lørdag den 22. juni 2013

Tunge drenge fra Hornbeer

Viking Chili Stout, 10 % fra Hornbeer. Stout brygget med chokolade, kaffe, lakrids, vanilje og chili - med intentionen om at lave en øl med kant. Dufter let af røg. De fleste anvendte ingredienser går igen i smagen. Den indledes røget, hvorunder en chokolade maltsødme er til stede, med lakrids og svag kaffe. Vaniljen anes, heldigvis, ikke. Chilien sparker ind til sidst, lidt mere end antydningens kunst, men langt fra så katastrofalt som Fanø. Utrolig let, på trods af den to-cifrede alkoholprocent. Samlet giver det 4 skumfiduser - godt igen at smage en (ny) Hornbeer.


Black Magic Woman 10 % stout fra Hornbeer. Skulle være en mandfolkeøl, bl.a. brygget med ristet malt, birkerøget og tørverøget malt. Røg og bolværk i næsen, næsten som en god whisky! Minder ret meget om Viking Chili Stout, uden chilien. Måske lidt mere røget og knap så meget chokolade i smagen. Lige så lidt fylde, på trods af alkoholen. Det søde balanceres i en vis grad af humlen det giver en lidt tør, og svagt bitter eftersmag. Ender på samme karakter som vikingen - 4 skumfiduser.


#375-376

Ingen kommentarer:

Send en kommentar