onsdag den 23. april 2014

Pale Ale Citra

Pale Ale Citra, 4,8 % fra De Molen. Lidt sæbeagtig IPA duft - men fyr og citrus er da forrest i det olfaktoriske billede. Bryggen er dog ret let, og malten svag. Humlen er ej heller fremtrædende men med OK enkeltdele. Ikke megen bitterhed. Her bliver det for let til at blive godt. En øl der dufter mere end den smager. 3 skumfiduser.

#652

tirsdag den 22. april 2014

Hop Devil

Hop Devil, 7,5 % ipa fra Ugly Duck. Sådan har de beskrevet på Facebook hvordan den er lavet:

So here's a little something for the geeks.- Our new Hop Devil is massively hopped, and here's how we do it: after boiling the wort with a gentle amount of hops to keep the bitterness at level we fill the whirlpool with hops. Then we move the wort to the whirlpool and let it soak. Then we move the wort back to the kettle and fill the whirlpool with hops once again. Then we move the wort back to the whirlpool once again and let it soak. Then we move the wort to the tank and ferment it. After fermentation we fill hops into another tank and move the beer into that tank to dry hop the h... out of it. This is how we make Hop Devil- oh and by the way: the little sediment you'll find a the bottom of the bottle IS little pieces of hops! There's simply too much hopping going on to remove it all before filling! Enjoy!

P.S. The next time you ask yourself: "Why does craft beer have to be more expensive then industrial beer?" - read the above one more time!

Men hvordan smager den så? Ikke så megen duft. Rimelig humlet monster med megen blomster smag, sprittede anelser af tørret frugt, masser af harpiks og en samlet meget tør oplevelse. Bitterheden er behagelig og bryggen er en ipa elskers vådeste drøm gået i opfyldelse. Seks skumfiduser.




Min medsmager brød sig ikke om humleresterne i flasken
#651

mandag den 21. april 2014

Avenyn Ale

Avenyn Ale, 5,0 % pale ale fra Dugges. Frisk duft af fyr+citrus. Let ale, hvor maltdelen er svag mens humlen smager fint af klassisk IPA ting: citrus, fyr, let sprittede solbær. Det hele på en mere diskret måde end storebror IPA. Let, men fin slutbitterhed. Kan godt smage at den ikke er på mere end de 5 %, men godt at så let en øl har så fin en smag. 4 skumfiduser.
#650

søndag den 20. april 2014

Frederiks påske

Frederiks Påske, 5,5 % hvedeøl fra Indslev. Så har vi fat i en kombineret påskeøl og hyldest til det oprindelige Indslev bryghus' grundlægger, Frederik Christian Rasmussen. Typisk hvedeølsduft af banan og tyggegummi. Ser noget tynd ud i farven men er bestemt ganske fyldig. Minder om en belgisk ale i konsistens med en hvedeøls smag: banan, tyggegummi, men også en let syrlig undertone. Der er også en ganske svag underliggende ren sødme. Eftersmagen moderat bitter med lidt peber. Ganske god hvedeøl - 4 skumfiduser.

#649

torsdag den 17. april 2014

Klosterbryggeriet

Dude Beering har tidligere kun haft fat i nogle jule- og påskeøl fra Klosterbryggeriet. Bryggeriet fra Skanderborg brygger hos andre, de fire her nedenunder er alle brygget hos Indslev. Bryggeriets navn refererer til det nærliggende Øm kloster som sammen med Skanderborg museum og Kulturarvstyrelsen finder beretninger frem, der lægger navne til øl fra bryggeriet.


Svendeøl 5,3% ale. Brygget med rønnebær og anis. Dufter let syrligt fra rønnebærrene foruden græs. God fylde med tydelig belgisk ale præg.  Let honning sødme med noget græs og blomster. Anisen smages let til sidst. Ikke udpræget humlet og kun lidt sur bitterhed. Selv om den er diskret er den fin og får 4 skumfiduser.

Årsøl 6,5% ale. Maltet-sødlig duft. Også en del malt i smagen. Der er en del frugt og blomstersmage men de tilsatte blåbær synes jeg og min medsmager ikke fremgår. Lidt skarpere og mere krydret end svendeøllen. Ikke helt så vellykket som svend så det bliver til tre skumfiduser.


