onsdag den 21. december 2016

Óllenaut

Det estiske bryggeri Óllenaut har været på bloggen en gang før. De gjorde det OK, så da Høkeren i Ravnsborggade havde nye flasker på hylden, blev de lovet en tur på bloggen.

Sesoon, 5,3 % rug saison. En lidt diskret saison duft af græs, jord og gær er blandet op med let citrus fra humlen. Samme let jordslåede indtryk går igen i smagen, der er mere frisk end beskrevet, med let aromahumlesmag og medium bitterhed fra de anvendte Cascade og Simcoe humler. Jeg fornemmer en anelse anis og banan, med brød og korn. Noget diskret, og det lettere forfriskende element, man normalt finder i en saison, er lidt fraværende. 3-4 skumfiduser.


Rukki Kuningas, 7,7 % old ale. Jeg får lidt blandede indtryk fra duften. Først noget metallisk, næsten blod, men når det er dampet af en mere behagelig malt hvori jeg også fornemmer lidt alkohol. Smagen er desto mere ensrettet. En næsten ren maltsmag, men dog med lidt gæret frugt i bunden og karamelsødme. Krydderier som koriander og lakrids findes i den bløde bryg, der slutter af med en ren humlebitterhed. Den er nu ikke så tosset endda med den ensrettede, lagdelte smag, der starter sødligt, går henover det krydrede for at slutte bittert. 4-5 skumfiduser til den.


Godt at se nogle øl udenfor det "obligatoriske" repertoire hos mikrobryggerier. Kom gerne igen - der er opført nogle og fyrre varianter på RateBeer - jeg smager gerne flere!


#1438-1439 

tirsdag den 20. december 2016

Juleøl - sidste ombæring

Sidste ophældning i glasset inden det bliver juleaften. Og til sidst en kort opsummering af de fire gange juleølssmagninger.

Santa Paws, 4,5 % jule skotsk ale fra Brewdog. Har en svag, men typisk maltet duft som man oftest træffer i fine skotske ales. Sådan lidt bolcheagtig. Den for årstidsbryggene ret alkoholsvage øl præsenterer sig også let og ikke særlig fyldigt i munden, selv om der er anvendt både byg, havre og hvede. Smagen er den typiske, jeg vil næsten mene rene maltsmag, klassisk for stilarten skotsk ale, og så desværre ikke så meget mere. Det er en smule bitterhed men ikke meget og jeg erkender ikke noget humlearoma i smagen. Lidt internet research oplyste mig om, at denne øl også (oprindeligt) laves under navnet Baby Dogma, og således måske kun op til højtiden får en juleetiket på. Det er sgu om ikke fup og svindel, så regulær vildledning fra hundene - skuffet, mest over smagen, men også over kreativiteten, giver jeg den 2-3 skumfiduser.


Sokkeøl, 5,7 % pilsner fra Pladderballe Bryghus, brygget hos Svaneke. Fantombryghuset, som jeg egentlig troede var en slags engangsforeteelse, nægter at dø, så nu må jeg prøve deres øl lavet til julehøjtiden. Både i duft og mest i smag mærkes den tilsatte stjerneanis, der skønt den som sådan er tilsat i tilpas diskret mængde ender med at blive dominerende, fordi der ikke er ret meget andet duft og smag at komme efter. Lidt malt i duften og noget lyst brød i smagen og en klassisk pilsner slutbitterhed er, hvad det ender ud med. Så der er ikke lagt megen kreativitet i fremstillingen af dette øl, der består men heller ikke så meget mere. 2-3 skumfiduser.


Chapeau Winter Gueuze, 5,5 % lambic fra Brouwerij De Troch. En noget overraskende oplevelse. Duftindtrykkene er nogenlunde som jeg ville forvente det fra en gueuze/lambic, med træ, lidt skovbund, noget rødvin. Smagen derimod er meget sød, med frugt, honning og marcipan. Ingen bitterhed, syrlighed eller stald. Føles næsten mousserende i munden. Så stilarten virker lidt forvirrende. Duften er bedre end smagen, som er for sød uden modhager. Tre skumfiduser.


Dybbøl 1864 Jul, 6,5 % krydret belgisk ale fra Westindien Brauhaus, Flensborg. En øl fra grænselandet og således med både dansk og tysk etikettetekst. Her stiger der juleduft op ad glassets sider og julesmagen fra brygget er ikke til at tage fejl af hvor kardemomme, nellike og kanel fra den oplyste ingrediensliste bemærkes, mens peberen og ingefæren er lidt længere væk. I øvrigt til den søde side med lys karamelsmag. Der er ikke ret meget modspil, men da bryggen er relativt tyndt, bliver det ikke klistret. Kan man lide flydende julekager, så er det en dejlig øl; man kan sikkert også finde den alt for meget af det gode. Jeg lander sådan cirka midtvejs på tre skumfiduser.

#1434-1437

Det var i år en ret tynd omgang, med få højdepunkter og et gennemsnit på 3 skumfiduser, svarende til OK. Der blev gennemsmagt 23 øl, heraf 13 danske (Mikkellers to regnes her for danske) og de 10 udenlandske kom fra Belgien (4), Norge (2), England, Skotland, Tyskland og Spanien med 1 hver.

Den endelige rangorden ses nedenfor og Mikkeller kan vist udråbes som klar vinder med de to øl der var på programmet. Glædelig jul til alle ølafficinados!

