torsdag den 12. juli 2012

Tysk hvede

Da jeg foretrækker tysk hvedeøl fremfor belgisk er jeg altid på udkig efter nye tyske hvedeøl. Denne fandt jeg hos Høkeren i Ravnsborggade. Bio-Weisse, 5,0 % økologisk hvedeøl fra Bayreuther. Man støder ikke på mange økologiske øl. Klar, og dermed vel filtreret øl, med stift og varigt hvidt hvedeskum. Duft af græs og lidt røget flæsk. Ret diskret førsteindtryk, men på bagkanten anes noget frugt (nok banan) og den røgede flæsk let, afsluttende med noget metallisk-bittert. For intetsigende og for uharmonisk til at være god. 2 skumfiduser.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar