktails og pizzastykker til alle fremmødte.

Interiør
Eksteriør - stadig tidligt

Udover et sædvanligt repertoire af øl fra Ugly Duck, serveres der fadlagrede varianter fra bryggeriet. De har de udviklet et system til at tappe fadlagret øl direkte fra tønderne.



Et centralt tappetårn

Dagens ølmenu

I den halvanden times tid jeg var der, fik jeg smagt på fire øl, der kort skal omtales:

Tribeca Raspberry Sour, 4 % Berliner Weisse. En sour, hvor den søde hindbærsmag er i god balance med syrligheden, og hvor der også tilbydes en let omgang funk til smagsløgene. Dejlig, 4-5 skumfiduser.

White Rabbit, 8 % hvid ipa lagret på Sauternefade. Jeg har smagt grundbryggen før, og kunne godt lide dens kombination af hvede og ipa. Dagens opskænkning er noget plumret (som en NE ipa) men det skyldes en uforsigtig omgang med tønden. Det meste af ipa delen er væk (og den var aldrig fremtrædende i forvejen) mens de funky elementer er blevet forstærket efter fadlagringen, der også tilfører et vinøst islæt og en ekstra træ-sour smag. Dejlig fyldig bryg. 5-6 skumfiduser.



Imperial Vanilla Coffee Porter, 9,5 % lagret på tequilafad. Helt fladt bryg som jeg også har smagt i basisudgaven. Der er ikke megen duft, jeg opfanger mest noget træ. Sød og fyldig grundsmag fra porteren, der har fået tilført en metallisk-sprittet smag, der i min mund er yderst vellykket. Hvem skulle tro det om noget, hvor tequila er involveret? Vaniljen spiller også ind, men på et diskret niveau. Ugly Duck fik med deres Nothing but Trouble fadserie åbnet mine øjne og min mund for fadlagret mørkt og de fortsætter. 5-6 skumfiduser.



Montezuma's Revenge, 12 % barley wine lagret på sherry fade. Ret vinøs/sprittet duft, og det genfindes også i smagsbilledet. Der er også noget frugt (kirsebær), sherry, naturligvis, og faktisk en hel del, men den tørre eftersmag herfra blander sig fint ind i det øvrige tunge og søde bryg. Lidt mere karboneret end den foregående, uden at der af den grund bliver tænkt på champagne. Den er så tung at den bør nydes med varsomhed og i begrænset mængde. Men med fokus rettet mod den - det fortjener den. Fem skumfiduser.

Jeg smagte også tre forskellige pizza-stykker, Tribeca, Estiva og Tonno. Pizzaerne bages i en brændefyret, roterende ovn. De smagte rigtig godt - tunen var den mindst spændende.


Gratis øl og mad tiltrækker altid folk. Da jeg gik ved 17.30 tiden var der stuvende fuldt inde- som udenfor. Jeg ønsker for dem, at de bliver lige så velbesøgte, når hverdagen indfinder sig. Jeg skal i hvert fald revidere min opfattelse om nordvestkvarteret. Stedet mindede mig i øvrigt om Omnipollos Hatt i Stockholm, som også er en blanding af et pizzabageri og en ølbar. Tak til Tribeca og Ugly Duck.



#1546-1549

tirsdag den 13. juni 2017

Frugt-stout

Beer with no name, 7,7 % hindbærstout fra BRAW. 100 % økologisk. Serveres iskold står der på etiketten. Det prøver jeg, men lader den også stå lidt. Men det kolde øl byder sig mest til med hindbær, som i aromaen næsten er enerådende og i smagen har både en frugtig-sød og en syrlig komponent. Jeg kan godt ane at der er noget chokolade i bunden. Den træder en smule mere frem når indholdet får lov til at blive en smule varmere. Men det er stadig hindbærrene, der er det dominerende indtryk og der er næsten noget fadlagring over frugtsmagen, uden at jeg dog tror, at det er tilfældet med dette bryg. Burde nok have haft lidt mere stoutbund til den store mængde frugt og syrligheden. 4 skumfiduser.

 #1545

tirsdag den 6. juni 2017

Dåseøl

Det er ved at blive moderne igen at sælge øl, og især godt mikroøl, på dåse. Fordelen er blandt andet mindre vægt at transportere. Jeg skal ikke gøre mig klog på om det ene eller andet er at foretrække rent holdbarheds- og smagsmæssigt. Rent grafisk synes jeg at etiketterne/trykket på dåserne ofte er ganske fint. Det spænder fra Triliums enkle til dagens mere farvestrålende; da hele dåsens omkreds også ofte udnyttes, kan det være svært at gengive på et foto af dåsen. Nok om indpakningen, nu til dagens indhold:

Sabotage, 6,6 % sort ipa i et samarbejde mellem O/O brewing og Beerbibliotek - to af de rigtig gode svenske mikrobryggerier. Duften har en god, næsten aggressiv humle med passionsfrugter og det lover godt. Og det fortsætter fint i smagen, hvor en bund af chokolade, kaffe og let røg kun lige akkurat får gjort sig bemærket førend humlen kommer fræsende og bestemmer, hvor skabet skal stå: i det humledes ringhjørne. Det smager af troper men også rivende harpiks. I det svære balanceforhold i en sort ipa er det oftest humlen, der er i underskud; her er den næsten for dominerende, så det er mest en mere fyldig og mørkere bund man bemærker og ikke så mange smagsindtryk fra det sorte. Men den smager nu ganske fint alligevel. 4-5 skumfiduser.



A Moment of Clarity, 4,5 % session IPA, fra Beerbibliotek. Officielle GBG Beer Week øl 2017. Ret svag aroma der indeholder tropiske frugter. I smagen er der mere power fra humlerne, der smager af passions frugt, grapefrugt og mango. Fin session til 4 skumfiduser.


Little Bastard, 4,7 % stærk engelsk ale, fra Stone (Berlin). Jeg mærker en lidt forkert metallisk uft med æbleantydning. Smagsmæssigt bydes der på malt, karamel og nogen bitterhed til sidst, men det ender lidt kønsløst ud. Så er deres Arrogant Bastard bedre! 3 skumfiduser.





Alternative Fact #1984 Beetroot is the new hops, 6,6 % imperial gose fra et samarbejde mellem AF Brew og Beerbliotek. AF Brew er fra Rusland og måske derfor er øllet brygget med rødbede, foruden citronskal og koriander? Den præsenterer sig med en fin rød farve der minder om en Fanta i en eller anden smagsvariant. Der er mest noget syrlige indtryk fra duften men også noget kogt rødbede. Den smager først af en blanding mellem salt og syre og et stykke tid derefter kommer rødbeden med en sødme og glatter de salt-syrlige kanter ud. Korianderen giver en let og ikke for kraftig doseret krydring. Jeg fornemmer ingen maltsmag og der er ikke megen krop i den. Ganske karboneret og det ender meget som en drik man kan sætte på velkomstbordet til sommerens havefester. Seks skumfiduser for at blande så tilsyneladende umage ingredienser med så sublimt et resultat.



 #1541-1544



mandag den 5. juni 2017

Hampeøl fra Møllerup Gods

Godset Møllerup gods på Djursland arbejder med hamp og hampens ernæringsmæssige egenskaber.

Frøene fra deres hampeplanter indeholder ikke euforiserende stoffer – så man kan godt spise uden at blive påvirket. I produktserien, der både indeholder cremer, krydderier og pølser, findes der to øl, brygget sammen med Ørbæk. Jeg fik begge i gave fra min søster og svoger.

Red Hemp, 4,8 % ale, brygget med hampemel. I duften rimelig klassisk ale, med en let krydret tone i maltsødmen. Øllen smager primært sødt, har næsten ingen bitterhed og har en let smag af noget stenfrugt. Jeg ved ikke hvordan hamp smager; jeg synes ikke rigtig jeg kan finde noget jeg ikke kender. Ganske tilforladelig - tre skumfiduser.


Black Hemp, 4,8 % schwartzbier, bryget med hampefrø. Maltet og let røget i duften. Rugbrød, let ristede noter, sødlig, næsten ingen bitterhed, og næsten noget mælket over eftersmagen. Hampen skal jo nok være der, men giver sig ikke til kende i påtrængende grad. OK for stilen, 3-4 skumfiduser.