Ris a la M'ale Mikkeller
Red & White Christmas Mikkeller
Ho Ho Ho Edge Brewing (Barcelona)
Meri Kurisumasu Randers Bryghus
Juleøl Bie's bryglab
Bedstefars Juleøl Grauballe Bryghus
Skt. Nikolaus Thisted Bryghus
Hr. Hansen julebryg Det Lille Bryggeri
Kringly Kris Brand Norwegian Juleporter Lervig Aktiebryggeri
Smokes like Christmas Lervig Aktiebryggeri
Winter Mess Brasserie de la Senne
Delirium Christmas Brouwerij Huyghe
Chapeau Winter Gueuze Brouwerij De Troch
Dybbøl 1864 Jul Westindien Brauhaus
Biere de Noël Abbaye de Leffe
Capricorn Ale Bøgeskov Bryg
Pokal julebryg Braunstein 
AZ ale No 24 Refsvindinge
Julemandens Trøst Det Lille Bryggeri
Santa Paws Brewdog
Sokkeøl Pladderballe Bryghus
Grumpy Santa Cottage Delight
Karlens julebryg Royal Unibrew 

søndag den 18. december 2016

Rocket Brewing Company

Rocket laver øl ud fra et næsten fast koncept: der skal bruges Brettanomyces. Og så er der beretninger fra det ydre rum på etiketterne! Jeg har nok generelt fået for lidt fra dem, så det prøver jeg i første omgang at råde bod på med dagens to.

Sour Escape, 4,7 % saison. Tørhumlet med Citra og lagret på eg. Typisk brett i duften, læder, stald, laktose, en vis skarphed og let mødding. Smagen indeholder selvfølgelig de samme indtryk fra gæren som i duften. Herudover en syrlighed, der både fornemmes stammende fra humle men også en af lidt mere vild art, men langt fra at det er ubehageligt, kun pirrende. Den afslutter ret bittert, med indslag af træsmag, der hænger ved. Den er dejlig blød i ganen unde at være cremet - boblerne fornemmes champagneagtige små! Dejlig øl - 4 - 5 skumfiduser.


Attack of the Brett Zombies, 8,6 % barley wine. Noget mere nedtonet brettduft fra dette glas - mere malt og eddike, men også laktose og lidt råddenskab. Det river også lidt skarpt i næsen. Lyder egentlig ikke lovende ... Men, det er slet ikke på samme måde i smagen. Den indleder sødmefuldt, med marmeladeagtig frugt (abrikos), der tillige er spruttet. Så kommer der et lidt skarpt, krydret indslag, peber men også fadpræg. Før den afsluttende bitterhed, der er skarp og markant, kommer en smule humlecitrus, der også giver lidt lakridsassociationer. En kompleks øl, hvor bretten ikke har været ene gær i glasset og måske derfor er noget nedtonet også i smagen. Den er kompleks og markant og ikke helt pleasende - nydt langsomt vinder den. Det ender på 4 skumfiduser til en drik, der smager af mere end de 8-9 % alkohol, den indeholder.

#1432-1433

fredag den 16. december 2016

Årets danske bryggeri

Ugen rundes af med Danish Beer Blog Awards nok fineste pris, Årets Danske Bryggeri.

Det er næsten for nemt, for forudsigeligt, men jeg kommer ikke udenom Amager Bryghus. De fleste ølbloggere havde dem øverst på listen sidste år og mon ikke noget af det samme kommer til at gøre sig gældende i år?

Egentlig gør de det samme som de altid har gjort - holder stilen og bundniveauet tårnhøjt og formår samtidig at øge produktionen uden at det går ud over kvaliteten. Nu flytter de i 2017 ud til andre lokaler hvor der samlet bliver mere plads til at brygge - læs gerne Stovts artikel om planerne.

Igen i år har de udgivet nye øl efter gammeltkendt koncept. Der har været månedens fadøl, der som navnet antyder kun har været i distribution på fad til udvalgte ølbarer. Dem har jeg ikke været så god til at opstøve - undtagelser var The Bastard Princess, The Big Slurp, Daddy Cool og Black Ace, som jeg alle har omtalt på RateBeer. Det er vist meningen at man kan stemme på hvilken der skal komme på flaske efterfølgende - jeg vil i givet fald stemme på The Bastard Princess. Juicy Fruity var en fadøl lavet specielt til Copenhagen Beer Celebration.

Det nordiske samarbejde fortsatte i år med tre norske bryggerier, hvor de samarbejdsbryggede øl lå lidt fra de sædvanlige stilarter, Amager er gode til. Til føromtalte CBC fik de også som sædvanlig besøg af forskellige amerikanske venner, og det resulterede også i nogle rigtig gode øl - igen ud i nogle afkroge, hvor de ikke kommer så tit. Endelig kom der ved juletid både nye juleøl og flere samarbejdsbryg ud til de forventningsfulde, og vi blev ikke skuffede.

Så et stort og velfortjent tillykke til Amager - jeg kårer jer gerne igen til næste år, hvis I fortsat holder fanen og bægeret højt!

(*Jeg skal for en god ordens skyld oplyse, at jeg i maj måned var inviteret til brygdag på Amager Bryghus da de samarbejdsbryggede med Fonta Flora. Jeg blev budt på frokost og fadøl*)

Læs om de andre blogbestyreres valg (opdateres):

Beertalk Dry & Bitter Brewing Company
Stovt Dry & Bitter Brewing Company
Triplealehead Dry & Bitter Brewing Company
Ousen om øl Alefarm Brewing
Humle & Mad Amager Bryghus
Durst To Øl
Højt Skummende Det Lille Bryggeri
Ulkløbben Mikkeller
Rookiebeers Amager Bryghus
Levemand Amager Bryghus

Opdatering/kommentar: Ja, det blev næsten dødt løb mellem Dry & Bitter Brewing Company og Amager Bryghus. Jeg har desværre kun smagt en enkelt øl fra Dry & Bitter men vil helt klart opsøge dem og deres produkter. Alefarm kender jeg ikke mens det er svært at følge med i både To Øls og Det Lille Bryggeris mange, gode øl.

torsdag den 15. december 2016

Årets nye øl

I dag kårer danske ølbloggere årets nye øl. Der er med vilje ikke sat nationalitet på, men i et land, hvor der de seneste år er kommet over 1000 nye øl på markedet hvert år, bliver jeg nødt til at være national og udse en dansk. Selv med den begrænsning er det en yderst ringe promille af de nye øl som jeg i år har smagt, så der er sikkert hundredevis af rigtig gode øl, der slet ikke er kommet i betragtning.

