lørdag den 3. december 2016

Juleøl 2016 del 2

Anden del af et endnu ukendt antal juleølsafsnit:

Hr. Hansen julebryg, 6,2 % ale fra Det Lille Bryggeri. Brygget med hasselnødsirup. Let duft af malt og noget som jeg efter lidt associationsleg kommer frem til tøvende kan beskrives som svedige sokker. Sødt og maltet bryg, med en smule metallisk bismag, og jeg synes at bemærke lidt æble og en forsigtig bitterhed, der i eftersmagen bliver en kende besk. Lidt for anonym og specielt julet synes jeg ikke den er. Det ender på 3 skumfiduser.


Meri Kurisumasu, 6,0 % rugipa fra Randers Bryghus. Femten procent rugmalt er der brugt i en med vilje anderledes julebryg end normalt. "Glædelig jul" på japansk betyder øllets navn, og må være en hilsen til den Sorachi Ace som øllet er tørhumlet med. Denne humle er kendt, nogle vil endda sige berygtet, for at dufte og til dels smage af dild. Jeg har smagt en del øl med denne humle, men har hidtil haft svært ved at fange dilden. Det bliver der så lavet om på. Allerede i duften aner jeg lidt dild sammen med citrus som humleaftryk og en let sødlig malt. Smagen starter sødligt og krydret, hvorefter dilden og noget næsten kunstigt tyggegummi-sødme træder til og der afsluttes med en tør bitterhed, der ikke er særlig snerrende. Afgjort en anderledes juleøl, men jeg synes nu, at den virker både forfriskende og samtidig tilpas krydret så den vil kunne byde julefedmen op til dans. Den holder nok ikke til en lancier med alle turene, men bedre til en hurtig quickstep! Fire små skumfiduser.


Kringly Kris Brand Norwegian Juleporter, 4,7 % fra Lervig. Der er jul i snuden med duft af næsten rå kakaobønner, udover let kaffe og chokolade. Samme smagsindtryk i en forholdsvis let porter. Der er også en let vanillesmag og jeg aner noget abrikos mens der stort set ingen bitterhed er at spore. En julebryg, men samtidig noget eksperimenterende udi genren - det afhænger helt af, hvordan man tager det ret massive kakaobønneshot, der tilbydes. Jeg er lidt uafklaret, og giver 3 skumfiduser.


AZ ale No 24, 6,5 % fra Refsvindinge. Malt, karamel og generel sødme rammer næsen. Etiketteteksten udlover vinøs smag med toner af blomme og lakrids. Javel, ja. Jeg smager den tilsatte farin som sammen med generel maltsødme sætter dagsordenen, der ikke har meget andet at tilbyde. Bryggen er for let til at kunne byde på vinøsitet, lidt mørk frugt aner jeg måske, mens lakridsen må stå for bryggeriets egen regning. Lidt spøjst står der, at der er tilsat kuldioxid. Det er vist noget med, at hvis man ikke har et genindvendigsanlæg for CO2 men må indkøbe det, skal det deklareres. Hjemmebryggere sikrer kuldioxid i øl ved let tilsætning af sukker til den færdiggærede øl, kort før flaskning og karbonering og skumdannelse er resultatet af gæring på flaske. Ikke dårlig men ret kedelig, sød uden modspil, så 2-3 skumfiduser.


Capricorn Ale, 5,4 % ale fra Bøgeskov Bryg, brygget hos Nibe Bryghus. Ren sødme i duften, formentlig stammende fra den tilsatte Muscovado sukker, samt noget kiks og rugbrød. Diskret smagende øl, hvor der en let sødme med præg af mælk, krydderi som nellike og jeg fornemmer rønnebær, selv om etiketten synes enebær. Der er en bitter smag men fornemmer den mere som nøddeskalsagtig end som stammende fra humle. For diskret til at tilbyde de store aha-oplevelser men stilfærdigt lige akkurat OK. 3 små skumfiduser.


