torsdag den 6. august 2015

Amagers amerikanske (og andre) samarbejdsbryg - 6

Så nåede jeg til enden af denne serie, og den eneste "anden" fra overskriften - et brasiliansk mikrobryggeri.

Marry Me in Rio, 5,5 % cream ale, i samarbejde med brasilianske 2cabeças. Denne stil kendte jeg ikke; øl brygget med alegær, men efter primær fermentering lagret koldt. Ofte bruges der både ris og majs i øllet, hvilket også er tilfældet her. Duft af kirsebær, mandel, og noget lidt skarpt terpentin! En rimelig blød bryg, med brødsmag og en noget frugtig undertone. Typisk for en Amagerøl, er der brugt fint med humle, hvilket man ellers traditionelt holder lidt igen med i stilen. Det giver også fine tropiske frugtsmage fra humlen, en knastør men ikke overvældende fyr og en medium bitterhed til sidst. En noget mere blød og maltfrugtig øl end f.eks. ipa'er som den med dens humleprofil godt kan sammenlignes med. Den lave alkohol gør den næsten til en sessionsøl og som sådan byder den ind med megen fylde og smag. Fem skumfiduser.


Som sædvanligt en rigtig fin omgang nye øl fra Amager og deres legekammerater.


#1201

Ingen kommentarer:

Send en kommentar