Jeg har genlæst bloggens indlæg fra i år, og også set på de anmeldelser, jeg kun har udgivet på RateBeer og der er faktisk få kandidater, der har scoret top point og samtidig er ny for i år. Men uanset hvad er det fortjent, at Ghost Brewing løber med æren for deres Razor Blade. En imperial black ipa, brygget som en hybrid mellem imperial ipa og imperial stout, vist nok for at udfordre RateBeer, der ikke opererer med sådan en stilart. Jeg skrev dengang, at øllet efterlod mig "med tungen og mundvandet dryppende ud af munden", ovenpå en "tre-trins" raket af smagsindtryk. Måske ikke så sofistikeret, men det var en rigtig dejlig, omend en noget voldsom oplevelse (10 % alkohol). Stilarten og den mere almindelige black ipa er i min mund meget følsom for balancen mellem de to øltyper, der forsøges blandet. Og som med al humlet øl, så forsvinder humlens udtryk ganske hurtigt, så det er meget afgørende hvornår og hvor lang tid efter tapning, øllet smages. Jeg var åbenbart heldig dengang, og har i øvrigt meget sjældent været skuffet og oftest begejstret for produkterne fra Ghost Brewing, så det forekommer retfærdigt at de fra denne ydmyge blog udråbes til at have lavet Årets Øl i Danmark 2016. Tillykke.


I morgen sidste del af udnævnelserne, den tildeles Årets Danske Bryggeri.

Andre bloggere har deres mening:

Beertalk
Stovt
Triplealehead
Ousen om øl
Humle & Mad
Ulkløbben
Rookiebeers
Levemand

onsdag den 14. december 2016

Årets ølbar

I dag er turen kommet til kåringen af årets ølbar. En kategori hvor jeg føler mig lidt begrænset af min ringe aktivitet på ølscenen, og ydermere af, at det meste af det der finder vej til bloggen og til RateBeer bliver indtaget under private former. Jeg er således gået glip af rigtig mange gode initiativer som de gode københavnske ølbarer i lind strøm afholder.

Alligevel føler jeg mig helt tryg ved at kåre Kompasset til årets ølbar, set i min optik. Tilbage i juli beskrev jeg den nye bar, som på det tidspunkt ikke var åbnet. Pga. den meget nære beliggenhed i forhold til min bopæl, har det efterfølgende ført til et par håndfulde besøg hvorfor jeg har fulgt den fra dens spæde start.

Baren åbnede i de samme lokaler, hvor den tidligere Vibenhus bodega lå og som navnet antyder var det et klassisk rygerværtshus med billiard og et ældre, forhutlet publikum. Adressen nord for Jagtvej på Østerbrogade blandt almennyttige boliger var vel heller ikke helt oplagt. Længere inde mod byen ligger desuden Tap10 og Søernes Ølbar, så det kunne forekomme som lidt af en satsning at åbne en ølbar, der lægger vægt på den gode øloplevelse i det område. I den spæde start kunne man også købe Carlsberg og Tuborg (på flaske) men de er hurtigt røget ud af sortimentet. De ti haner skifter hyppigt indhold og selv om et par af dem bliver "spildt" på cider og en Früli jordbærfrugtøl, som er eneste næsten faste indslag, så er der en god variation, der bliver suppleret af en 50-60 forskellige flaskeøl. Der er også gode forbindelser til semilokale leverandører som Amager, Ghost og Gamma, der sikrer helt friskaftappede fad på hanerne, og det kan smages.

Meget sympatisk er der ikke hængt fjernsyn op, der viser fodbold i endeløse baner. Til gengæld har ejeren Andy indført nogle publikumstiltrækkende initiativer som cider- og ølsmagning, live musik, quiz night og ølbanko! Det er således ikke et palads der udelukkende er helliget øllet og dets nørder, men mindre kan også gøre det. I den nære fremtid kommer der sågar også tap takeovers fra Flying Couch og Jopen, en positiv udvikling, der gerne må fortsætte.

Jeg er glad for at jeg nu har fået et ægte stamværtshus som jeg uden skam tør besøge og jeg glæder mig til mange fremtidige besøg.

I morgen gælder det årets nye øl.

Læs her hvilke ølbarer, de andre bloggere har kåret som årets bedste (opdateres):

Beertalk
Ulkløbben
Triplealehead
Humulus/Travelling Cicerone
Rookiebeers
Durst
Ousen om øl
Levemand
Humle & Mad




tirsdag den 13. december 2016

Årets øloplevelse

I dag kårer Danske Ølbloggere årets øloplevelse. Jeg har valgt at fortolke det lidt bredt og vil udse min debut som eksamineret øldommer, hvor jeg bedømte og udså den endelige danske og efterfølgende skandinaviske mester i håndbryg. Jeg har i et indlæg i oktober beskrevet situationen nærmere. At det er endt som årets øloplevelse skyldes nok det lidt surrealistiske, at mit første (og i parentes bemærket hidtil eneste) hverv i den nye rolle endte ud med et så positivt facit for en af de øl, vi smagte (for øllet bedømmes af flere dommere).

Undervisningen og lektielæsningen af pensum samt den afsluttende eksamen omhandler ganske meget processen at brygge øl. Sammen med et par besøg hos en hjemmebryggende kollega i produktionstiden har det vakt og skærpet min interesse for håndbryg og jeg kan næsten forudsige, at jeg en dag selv vil prøve på en eller anden måde.

Således har øldommeriet på flere måder åbnet op for nye vinkler i min ølinteresse og ender derfor som en fortjent vinder i Dude Beerings kåring af årets øloplevelse (set fra min vinkel).

Læs i morgen om min kåring af Årets ølbar.