Hamborgøl, 8,0 % dobbelt bock. Lidt sødlig bananmos i duften. I munden meget blød (hveden?) og ret sødlig, hvor sødmen dækker over de pæne procenter og gør den en anelse farlig! Brygget på både byg og malt og tilsat rønnebær og hyben. De sidstnævnte frugter kan jeg næsten ikke smage, det er som sagt sødmen der sætter dagsordenen. Den savner lidt modspil fra enten noget syre eller noget bitter humle. Også en noget gærpræget eftersmag og noget ikke helt behagelig bitterhed. Den kan dog lige snige sig op på en 3 skumfiduser.


Oluf Kviter, 7,0 % belgisk ale. Brygget med tranebær og en hyldest til en lægbroder fra Øm kloster fra 1200-tallet. Maltet duft med krydderier og karamel. Smagen tungere end fylden, med megen malt, nødder, lidt karamelsødme og en del krydderier af både blid og spids slags. Let bitter og ristet eftersmag. Måtte godt have været lidt fyldigere for at kunne bære de ellers fine smagselementer, der her fremstår lidt tynde. 3-4 skumfiduser.




Samlet laver de øl der i min mund ligger på det jævne. Fine, men ikke prangende.


#645-648

onsdag den 16. april 2014

Gozu fra Westbrook Brewing

Gozu, 4 % gose fra Westbrook Brewing. Der udloves en sur, citrusagtig og skarp øl på etiketten. Ret frugtig duft, anes der lidt stald i bunden? Smagsbilledet er konfliktfyldt og jeg var nok heller ikke helt forberedt. Først og fremmest en syrlighed, der umiddelbart var skarp, men som fordampede en anelse da en mælkesyreagtig blødhed trådte frem og dæmpede. Syrligheden er grape og citron (=yuzu). Savner måske lidt afrunding/eftersmag, selv om grapen trods alt hænger ved. Har prøvet en gose (Mühlen & Bahnhof); den kunne jeg godt lide. Denne her er heller ikke ueffen; da først jeg havde kommet mig over syrechokket (som IKKE var eddikeagtigt) kunne jeg begynde at fordybe mig lidt i den. Samlet måtte yuzu-syren godt have været mindre fremtrædende og mælkesyren (evt. med lidt sødme) mere tydelig. Her og nu 3-4 skumfiduser.

#644

mandag den 14. april 2014

Dobbelt stout fra den mørke hest

Tres Blueberry Stout, 7,5 % fra Dark Horse Brewing. Duft af chokolade, kaffe og en anelse frugt - blåbær? Et mellemfyldigt, blødt bryg, med læder, chokolade, tobak, kaffe og så et strejf af blåbærrene. Bærsmagen er næsten frisk og ikke spruttet. Slutter mest tørt med læderet forrest. Næsten noget kage over øllet. Meget fint doseret kombi af klassisk, men dog let stout, og så de blå bær. Jeg tror doseringen er vigtig - for meget bær og bryggen ville være for sjasket. Nu giver de lige præcis kun et hint. 5 skumfiduser.


Fore Smoked Stout, 7,0 % fra Dark Horse Brewing. Duft af chokolade og røg. Ikke særlig tung stout; mellemfyldig. Svag chokoladesmag, med træ, tobak, og en del røg. Slutter tørt, med den brændte røgsmag som vedblivende smagsindtryk. Røgen er vel i sig selv ikke så dominerende, men kunne alligevel godt tænke mig lidt mere pondus fra de øvrige smage fra malten, nu hvor det skal være en stout. Men 4 skumfiduser er den bestemt til.
#642-643

søndag den 13. april 2014

Søndagsdublet

The American Dream, 4,6 % lager fra Mikkeller. Brygget på tre malte og fem humler så en luksuspilsner måske? Dufter lidt af de gode humler med citrus og blomster i næsen. Pilsner let bryg hvor man rigtig kan fornemme de anvendte humler, uden at de på nogen måde bliver dominerende. Blomst, frugt og fin fyr der går med over i den lette og tørre eftersmag. Kunne i en blindtest måske forveksles med en pale ale. Man kan altså godt lave lager/pilsner der smager af noget. Tak for at vise det. 4-5 skumfiduser.