Bedstefars Juleøl, 7,0 % ale fra Grauballe Bryghus. Jeg rammes mest af noget gærduft fra øllet. Måske også en anelse sveske. Smagen byder på flere klare indtryk: en fin maltsødme med karamel, nellike, kanel og kardemomme som det julekrydrede islæt. I bunden ligger så den tilsatte sveskejuices lettere gærede og syrlige smagsindtryk, der er tilpas doseret, så det ikke tager overhånd. Det hele bundet sammen af gæren og dens aftryk. Jeg fornemmer ikke den store bitterhed og slet ingen humlearoma. Samlet er den så afgjort julet, men på en måde virker alle elementer lidt enkeltstående og ikke helt i harmoni med øvrige. Lidt ligesom, når man bestiller stærk thai-mad, og så restauranten nøjes med at drysse frisk chili henover: det stærke bliver slet ikke integreret med den øvrige ret. Pilen peger dog i den rigtige retning, så det bliver hæderlige 3-4 skumfiduser til Grauballe.


#1417-1422

fredag den 2. december 2016

Frokostøl

Når frokostpausen er over to timer lang, kan man sagtens nå i Systembolaget, købe en god øl, og at drikke den inden eftermiddagssessionen starter. Hvis man altså er til konference i Stockholm ...

Black Soil IPA, 7,5 % fra Sigtuna Brygghus. Den dufter meget rent og frisk af citrus men der er også toner fra den mørke side i form af ristede noter. Indenbords er rollefordelingen byttet om; således indleder den meget mørkt og ristet fra malten, iblandet kaffe, tobak og lakrids. På bagkanten kommer den friske citrus fra humlen som en bølgebryder mod det mørke og giver et frisk pust. Bitterheden er vel en slags kombi fra humle og den ristede malt. Dejlig fyldigt bryg. En af de bedste sorte IPA jeg har smagt. Med en angiven holdbarhed til august næste år, kunne det måske godt være, at den have været drukket endnu friskere med en formodet mere kraftig humleprofil. Desto mere imponerende er det samlede resultat. Fem skumfiduser.

#1416

mandag den 21. november 2016

Juleøl 2016 del 1

Jeg må genoptage traditionen med at anmelde nogle af de mange julebryg der er at finde i handlen. Jeg kan ikke undslå mig. Modsat tidligere, så bliver anmeldelserne samlet i mindre klumper, og serien starter allerede i november måned. Kriteriet for at komme i betragtning er, at jeg ikke tidligere har omtalt brygget her og at det naturligvis er brygget specielt til julen (til nød vintermånederne). Tidligere års gennemgang har primært, hvis ikke udelukkende, været forbeholdt danske øl. I år er der ikke skelet til nationalitet. I dag lægges der for med et halvt dusin.

Skt. Nikolaus, 8,2 % dubbel fra Thisted Bryghus. Lagret på egespåner. I duften typisk belgisk tilsnit, noget metallisk, lidt brændt og sødligt gæret frugt. Smagen starter sødt med karamel, der tilkommer let ristede og vinøse noter hvorefter der afsluttes med en ret markant bitterhed, der ikke forekommer helt harmonisk. Der er en del krydderier, kardemomme og nellike kan jeg navngive. Der er vel også en slags tørhed som kan stamme fra egetræsspånerne. Samlet er det en rimelig OK juleøl, som slet ikke er for sød, har juletilsnit og modspil fra bitterheden, som desværre stikker en smule ud. Måtte gerne være en smule mere fyldig. Det giver 3-4 skumfiduser.


Julemandens Trøst, 8,1 % belgisk ale, brygget af Brouwerij Sterkens for Det Lille Bryggeri. DLB plejer nu ellers selv at kunne brygge, men måske har de ønsket sig en autentisk belgisk øl? Er vist i tidligere årgange produceret andre steder i Belgien. Ret sødlig duft men det faktiske sukkerchok kommer ved indtagelse. Det er sødt, klistret og der er ikke ret mange forsonende elementer hvis man er af den opfattelse, at (jule)øl godt må have mere end en facet. Alkoholen er underligt fraværende og kroppen er forbavsende tynd. Hvis der er noget andet smagsindtryk end sødme, er det lakrids - af den søde slags. Det summer ikke op til særlig meget - 2-3 skumfiduser. At undgå.