Andre blogs mener (opdateres):
Beertalk
Ulkløbben
Triplealehead
Ousen om øl
Rookiebeers
Durst
Levemand
Humle & Mad
Højt skummende
Humulus/Travelling Cicerone




mandag den 12. december 2016

Årets udenlandske bryggeri

En via Facebook løselig forsamlet gruppe mennesker, Danske Ølbloggere, startede sidste år et initiativ (Danish Beer Blog Awards) hvor hver blog på bestemte datoer skulle kåre de bedste øl, oplevelser mm. Jeg deltog ikke, idet jeg ikke rigtig følte mig i stand til på nogen rimelig måde at udse noget som helst med min begrænsede og hobbyagtige tilgang til øl og blogning. Det er ikke fordi jeg lige pludselig har fået storhedsvanvid at jeg i år har valgt at deltage, men det er en god måde at få gjort status på ens aktivitet i glasset og på nettet. Så det bliver ud fra min aktivitet at kandidater og vindere kåres.

I dag lægges der for med årets udenlandske bryggeri. Jeg kan umiddelbart komme i tanker om følgende kandidater:

Trillium, Massachusetts, USA. Lidt tilfældigt var jeg i Boston, bryggeriets hjemby, da jeg via et like på Facebook blev opmærksom på, at de var blevet udset som et af de 25 nye bryggerier i USA det var værd at holde øje med. For en gangs skyld red jeg næsten samme dag som jeg havde sadlet, og besøgte et ydmygt udsalgssted som var en af få sikre kilder, hvorfra man kunne købe deres øl. De er åbenbart endnu ikke så store og samtidige så populære, at man ofte går forgæves i normale liquor stores. Der var også begrænsning på, hvor meget hver kunde kunne købe af øl. Bryggeriet er en af frontløberne inden for New England ipa stilen, som i et specielt samspil med udvalgte gærstammer og meget sen humling giver nogle særdeles frugtige lækre øl. Jeg fik smagt et par af deres flagskibe i pale ale/ipa genren men også en enkelt grisette type og det var en dejlig oplevelse.

Lervig Aktiebryggeri, Norge. Jeg har i år smagt 8 øl fra dem og ikke alle er faldet i min smag, men der har været en stor spændvidde og lyst til eksperimenter i flaskerne. Eksempelvis lavede de en kokosporter sammen med Amager. Det er sandsynligvis for en stor dels vedkommende gamle kendinge, som jeg har fået opstøvet, men for mig har det været en ny oplevelse og jeg har fået bekræftet, at norske bryggerier er andet end Nøgne Ø (og hvor er de henne, kunne man passende spørge)?

Brauhaus Bevog fra Østrig. Dem opsøgte jeg da jeg i embeds medfør var i Wien i det spæde forår. Havde læst på RateBeer at de skulle være det bedste mikrobryggeri i landet og det fik jeg bekræftet dels på en bar i byen, og dels fra nogle hjembragte smagsprøver. Det var nu nogle rimeligt klassiske øltyper jeg fik smagt fra dem (pale ale, IPA og stout), typer som ethvert mikrobryggeri med respekt for sig selv og banken kan og bør brygge for at tilfredsstille ølfolket, men de gjorde det rigtig fint et par af gangene.

Som runner-up, som det så smukt hedder på dansk kommer:

Hop Concept, hvilket ret beset er folkene fra Port Brewing, Californien, USA. De er gamle favoritter her på bloggen og har skabt stor glæde i glas og mund med deres oftest yderst potenthumlede øl. De har i år glædet mig med et par fra deres Hop Freshener serie samt nogle fra en ny (?) serie IPA, hvor de bruger to humlesorter i hver bryg. Gammel kærlighed ruster ikke, og selv om der efterhånden er løbet meget IPA ned i ganen så er det altid en fornøjelse at smage på produkter fra Port Brewing.

Jeg tror at jeg på lidt anarkistisk vis vil lade feltet forblive samlet og ikke udse en "vinder". Jeg håber at eventuelle læsere alligevel kan få glæde af indlægget. Kom igen i morgen og læs om Årets Øloplevelse, set med DudeBeerings øjne og smagt med min mund.

Andre bloggeres kåringer (opdateres):

Triplealehead
Stovt
Ulkløbben
Rookiebeers
Beertalk
Durst
Ousen om øl
Humle & Mad
Hopdaddy
Humulus

søndag den 11. december 2016

Golden Sour

Golden Sour, 4,6 % sour mashed IPA fra et samarbejde mellem Beerbliotek og Stockholm Brewing Company. På RateBeer står den opført som en Berliner Weisse og der er da brugt hvede i fremstillingen. Jeg dufter grapefrugt og mælkesyre og det er i sandhed lidt af en frugtjuice der hældes ned. Masser af grapefrugt, mest af den sødere slags, og også den fra duften anede mælkesyre smages. Det er både sødt, surt, syrefuldt, alt mixet på en meget behagelig og drikkevenlig måde. Utroligt at man kan få gær, bakterier og humle til at smage så meget af grapefrugt. Næsten så man glemmer, at det er øl man har i glasset. 4 skumfiduser til en øl, der må kunne bælles i spandevis en højsommerdag.

#1431

torsdag den 8. december 2016

Juleøl del 3

Tredje del af kavalkaden indeholder en håndfuld øl, der blev smagt i min lille smagegruppe, dannet i forbindelse med min uddannelse til øldommer. Først dog et par besmagt i privaten.

Red & White Christmas, 8,5 % ale (witbier kategoriseres den som på RateBeer) fra Mikkeller. Meget maltet og frugtig duft, hvor jeg kan navngive noget citrus - kunne være det tilsatte curacaoskal, samt noget lidt tungere og mere gæret. Fyldig, jammy og ret spruttet smag. Abrikos, pære, bitterskal og pæn slutbitterhed. Fylder en del i munden og jeg tror ikke, at man kan drikke mere end en. Mikkeller skriver selv at det er en hybrid mellem red ale og witbier og det giver umiddelbart meget mere mening end en ren witbier. Men hvorfor det lige er en juleøl ved jeg ikke, men den er fin. 4 skumfiduser.


