fredag den 26. juni 2015

Amagers svenske forbindelser

Amager bryghus har vokset sig store og brygger lystigt løs ude i Tårnby. Kvaliteten af deres øl har gjort dem attraktive som samarbejdsbryggere. For et par måneder siden kom fire øl brygget med svenske mikrobryggere og i disse dages tappes øl fra det årlige Copenhagen Beer Celebration samarbejdsbrygevent, til release 4. juli (pokkers at jeg er til Roskildefestival). Det er derfor på høje tid at tage de fire svenskere under kærlig besmagning. Så uden yderligere omsvøb: The Swedish Connection.

Building Bridges, 7 % IPA i samarbejde med Oppigårds Bryggeri. Brygget under/i løbet af Amagers julefrokost. Rygterne vil vide, at den var særdeles fugtig ... Begge bryggerier har en forkærlighed til og store evner for at brygge IPA, så denne er en amerikansk west coast type, med humlesammenrend af Herkules, Chinook Columbus, Citra, Centennial, Cascade og Amarillo. Den river fint i næsen med dens fyrrede duft med dejlig harpiks, iblandet grape og andre frugter. I munden giver den først et ret venligsindet indtryk, hvor øllet fornemmes blødt, tørt og uden megen sødme. Efter et kort stykke tid, folder humlerne sig ud og giver et mix af tropiske frugter, krydrede og blomstrede indtryk samt en tør og halvstram fyr, som fører over i en ikke overvældende bitterhed. Der er som vanligt mere fokus på aroma end bitterheden i humleprodukterne fra begge bryggerier. Et dejligt bryg, der først stryger smagsløgene ømt og blidt, for derefter at pirke til og spanke dem. 5-6 skumfiduser.


Aronia my love, 5,0 % frugtøl (pale ale) i samarbejde med Dugges Ale og Porterbryggeri (Göteborg). Meget sjældent at Amager giver sig ud i frugtøl, her er der som navnet antyder brugt aronia(saft). Øllet har den svageste røde nuance, som det måske kan ses på billedet. Den syrlige duft er klart også af frugtkarakter og ikke noget humlen frembringer. I glasset er der to smagsindtryk, der gør sig gældende. Dels aroniaens syrlighed, der forekommer ret afdæmpet og dermed understøttende, samt en hel del humle (Columbus og Simcoe), der er tør og til dels ret fyrret. På en eller anden måde er der også en svag frugtsødme til stede, og det slutter af med en erkendbar, men aldrig dominerende bitterhed. Har smagt eksempler på frugtøl, hvor balancen slet ikke er til stede; her er det stadig en øl, med en fin antydning af noget passende frugt. Havde egentlig på forhånd troet, at denne ville stå svagest i min mund, men med 5 tildelte skumfiduser, skal de andre være særdeles gode for at den spådom skal gå i opfyldelse.

  
The amazing Gotland campfire beer, 7 % røgøl i samarbejde med Malmö brewing. Brygget til ære for et gotlandsk sagnmonster, der ynder at riste marshmellows ved campisters bål. Og der er kommet skumfiduser (!) og kaffebønner i bryggen, der dufter fint af bålrøg og lidt af kaffe. Smagen består af let chokoladesødme, med antydning af lakrids. Røgen smages men fylder ikke overdrevet meget. Kaffen og skumfiduserne er svært erkendelige, men ligger længst nede i smagspaletten. Bryggens grundsubstans er så relativt let, at de enkelte smagsindtryk ikke fastholdes, med undtagelse af røgen. Sødmen gør røgen en anelse vammel og jeg mangler en smule modspil, for at tæmme røgen og afbalancere smagen. Så ja, lidt utraditionel som de skriver, men rimelig god - 4 skumfiduser.


International men of mystery, 8,5 % double IPA i samarbejde med Beerbibliotek. Brygget med passionsfrugter - dermed anden øl i denne omgang med frugt. Næsen opfanger ganske rigtig nogen frugt som kan associeres til passionsfrugt. Derudover den stiltypiske lidt tunge sprutduft. Men det er intet mod hvad munden kommer til at smage! Passionsfrugterne dominerer fra første øjeblik, først mest frugtigt med en anelse sødme, men det forsvinder hurtigt, da et veritabelt frugtsyreangreb er under opsejling. Det er en mellemting mellem syrligt og frugtbittert. Bitterheden varer længe ved og jeg kan slet ikke mærke noget andet, hverken den normale tunge maltbase eller noget af humlen. Jo, der er vel noget tør fyr i bunden, men den har det svært. Da jeg fortsat er en novice indenfor surølsgenren, skal jeg ikke kunne sige, om den ville kunne gøre sig godt der, men det er sikkert ikke tiltænkt som en sådan. Men for Dude Beering er det svært og jeg må på en samlet baggrund nøjes med at tildele 2 skumfiduser. Chokerende, rystende og forhåbentlig en engangsforeteelse, når det gælder Amager.


For en gangs skyld faldt en øl fra Amager mig ikke i smagen, men ellers var det fine øl, de har fået brygget med svensken. Og det er klart positivt, at der forsøges med lidt eksperimenterende opskrifter - bare fordi man er verdensmester i IPA, behøver man jo ikke udelukkende holde sig til den stilart! Nu er jeg så klar til næste store produktrelease - bare ikke på selve dagen ...

#1180-1183

Ingen kommentarer:

Send en kommentar