Smokes like Christmas, 7,3 % stout fra Lervig Aktiebryggeri. Lidt af et mash-up bryg hvor rester af en julebryg er røget en tur i Ardbeg-fade og efter opholdet blendet med deres Konrads stout. Der mærkes let i røg i duften som også byder på lys chokolade og let sprut. Alkoholen er lidt mere fremtrædende i smagen hvor også røgen er at finde. Brygget er forholdsvis let i fylden og har noget forventelig sødme og noget frugtig bismag henad det konserverede/præserverede. Jeg tror det er godt, at det ikke er den rene fadlagrede vare, de har valgt at hælde i flasken; på den anden side synes jeg ikke rigtig brygget ved hvor det vil hen. Selv om jeg fortsat vil betegne mig som en nybegynder udi de fadlagrede fornemmer jeg, at grundbryggen er for tynd til at kunne omslutte sprutnoterne, der omend fortyndede ikke spiller sammen med resten af øllet. Der skal nok være en del der let kommer til det at holde af den, jeg stiller mig lidt mere skeptisk. Tre skumfiduser.


Ho Ho Ho, 9,2 % stærk amerikansk ale fra Edge Brewing (Barcelona). De amerikanske udvandrere i Barcelona har her brygget en stærk ale efter deres hjemlands traditioner. Der er en markant duft af lige dele alkohol, træ og rødvin. Trods et pænt skum er bryggen stort set helt flad, helt uden tungeprikkende karbonering. Der er en pæn grundsødme både som karamel og som tørret frugt. Duftens rødvin og alkohol genfindes også let og en træsmag som plejer at antyde ophold i en tønde af en slags, men det angives ikke rigtig nogle steder. Som afslutning kommer en svag humlearoma med fyr og citrus, men det ligger godt gemt under de øvrige smagsindtryk. Bitterheden er dog ganske pæn. Samlet set er den skruet pænt sammen og er med dens alkoholstyrke passende til mørke og tankefulde nætter. Sødmen har fået den plads den skal have, med nok modspil til at det ikke bliver til bolchevand. Lidt mindre rødvinssmag ville have forhøjet nydelsen. 4 skumfiduser.


Winter Mess, 8,2 % winter ale fra Brasserie de la Senne. Således måske ikke en øl, der fra bryggeriets side er benævnt julespecifik, men med i bunken røg den. Har lidt svært ved at hægte ord på min duftoplevelse, nok mest en belgisk gær, med noget tyggegummiagtig tendens. Også noget krydring, men associationen nægtes mig. Smagsoplevelsen er mere ligetil, let bryg, der præsenterer med en upfront sødme, der understøttes af klassisk belgisk gær, med banan, koriander, tyggegummi og let peber. Ingen humle at notere, hverken som smagsgiver eller som slutbitterhed. Lidt for sød og tynd, men garanteret god til risengrød - ungerne bør dog nok ikke smage med. Tre skumfiduser.


Delirium Christmas, 10 % belgisk ale fra Brouwerij Huyghe. Sælges også under navnet Delirium Noël. Fra samme bryggeri som laver Delirium Tremens. Har en ganske typisk gærduft, sammen med malt, karamel, alkohol og krydring. I smagen er den lige så typisk og klassisk, hvor alkoholen giver varme og virker sprittet. En del karamelsødme, der ikke er klistret. Fenoliske smage a la medicinskab og nellike. Ikke megen humlesmag men nok noget bitterhed, der dog taber kampen mod sødme og gær. Belgiske øl har det med at skjule alkoholen godt; her er det blevet en kende for meget synes jeg, så det bliver 3 skumfiduser.

#1410-1415

lørdag den 12. november 2016

Tanker om juleøl


Julebryg … i mange år synonymt med snebajeren fra Tuborg og dens effektive reklamefilm. Et fluidum tilsat karamel, mest for farvens skyld. Har hørt en vandrehistorie om, at den i starten var et blend af rester – således var alkoholprocenten lidt forskellig fra år til år, men nu bliver den lavet som et egentligt bryg. Så det ligger i vores opvækst at en juleøl er mørk, sødlig og måske (jule)krydret. Da ølrevolutionen kom til Danmark, fik vi et større udvalg, men præmissen var stadig den samme, dog kunne der godt være belgisk inspiration i form af gær, ølstil mm.

I dag er paletten meget større og bredere, men det giver også et meget mere broget og diffust billede af hvad der er en juleøl. Mange af bryggerierne brygger to, tre ja op til en halv snes forskellige øl i tiden op til december måned og nu kan en ipa, porter, stout, sour mm. også blive kaldt for juleøl. Og egentlig måske passe bedre eller ligeså godt til andre årstider eller helt være uafhængig af indtagelsestidspunkt, fordi det er en god øl. Man kan jo godt mistænke producenterne at spekulere i det, for vi vil jo gerne smage årets udgaver, især hvis der kommer nye varianter hvert år. Men det kan både være en logistik umulighed at få fat i dem alle og tid til at smage på varerne.