Biere de Noël, 6,6 % ale fra Abbaye de Leffe - brygget for dem af InBev. Duften er umiskendelig belgisk, gær, estere (banan) og krydderier. Det samme indtryk kommer til udtryk i smagen, som er en smule mere pebret/stærk, måske er det noget muskatnød jeg fanger, end en klassisk belgisk. Har også en lettere metallisk bismag. Men basis er naturligvis en sødme, der næsten er uklistret og egentlig får noget modspil. De andre spillere på banen er dog ikke helt så venlige mod brygget, der ender med at være en typisk belgier, på godt og ondt, men i den lidt pauvre ende af skalaen. Her henter den lige akkurat tre små skumfiduser hjem.


Ris a la M'ale, 8 % fra Mikkeller. Frugtduft, og ikke blot frugtig, med spor af mælk (laktose). Tør smag, med en træ-fadpræget tone, der næsten er skarp. Kirsebærrene er til stede, men kun som antydning. Der er næsten en smag henad Brett, men det er nu nok ikke tilfældet/tilsigtet. Der er rigtig god balance mellem sødme og syrlighed. Dejlig alternativ juleøl - 5 skumfiduser.


Pokal julebryg, 6 % belgisk ale fra Braunstein. Brygget til/i forbindelse med COOPs 150 års jubilæum. Denne bryg præsenterer den tykkeste rugbrødsduft jeg nogensinde har indsnuset fra en øl. Og det bliver ved, det fordamper ikke rigtig. Den giver en ren, meget maltet sødme som første indtryk af smagen. Der kommer derefter noget nøddesmag og til sidst en meget let bitterhed. Noget tynd i kroppen, uden rigtig at kunne tilbyde noget. Ender derfor som en halvkedelig øl. 2-3 skumfiduser.


Juleøl, 7,2 % belgisk ale fra Bie's bryglab. Et ret lille bryggeri fra Farum - debut her på bloggen. Duften sender chokolade, kaffe og ristning til mine receptorer, og måske en antydning af noget røg(malt)? Væsken er overraskende tynd i forhold til duftindtrykkene, uden at det bliver dømt som bælleøl. Kaffe og ristet brød vinder over sødmen i smagen, mens den afsluttende bitterhed er moderat. Den rummer desuden noget alkohol af næsten fadlagret karakter. Således gode elementer, der ikke helt formår at spille sammen, men stritter en anelse. I øvrigt foregiver den at være mere stout end ale. 3-4 skumfiduser.


Grumpy Santa, 5 % golden premium bitter/ESB fra Cottage Delight. Præsenterer en noget underlig duft indeholdende majs, sødme, svovl og citrus. Tynd maltbase i brygget, der i øvrigt ikke har meget at byde på andet end lidt sødme og udefineret frugt. Kedelig - hvis jeg var julemand og blev budt på dette, ville jeg også være grumpy, tja egentlig også når blot jeg er en leverpostejsfarvet blogger. 2 skumfiduser.



Karlens julebryg, 5,6 % stærk pilsner, brygget af Royal Unibrew for Lidl, og så skal vi vist screw down the expectations. Jeg fornemmer svovl fra det første næsedyp, og nedenunder dette lidt citrus. Meget svag smag, på grænsen til det anonyme og intetsigende. Hvis jeg presses hårdt kan jeg identificere og navngive brød, nødder og en meget let bitterhed. Man får hvad man betaler for, og i dette tilfælde er det ren kedsomhed. 1-2 skumfiduser.


#1424-1430

søndag den 4. december 2016

Misforståelse

Wittekerke rose, 4,3 % frugtøl fra Brouwerij de Brabandere. Livet har sine op- og nedture. Hvordan lige denne øl sneg sig ind på bloggen er uvist. Som udgangspunkt en belgisk witbier, men der er kommet 8 % hindbærsaft og aspartam i, så dette er sikkert henvendt til det meget unge publikum, der ikke kan lide øl. Og associationer til øl er langt væk når jeg lugter og smager på drikken. Det er hindbær og hindbærsaft og en klæbrig sødme der fylder min mund, og det virker en smule kunstigt. Den gør sikkert det den skal, men det skal ikke foregå i min mund. 1 skumfidus. I øvrigt ligner den ikke helt den øl, der ligger under samme navn på Ratebeer. Etiketter kan skifte, men den på RB siges at have noget lagret pale ale med i blandingen, hvilket jeg ikke bemærker står anført på denne flaske.

#1423

lørdag den 3. december 2016

Juleøl 2016 del 2

Anden del af et endnu ukendt antal juleølsafsnit:

Hr. Hansen julebryg, 6,2 % ale fra Det Lille Bryggeri. Brygget med hasselnødsirup. Let duft af malt og noget som jeg efter lidt associationsleg kommer frem til tøvende kan beskrives som svedige sokker. Sødt og maltet bryg, med en smule metallisk bismag, og jeg synes at bemærke lidt æble og en forsigtig bitterhed, der i eftersmagen bliver en kende besk. Lidt for anonym og specielt julet synes jeg ikke den er. Det ender på 3 skumfiduser.


Meri Kurisumasu, 6,0 % rugipa fra Randers Bryghus. Femten procent rugmalt er der brugt i en med vilje anderledes julebryg end normalt. "Glædelig jul" på japansk betyder øllets navn, og må være en hilsen til den Sorachi Ace som øllet er tørhumlet med. Denne humle er kendt, nogle vil endda sige berygtet, for at dufte og til dels smage af dild. Jeg har smagt en del øl med denne humle, men har hidtil haft svært ved at fange dilden. Det bliver der så lavet om på. Allerede i duften aner jeg lidt dild sammen med citrus som humleaftryk og en let sødlig malt. Smagen starter sødligt og krydret, hvorefter dilden og noget næsten kunstigt tyggegummi-sødme træder til og der afsluttes med en tør bitterhed, der ikke er særlig snerrende. Afgjort en anderledes juleøl, men jeg synes nu, at den virker både forfriskende og samtidig tilpas krydret så den vil kunne byde julefedmen op til dans. Den holder nok ikke til en lancier med alle turene, men bedre til en hurtig quickstep! Fire små skumfiduser.