De kunne ikke lade være med at brygge øl, står der på flaskehalsens etikette. Har de selv komponeret opskriften, eller har de bare bedt Ørbæk om at lave et par øl med hamp i? Når ikke hampen sætter mere aftryk på end hvad tilfældet er, og det var i denne mund stort set lig nul, ja så er deres berettigelse i det danske øllandskab nok tvivlsom. Ikke dårlige, men ganske unødvendige.

#1539-1540

onsdag den 31. maj 2017

Danske Ølentusiasters Festival 2017 - øllene

I et foregående indlæg skrev jeg lidt om mine generelle oplevelser, men det vigtigste er jo øllet. Da det var en torsdag og jeg skulle på arbejde dagen efter, måtte udskejelserne begrænses lidt. Det blev til lidt over 20 smagsprøver, der kort omtales nedenfor.

Amazing Haze, 6,5 % ipa fra Stigbergets bryggeri. En af deres hypede New England ipa som står til 100 på RateBeer. Masser af trope i duft og smag. Meget juicy og det er næsten som om den megen humlearoma giver en bitter fornemmelse, hvis det giver mening. Dejlig uklar som stilen foreskriver det. 5 skumfiduser.

Journalisten, 5,4 % breaking pale ale (amerikansk pa) fra Syndikatet. Svage dufte. Rimelig fyldig krop med en del maltsmage (brød, karamel). Til gengæld er humlen underspillet i smagen, men giver dog nogen bitterhed. 4 skumfiduser.

Havfruen, 6 % ocean pale ale (amerikansk pa) fra Syndikatet. Masser af dild og citrongræs i duft og smag. Brygget til at ledsage fiskeretter og dertil vil den sikkert være god. Lidt for voldsom dildkarakter, når den drikkes alene. 3-4 skumfiduser.

Diplomaten, 9 % dobbeltmæsket imperial IPA fra Syndikatet. Tung, maltet og alkoholisk. Humlen giver bitterhed, men formår ikke at give megen smag i malttyngden. 3 skumfiduser.

Ud over stepperne, 3,5 % ale fra Svaneke, gæret med både en champagnegær og derefter med Svanekes egen vilde husgær. Har en let champagnefunk over sig, men det er en noget krydret bund, der giver mest i smagen - træ, måske mere specifikt bark kan det måske beskrives som. Ikke synderlig mindeværdig - 3 skumfiduser.

La Petite Morte, 5 % øl/cider hybrid fra Svaneke. Denne spøjse hybrid dufter af mest af æble men også brett og farmhouse. Smager dels af æble/cider, men også mælkesyre, brød og jeg fornemmer kanel?! Samlet mere frugtsød end mælkesyresur. Frisk og fin - 4 skumfiduser.

Jollefiskeren, 5 % ale med tang og trætjære fra Svaneke. Del af projektet de 12 årstider, repræsenterende januar måned. Den dufter stærkt af røg fra det tilsatte trætjære. Fin maltbund med mørkt brød og så en ganske markant røgsmag. Den slutter sødlig og krydret. Fire skumfiduser.

De tre smagte øl fra Svaneke, side ved side

Hanging with the Spy, 7 % sort ipa, samarbejdsbryg mellem Bad Luck Brewing og Spybrew. En fin duft af kaffe og chokolade. I smagen giver humlen friske frugtnoter, der fint balancerer chokolade, kaffe og røg fra den mørke halvpart. 4-5 skumfiduser.

Old School IPA, 7 % fra Bad Luck Brewing. Fin tropisk duft med mango og passionsfrugt. I munden udløser den en fin frugtekplosion og jeg synes næsten den er mere New England stil, men en fyrret humle følger derpå og bringer det tilbage på rette klassisk West Coast kurs. 4-5 skumfiduser.

10 hops, 5,7 % american pale ale fra polske Browar Birbant. Selv om den er lidt duftsvag og ikke fremstår synderlig maltfyldig, er denne pale ale sprængfyldt med humlesmag. Der skulle være anvendt Amarillo, Simcoe, Citra, Mosaic, Equinox, Cascade, Chinook, Centennial, Zeus og Sorachi Ace Det giver mango, passionsfrugt, grape, fyr og en fin slutbitterhed. 4-5 skumfiduser.