Dude Beering skal heller ikke harcellere for meget over fænomenet, da bloggen blev grundlagt efter daglige Facebook opslag i december 2011, hvor en ny juleøl blev smagt og anmeldt. Men jeg vil dog gerne have lov til at forholde mig en kende kritisk. I år vil der i løbet af december blive bragt anmeldelser af juleøl, nok ikke en hver dag, men formentlig en 2-3 indlæg med et passende antal øl i hver. Det vil således heller ikke være anmeldelser i real-tid og i denne sluttede kreds kan jeg godt afsløre, at smagningerne så småt er startet. Og der allerede smagt lige så mange stilarter som antal flasker!

Vi mødes i december på bloggen – skål!

Det er mig efterfølgende blevet oplyst, at Tuborg Julebryg, også den dag i dag, såvel som alle (!) øl fra De Forenede Bryggerier, og alle store industribryggerier, er et resultat af en blanding af basisøl. Så er det godt, at denne blog primært beskæftiger sig med gode kvalitetsøl og forsøger at undgå de industrielle produkter.

tirsdag den 8. november 2016

Nyheder fra Amager

Det er altid lidt af et tilløbsstykke, når Amager bryghus åbner dørene i forbindelse med diverse frigivelser af nye øl. Især den traditionelle julebrygsdag med gratis æbleskiver og peber og i år 7 både helt nye og sæsonrelaterede øl i hanerne. De nye øl kunne ikke bedømmes retfærdigt på nogen måde den dag i heksekedlen, så de blev indkøbt lokalt på Østerbro til nydelse og selvstudium.

Amager julebryg 2016, 6,5 % altbier. Altbier er en stilart, der har sin oprindelse i Rheinland omkring Düsseldorf. Det er en ale, der fermenteres køligt (13-19 grader Celcius) og lagres koldt i et par måneder. Duften fra denne flaske er noget underlig, næsten lidt råd, svovl og så frisk græs. Smagen har en del pilsnerlignende noter som græs og halm, med lyst brød. Først bemærkede jeg ikke noget humlearoma men der kom lidt frugtagtige noter hen af vejen. Får lidt associationer til hvedeøl! En pæn, ren og næsten ram slutbitterhed. Har en noget højere alkoholprocent end hvad typebeskrivelsen foreskriver. Formentlig den første altbier i min mund - skal smage flere førend jeg kan bedømme den som type, men som enkeltstående øloplevelse får den 3-4 skumfiduser. (intet billede)

La Santa Muerte, 10 % imperial honning stout. Vist nok en af månedens fadøl i 2015 og som ved en efterfølgende afstemning var den folket mest ønskede se på flaske og i bredere distribution. Og det forstår man godt! Der er mørk chokolade og tobak i min snude. En næsten halvklæbrig væske med en del tyk sødme skvulper på lava-lampevis ind over min tunge og ruller rundt i munden og afgiver varmende alkohol, røg og ristning, kaffe, afsluttende med et ikke helt ringe aromahumlebid, som næsten giver den black ipa karakter. Sødmen bliver derved holdt stangen i det samlede smagsbillede. Dette kunne godt gå hen og blive efterårets favorit i lænestolen foran pejsen (hvilket her i parentesen bemærket Dude Beering ikke har nogen af), når kulden indfinder sig og mørket lægger sin klamme hånd over landet og dets uskyldige sjæle. 5-6 skumfiduser.


Reindeer Fuel, 10 % barley wine. En ny øl, der hver vinter vil få en opdatering således at to årgange ikke vil være de samme - med mindre det perfekte brændstof til julemandens rensdyr bliver brygget. Forbløffende lidt duftende, med ren malt, sødme og noget let citrus. Den har en umiddelbar og omgående fyldig, næsten klistret sødme at byde på, hvori der lusket gemmer sig de 10 procent alkohol, der lige netop mærkes både varmende og en anelse sprittet. Men slet ikke så voldsomt som set i andre barley wines. Der er lakrids og langt nede noget humle, men de anvendte typer, herunder en jeg ikke har hørt om før, Lemondrop, er godt pakket ind. Det ender samlet lidt for sødt men er garanteret en god brændstofkilde! 4 skumfiduser.