Kringly Kris Brand Norwegian Juleporter, 4,7 % fra Lervig. Der er jul i snuden med duft af næsten rå kakaobønner, udover let kaffe og chokolade. Samme smagsindtryk i en forholdsvis let porter. Der er også en let vanillesmag og jeg aner noget abrikos mens der stort set ingen bitterhed er at spore. En julebryg, men samtidig noget eksperimenterende udi genren - det afhænger helt af, hvordan man tager det ret massive kakaobønneshot, der tilbydes. Jeg er lidt uafklaret, og giver 3 skumfiduser.


AZ ale No 24, 6,5 % fra Refsvindinge. Malt, karamel og generel sødme rammer næsen. Etiketteteksten udlover vinøs smag med toner af blomme og lakrids. Javel, ja. Jeg smager den tilsatte farin som sammen med generel maltsødme sætter dagsordenen, der ikke har meget andet at tilbyde. Bryggen er for let til at kunne byde på vinøsitet, lidt mørk frugt aner jeg måske, mens lakridsen må stå for bryggeriets egen regning. Lidt spøjst står der, at der er tilsat kuldioxid. Det er vist noget med, at hvis man ikke har et genindvendigsanlæg for CO2 men må indkøbe det, skal det deklareres. Hjemmebryggere sikrer kuldioxid i øl ved let tilsætning af sukker til den færdiggærede øl, kort før flaskning og karbonering og skumdannelse er resultatet af gæring på flaske. Ikke dårlig men ret kedelig, sød uden modspil, så 2-3 skumfiduser.


Capricorn Ale, 5,4 % ale fra Bøgeskov Bryg, brygget hos Nibe Bryghus. Ren sødme i duften, formentlig stammende fra den tilsatte Muscovado sukker, samt noget kiks og rugbrød. Diskret smagende øl, hvor der en let sødme med præg af mælk, krydderi som nellike og jeg fornemmer rønnebær, selv om etiketten synes enebær. Der er en bitter smag men fornemmer den mere som nøddeskalsagtig end som stammende fra humle. For diskret til at tilbyde de store aha-oplevelser men stilfærdigt lige akkurat OK. 3 små skumfiduser.


Bedstefars Juleøl, 7,0 % ale fra Grauballe Bryghus. Jeg rammes mest af noget gærduft fra øllet. Måske også en anelse sveske. Smagen byder på flere klare indtryk: en fin maltsødme med karamel, nellike, kanel og kardemomme som det julekrydrede islæt. I bunden ligger så den tilsatte sveskejuices lettere gærede og syrlige smagsindtryk, der er tilpas doseret, så det ikke tager overhånd. Det hele bundet sammen af gæren og dens aftryk. Jeg fornemmer ikke den store bitterhed og slet ingen humlearoma. Samlet er den så afgjort julet, men på en måde virker alle elementer lidt enkeltstående og ikke helt i harmoni med øvrige. Lidt ligesom, når man bestiller stærk thai-mad, og så restauranten nøjes med at drysse frisk chili henover: det stærke bliver slet ikke integreret med den øvrige ret. Pilen peger dog i den rigtige retning, så det bliver hæderlige 3-4 skumfiduser til Grauballe.


#1417-1422

fredag den 2. december 2016

Frokostøl

Når frokostpausen er over to timer lang, kan man sagtens nå i Systembolaget, købe en god øl, og at drikke den inden eftermiddagssessionen starter. Hvis man altså er til konference i Stockholm ...

Black Soil IPA, 7,5 % fra Sigtuna Brygghus. Den dufter meget rent og frisk af citrus men der er også toner fra den mørke side i form af ristede noter. Indenbords er rollefordelingen byttet om; således indleder den meget mørkt og ristet fra malten, iblandet kaffe, tobak og lakrids. På bagkanten kommer den friske citrus fra humlen som en bølgebryder mod det mørke og giver et frisk pust. Bitterheden er vel en slags kombi fra humle og den ristede malt. Dejlig fyldigt bryg. En af de bedste sorte IPA jeg har smagt. Med en angiven holdbarhed til august næste år, kunne det måske godt være, at den have været drukket endnu friskere med en formodet mere kraftig humleprofil. Desto mere imponerende er det samlede resultat. Fem skumfiduser.

#1416

mandag den 21. november 2016

Juleøl 2016 del 1

Jeg må genoptage traditionen med at anmelde nogle af de mange julebryg der er at finde i handlen. Jeg kan ikke undslå mig. Modsat tidligere, så bliver anmeldelserne samlet i mindre klumper, og serien starter allerede i november måned. Kriteriet for at komme i betragtning er, at jeg ikke tidligere har omtalt brygget her og at det naturligvis er brygget specielt til julen (til nød vintermånederne). Tidligere års gennemgang har primært, hvis ikke udelukkende, været forbeholdt danske øl. I år er der ikke skelet til nationalitet. I dag lægges der for med et halvt dusin.

Skt. Nikolaus, 8,2 % dubbel fra Thisted Bryghus. Lagret på egespåner. I duften typisk belgisk tilsnit, noget metallisk, lidt brændt og sødligt gæret frugt. Smagen starter sødt med karamel, der tilkommer let ristede og vinøse noter hvorefter der afsluttes med en ret markant bitterhed, der ikke forekommer helt harmonisk. Der er en del krydderier, kardemomme og nellike kan jeg navngive. Der er vel også en slags tørhed som kan stamme fra egetræsspånerne. Samlet er det en rimelig OK juleøl, som slet ikke er for sød, har juletilsnit og modspil fra bitterheden, som desværre stikker en smule ud. Måtte gerne være en smule mere fyldig. Det giver 3-4 skumfiduser.