20, 6,8 % IPA fra Mikkeller. (Nok) brygget med 20 forskellige humler oveni 3 anvendte malttyper. Har en noget frugttung og hengemt maltduft. Relativt let bryg, uden megen maltfylde eller -smag. Lidt stenfrugt anes dog under en let bitter tone. Lidt svært at tro at der er anvendt 20 humler med den relativt enstrengede humlesmag, men nogle af humleandelene må være beskedne. En lettere friskhed er der dog og let sprittede mørke bær, med lette blomstertoner. Den bitre smag går hele vejen med over og dominerer eftersmagen. Ikke synderligt ophidsende, må jeg tilstå. 3 skumfiduser.


#640-641

torsdag den 10. april 2014

Røg i porterglasset

Smoked Porter 2012, 6,5 % fra Alaskan Brewing Company. Malten er røget henover elletræ på traditionel Alaskavis. Det giver en fin røgduft fra det mørke glas. Af en porter at være, så er den ganske fyldig, med en næsten lidt cremet konsistens. Smag af nødder, kaffe, chokolade og naturligvis røg. Som vanligt for porter ikke meget humle i smagen. Røgnoterne omslutter de bageste smagsløg og giver karakteristik til eftersmagen. Ganske lækker øl, både som porter og røgøl og ergo, også i kombinationen. 4-5 skumfiduser.

#639

tirsdag den 8. april 2014

Lidt skuffende IPA

Rakkeren, 6,5 % IPA fra Bøllingsø Bryghus. Nyt dansk bryggeri bekendtskab. Initielt en noget frugtsød duft af melon-mango og en snert af citrus. Det er svært at smage om det er under- eller overgæret øl, men formoder det seneste. Dermed være sagt at brygget umiddelbart har en meget pilsneragtig fremtoning. Dog er der en snert ale fylde men slet ikke af typisk karakter. Smagen er også lidt græsbitter men der anes en let frugtsødme under, lidt henad abrikos. Ikke nogen typisk IPA humlesmag såsom fyr og citrus og bitterheden er som nævnt mest som en pilsner. Øllet er dog naturligvis mere humlet end en standard pils, men det er tæt på at være eneste reference til IPA. Det kan lige akkurat trække 3 små skumfiduser.

#638

lørdag den 5. april 2014

Tre fra midt på Sjælland

Det Lille Bryggeri fra Bringsted der før har været omtalt her på bloggen leverer øl til dagens trippel.

Imperial Stout, 10,2 %. Brygget med bl.a. figenpuré! Har da også en tung duft hvor noget moset mørk frugt mærkes blandt bitter chokolade og brændt træ. Dejlig fyldig øl, der med dens alkoholpræg giver en god varmende effekt i munden. Stor og kompleks smag af bitter chokolade, tobak, træ, læder og frugt; havde måske ikke lige af mig selv identificeret den som figen, men jo, med facit i hånden er det nemmere. Figensmagen er måske lige en anelse for fremtrædende i det samlede billede? Men dejlig fyldig, varmende og rund, og selv om der er anvendt fire humler (Chinook, Simcoe, Amarillo og Columbus) er de som vanligt i mørke tunge øltyper ikke nemme at smage. Samlet kommer den lige op på 5 skumfiduser.


Humlebien, nr. 9 i Humlemord serien, 7,7 % IPA. Nummer 6 i serien har været smagt på et tidligere tidspunkt. Let humlet og maltet duft. Let bryg, hvor malten er diskret. Ikke morderligt meget humlesmag og den damper hurtigt af og efterfølges af en spøjs smag med note af lakrids. Heller ikke særlig bitter i eftersmagen. Hvis dette mord skulle straffes ville dommen næsten kun kunne blive betinget. Slet ikke dårlig, men heller ikke speciel. 3 skumfiduser.

Ten Hops, nr. 10 i Humlemord serien, 8,2 % IPA. I serien er dette så nummer 10 og de har derfor brugt 10 humlersorter i øllet: Palisade, Centennial, Mosaic, Nugget, Simcoe, Cascade, Columbus,Summit, Warrior og Amarillo i ikke nærmere specificerede mængdeforhold. Tykt skum på toppen, svagt duftende af tung malt og fyr. Tørt bryg, hvor malten ikke rigtig smages, men næsten lidt samme lakridstone som lillebror nr. 9. Humlerne ender ud som knastørre, uden dog at indeholde citrus eller fyrrenåle. Mest en bitter smag, der er rent humlebitter. Så ikke noget West Coast plagiat fra Midtsjælland, men stadig en meget humlet sag. 4 skumfiduser.

#635-637