onsdag den 22. april 2015

Yorkshire Stingo

Yorkshire Stingo, 8 % strong ale fra Samuel Smith. Lagret i mindst et år på gamle egefade. Den flotte kobberrøde væske afgiver dufte af malt, karamel og rosiner. Sødmefuld smag af karamel, rugbrød, træ, let sprittede rosiner og noget nødder. Ingen humlesmag og kun en svag slutbitterhed, som kan virke lidt besk. Alkoholen gemmer sig i de rødvinsagtige trænoter og bliver ikke fremtrædende. Fire pæne skumfiduser.
#1120

Ingen kommentarer:

Send en kommentar