Julemandens Trøst, 8,1 % belgisk ale, brygget af Brouwerij Sterkens for Det Lille Bryggeri. DLB plejer nu ellers selv at kunne brygge, men måske har de ønsket sig en autentisk belgisk øl? Er vist i tidligere årgange produceret andre steder i Belgien. Ret sødlig duft men det faktiske sukkerchok kommer ved indtagelse. Det er sødt, klistret og der er ikke ret mange forsonende elementer hvis man er af den opfattelse, at (jule)øl godt må have mere end en facet. Alkoholen er underligt fraværende og kroppen er forbavsende tynd. Hvis der er noget andet smagsindtryk end sødme, er det lakrids - af den søde slags. Det summer ikke op til særlig meget - 2-3 skumfiduser. At undgå.


Smokes like Christmas, 7,3 % stout fra Lervig Aktiebryggeri. Lidt af et mash-up bryg hvor rester af en julebryg er røget en tur i Ardbeg-fade og efter opholdet blendet med deres Konrads stout. Der mærkes let i røg i duften som også byder på lys chokolade og let sprut. Alkoholen er lidt mere fremtrædende i smagen hvor også røgen er at finde. Brygget er forholdsvis let i fylden og har noget forventelig sødme og noget frugtig bismag henad det konserverede/præserverede. Jeg tror det er godt, at det ikke er den rene fadlagrede vare, de har valgt at hælde i flasken; på den anden side synes jeg ikke rigtig brygget ved hvor det vil hen. Selv om jeg fortsat vil betegne mig som en nybegynder udi de fadlagrede fornemmer jeg, at grundbryggen er for tynd til at kunne omslutte sprutnoterne, der omend fortyndede ikke spiller sammen med resten af øllet. Der skal nok være en del der let kommer til det at holde af den, jeg stiller mig lidt mere skeptisk. Tre skumfiduser.


Ho Ho Ho, 9,2 % stærk amerikansk ale fra Edge Brewing (Barcelona). De amerikanske udvandrere i Barcelona har her brygget en stærk ale efter deres hjemlands traditioner. Der er en markant duft af lige dele alkohol, træ og rødvin. Trods et pænt skum er bryggen stort set helt flad, helt uden tungeprikkende karbonering. Der er en pæn grundsødme både som karamel og som tørret frugt. Duftens rødvin og alkohol genfindes også let og en træsmag som plejer at antyde ophold i en tønde af en slags, men det angives ikke rigtig nogle steder. Som afslutning kommer en svag humlearoma med fyr og citrus, men det ligger godt gemt under de øvrige smagsindtryk. Bitterheden er dog ganske pæn. Samlet set er den skruet pænt sammen og er med dens alkoholstyrke passende til mørke og tankefulde nætter. Sødmen har fået den plads den skal have, med nok modspil til at det ikke bliver til bolchevand. Lidt mindre rødvinssmag ville have forhøjet nydelsen. 4 skumfiduser.


Winter Mess, 8,2 % winter ale fra Brasserie de la Senne. Således måske ikke en øl, der fra bryggeriets side er benævnt julespecifik, men med i bunken røg den. Har lidt svært ved at hægte ord på min duftoplevelse, nok mest en belgisk gær, med noget tyggegummiagtig tendens. Også noget krydring, men associationen nægtes mig. Smagsoplevelsen er mere ligetil, let bryg, der præsenterer med en upfront sødme, der understøttes af klassisk belgisk gær, med banan, koriander, tyggegummi og let peber. Ingen humle at notere, hverken som smagsgiver eller som slutbitterhed. Lidt for sød og tynd, men garanteret god til risengrød - ungerne bør dog nok ikke smage med. Tre skumfiduser.


Delirium Christmas, 10 % belgisk ale fra Brouwerij Huyghe. Sælges også under navnet Delirium Noël. Fra samme bryggeri som laver Delirium Tremens. Har en ganske typisk gærduft, sammen med malt, karamel, alkohol og krydring. I smagen er den lige så typisk og klassisk, hvor alkoholen giver varme og virker sprittet. En del karamelsødme, der ikke er klistret. Fenoliske smage a la medicinskab og nellike. Ikke megen humlesmag men nok noget bitterhed, der dog taber kampen mod sødme og gær. Belgiske øl har det med at skjule alkoholen godt; her er det blevet en kende for meget synes jeg, så det bliver 3 skumfiduser.

#1410-1415

lørdag den 12. november 2016

Tanker om juleøl


Julebryg … i mange år synonymt med snebajeren fra Tuborg og dens effektive reklamefilm. Et fluidum tilsat karamel, mest for farvens skyld. Har hørt en vandrehistorie om, at den i starten var et blend af rester – således var alkoholprocenten lidt forskellig fra år til år, men nu bliver den lavet som et egentligt bryg. Så det ligger i vores opvækst at en juleøl er mørk, sødlig og måske (jule)krydret. Da ølrevolutionen kom til Danmark, fik vi et større udvalg, men præmissen var stadig den samme, dog kunne der godt være belgisk inspiration i form af gær, ølstil mm.

I dag er paletten meget større og bredere, men det giver også et meget mere broget og diffust billede af hvad der er en juleøl. Mange af bryggerierne brygger to, tre ja op til en halv snes forskellige øl i tiden op til december måned og nu kan en ipa, porter, stout, sour mm. også blive kaldt for juleøl. Og egentlig måske passe bedre eller ligeså godt til andre årstider eller helt være uafhængig af indtagelsestidspunkt, fordi det er en god øl. Man kan jo godt mistænke producenterne at spekulere i det, for vi vil jo gerne smage årets udgaver, især hvis der kommer nye varianter hvert år. Men det kan både være en logistik umulighed at få fat i dem alle og tid til at smage på varerne.