Hopsbant Citra IPA, 6,5 % fra Browar Birbant. Det påstås fra min ledsager at den dufter og smager af vanilje! Jeg synes mere jeg kan finde noget funk i smagen, hvis noget skal være skævt. Ellers en fin citrussmag i en fin, men lidt ordinær IPA. 4 skumfiduser.

Havre tang, 5 % ale fra DTU bryghus smagte jeg på for to år siden ved samme lejlighed og derfor skal den ikke omtales yderligere.

Undertoad, 7 % ipa fra Ugly Duck. Endnu en NE ipa, helt uklar, med masser af frugt (mango, passionsfrugt, grape) og ikke så megen bitterhed, men en frisk harpikssmag giver en form for riven i halsen. Dejlig. 5 skumfiduser.

Kvass, 3 % russisk brødøl (!) fra Spybrew. Skulle være efter gammel russisk tradition, hvor brød bliver lagt i vand for at trække sukkerstoffer ud og derefter fortsættes der på normal vis i bryggeprocessen. Forventeligt ret tynd i krop og smag, jeg fanger kun en let brødsmag. Mere interessant som eksperiment end som nydelse - 2 skumfiduser.

Agent Putte, 4,5 % session ipa fra Spybrew. Fint bitter og lettere frugtig session ipa, der formår at holde på en frisk humlesmag på en noget letbenet maltbund. 3-4 skumfiduser.

Holmén, 7,5 % dobbelt ipa fra Spybrew. Rigtig dejlig tyktflydende og tyk olieret, humleinficeret væske! Appelsin, mango, og ikke så megen bitterhed, men den anvendte humle er heller ikke kogt med, men kommet i på varierende tidspunkter senere i processen. 5-6 skumfiduser. Var med i en konkurrence om bedste festival ipa og fik vores stemmer, men vandt, det gjorde den ikke. Dybt underligt.

No 23, 10 % imperial stout fra Abelgren & Ramvad. Et nyt dansk bekendtskab som jeg længe har ønsket at møde i min mund. Her er der choklade, kaffe og ristet malt i duften. Det smager af mørk chokolade, kaffe, let brændt brød og har en svag bitterhed. Måske lidt kraftigt karboneret? Samlet skiller den sig ikke ud fra mængden af gode imperial stout'er - fire skumfiduser.

Old Guardian, 11 % barley wine fra Stone har jeg så sandelig også smagt før, så den kaster jeg ikke flere ord efter.

Tangerine Express, 6,7 % ipa fra Stone Brewing var til gengæld ny. Fine frugtige smagselementer på en fyrrig baggrund. Føles lidt let i maltbunden, men er en fin ipa. Fire skumfiduser.

Hoppy Vintage, 10 % barley wine fra Herslev. Del af en ny serie, secret garden. Har ligget i vintønde og suget til sig af fadets træ-agtige smagskarakteristika, der fint blandes med den grundliggende sødme og nogle funky noter. 4-5 skumfiduser.

Mystic Plumb, 11 % sour fra Herslev, fra samme nye serie som foregående. Her er det en Mark Hø øl der har ligget i whiskytønde i to år sammen med kræger (blommelignende frugt). Den dufter syrligt med en tone af laktose. Der er en del blommesmag sammen med træ og syrlighed fra fadet, funk, mælk og stenfrugt. Det fungerer - 5 skumfiduser.

Vormor, 6,6 % blåbær lambic fra håndbrygger Martin Klausen. Let frugtig, men ikke særlig syrlig smag. Synes ikke rigtig det er en klassisk lambic og den byder heller ikke på noget ekstra. To skumfiduser.

Flower Power, 6 % rød ipa fra Herodes brygklub og Martin Klausen. En meget tør og bitter ipa, hvor der stort set ikke er nogen restsødme tilbage. Lidt hidsig (ikke kun pga de tilsatte hibicusblomsters rødfarvning), men god - fire skumfiduser.

Det giver næsten fire skumfiduser i snit, så jeg har ikke været helt uheldig med de øl, jeg på forhånd, samt også på dagen, endte med at vælge at smage på.

#1518-1538