Granny with a Gun, 6 % australsk IPA, kalder de det. Et samarbejde med australske Edge Brewing project og således ikke en juleøl som sådan. Hvad der er så i flasken? Der slipper en stram og kildrende duft frem fra flaskemundingen, mest fyr og harpiks. Humlesmagen er mere kompleks - den skyldes de to australske typer Ella og Galaxy. Der er floralt indtryk og tropisk frugter som passionsfrugt og lidt melon. Har en smule frugtsødme og ender temmelig bittert (dejligt). Ser lidt lys og tyndbenet ud men har en anelse mere krop end forventet. Den er dejlig blød. Her smagt ganske kort efter frigivelsen har den alle humlenuancer i behold - fin ipa som vi kender dem fra Amager. 4-5 skumfiduser.


Psychedelic Popcorn, 4,2 % grizette (med z), et samarbejdsbryg med Forest & Main fra en af Philadelphias forstæder. Et af de nyere, hypede bryggerier, som i følge etiketteteksten (ofte) bruger vilde gærstammer fra for- og baghave. Denne øl, som i førsteudgaven blev brygget overseas er i den danske version da også gæret med en husgær fra samarbejdspartneren. Det resulterer i en let duftende øl hvor citrusnoter fra humlen og meget let stald fra gæren kommer til udtryk. Smagen er ligeledes todelt hvor hver halvdel, humle og gær, lige præcis får den plads de skal have for at komme til udtryk, uden at stjæle opmærksomheden fra den anden. Jeg møder først noget let citrus, måske en anelse appelsinbittert, som derefter bliver fulgt op af en blandet landhandel med græs, læder, grønt æble og lette krydderier (koriander vist) og afsluttes tørt, med en let bitterhed. Øltypen og dens moderate antal procenter byder op til sommerdans i hedebølgen men formår også en råkold novemberaften at sprede glæde. Den ryger helt op på 5 skumfiduser.


Endnu en gang en rigtig fin håndfuld øl fra Amager, heriblandt lidt nye og lidet afprøvede ølstilarter, et spor hvorud der gerne må fortsættes.

#1405-1409

søndag den 30. oktober 2016

Vikingeøl

Heorot, 6 % røgøl fra Herslev i samarbejde med Sagnlandet Lejre. Heorot er navnet på den hal, som danernes konge Hroðgar havde ved Lejre. Øllen er i følge oplysninger på nettet brygget sådan som man tror, at vikingerne kan have brygget øl, og indeholder bygmalt, rugmalt, røget malt, perikon, porse, malurt og honning.  Frisk røg og træ i duften. Halvtynd krop, hvor røgsmagen ligger og ulmer på grænsen til det vamle men holder sig på den pæne side. Under den mærkes de fleste tilsætninger fint afstemte - eksempelvis er hverken malurten eller porsen for dominerende. Det munder ud i en fin krydring med en svag syrlighed. Det var næppe denne drik vores urnordiske forfædre gik bersærk af, men en fin oplevelse. Fire skumfiduser.



 #1404

søndag den 23. oktober 2016

Kunst og øl

Iconoclast quad, 9,5 % fra Lervig Aktiebryggeri i deres Art Collection serie, som er et samarbejde mellem dem og forskellige kunstnere, der leverer etiketten. Denne er designet af Error!Design. Om navnet ikonoklast hentyder til, at kunstneren ødelægger de klassiske helgenbilleder ved sin fortolkning skal jeg lade være usagt. Jeg vil nøjes med at forsøge at finde hoved og hale på indholdet af flasken. Umiddelbart er der en metallisk duft, jern og næsten blod. Indtrykkene genfindes ikke på samme måde i smagen, der er rig og kompleks. En del sødme af mørk sukkerkarakter, varmende alkohol, bær, tobak og peber er det jeg først kommer i tanke om. Der er en tørhed og svagt smagsaftryk fra Brettanomyces, men underligt at den ikke er gæret længere ned, med mindre det sukker, der er tilsat har været uforgærbart. En dejlig nydeøl, hvor den initielle sødme ender med at blive balanceret af den vilde Brett. Lidt hårdt at skulle gennem 750 ml alene, men på den anden side var det ren forkælelse. 4-5 skumfiduser. Det er således ikke kun på det ydre, at der er noget at komme efter - indholdet er værdigt den fine indpakning.


#1403