Dude Beering skal heller ikke harcellere for meget over fænomenet, da bloggen blev grundlagt efter daglige Facebook opslag i december 2011, hvor en ny juleøl blev smagt og anmeldt. Men jeg vil dog gerne have lov til at forholde mig en kende kritisk. I år vil der i løbet af december blive bragt anmeldelser af juleøl, nok ikke en hver dag, men formentlig en 2-3 indlæg med et passende antal øl i hver. Det vil således heller ikke være anmeldelser i real-tid og i denne sluttede kreds kan jeg godt afsløre, at smagningerne så småt er startet. Og der allerede smagt lige så mange stilarter som antal flasker!

Vi mødes i december på bloggen – skål!

Det er mig efterfølgende blevet oplyst, at Tuborg Julebryg, også den dag i dag, såvel som alle (!) øl fra De Forenede Bryggerier, og alle store industribryggerier, er et resultat af en blanding af basisøl. Så er det godt, at denne blog primært beskæftiger sig med gode kvalitetsøl og forsøger at undgå de industrielle produkter.

tirsdag den 8. november 2016

Nyheder fra Amager

Det er altid lidt af et tilløbsstykke, når Amager bryghus åbner dørene i forbindelse med diverse frigivelser af nye øl. Især den traditionelle julebrygsdag med gratis æbleskiver og peber og i år 7 både helt nye og sæsonrelaterede øl i hanerne. De nye øl kunne ikke bedømmes retfærdigt på nogen måde den dag i heksekedlen, så de blev indkøbt lokalt på Østerbro til nydelse og selvstudium.

Amager julebryg 2016, 6,5 % altbier. Altbier er en stilart, der har sin oprindelse i Rheinland omkring Düsseldorf. Det er en ale, der fermenteres køligt (13-19 grader Celcius) og lagres koldt i et par måneder. Duften fra denne flaske er noget underlig, næsten lidt råd, svovl og så frisk græs. Smagen har en del pilsnerlignende noter som græs og halm, med lyst brød. Først bemærkede jeg ikke noget humlearoma men der kom lidt frugtagtige noter hen af vejen. Får lidt associationer til hvedeøl! En pæn, ren og næsten ram slutbitterhed. Har en noget højere alkoholprocent end hvad typebeskrivelsen foreskriver. Formentlig den første altbier i min mund - skal smage flere førend jeg kan bedømme den som type, men som enkeltstående øloplevelse får den 3-4 skumfiduser. (intet billede)

La Santa Muerte, 10 % imperial honning stout. Vist nok en af månedens fadøl i 2015 og som ved en efterfølgende afstemning var den folket mest ønskede se på flaske og i bredere distribution. Og det forstår man godt! Der er mørk chokolade og tobak i min snude. En næsten halvklæbrig væske med en del tyk sødme skvulper på lava-lampevis ind over min tunge og ruller rundt i munden og afgiver varmende alkohol, røg og ristning, kaffe, afsluttende med et ikke helt ringe aromahumlebid, som næsten giver den black ipa karakter. Sødmen bliver derved holdt stangen i det samlede smagsbillede. Dette kunne godt gå hen og blive efterårets favorit i lænestolen foran pejsen (hvilket her i parentesen bemærket Dude Beering ikke har nogen af), når kulden indfinder sig og mørket lægger sin klamme hånd over landet og dets uskyldige sjæle. 5-6 skumfiduser.


Reindeer Fuel, 10 % barley wine. En ny øl, der hver vinter vil få en opdatering således at to årgange ikke vil være de samme - med mindre det perfekte brændstof til julemandens rensdyr bliver brygget. Forbløffende lidt duftende, med ren malt, sødme og noget let citrus. Den har en umiddelbar og omgående fyldig, næsten klistret sødme at byde på, hvori der lusket gemmer sig de 10 procent alkohol, der lige netop mærkes både varmende og en anelse sprittet. Men slet ikke så voldsomt som set i andre barley wines. Der er lakrids og langt nede noget humle, men de anvendte typer, herunder en jeg ikke har hørt om før, Lemondrop, er godt pakket ind. Det ender samlet lidt for sødt men er garanteret en god brændstofkilde! 4 skumfiduser.


Granny with a Gun, 6 % australsk IPA, kalder de det. Et samarbejde med australske Edge Brewing project og således ikke en juleøl som sådan. Hvad der er så i flasken? Der slipper en stram og kildrende duft frem fra flaskemundingen, mest fyr og harpiks. Humlesmagen er mere kompleks - den skyldes de to australske typer Ella og Galaxy. Der er floralt indtryk og tropisk frugter som passionsfrugt og lidt melon. Har en smule frugtsødme og ender temmelig bittert (dejligt). Ser lidt lys og tyndbenet ud men har en anelse mere krop end forventet. Den er dejlig blød. Her smagt ganske kort efter frigivelsen har den alle humlenuancer i behold - fin ipa som vi kender dem fra Amager. 4-5 skumfiduser.


Psychedelic Popcorn, 4,2 % grizette (med z), et samarbejdsbryg med Forest & Main fra en af Philadelphias forstæder. Et af de nyere, hypede bryggerier, som i følge etiketteteksten (ofte) bruger vilde gærstammer fra for- og baghave. Denne øl, som i førsteudgaven blev brygget overseas er i den danske version da også gæret med en husgær fra samarbejdspartneren. Det resulterer i en let duftende øl hvor citrusnoter fra humlen og meget let stald fra gæren kommer til udtryk. Smagen er ligeledes todelt hvor hver halvdel, humle og gær, lige præcis får den plads de skal have for at komme til udtryk, uden at stjæle opmærksomheden fra den anden. Jeg møder først noget let citrus, måske en anelse appelsinbittert, som derefter bliver fulgt op af en blandet landhandel med græs, læder, grønt æble og lette krydderier (koriander vist) og afsluttes tørt, med en let bitterhed. Øltypen og dens moderate antal procenter byder op til sommerdans i hedebølgen men formår også en råkold novemberaften at sprede glæde. Den ryger helt op på 5 skumfiduser.


Endnu en gang en rigtig fin håndfuld øl fra Amager, heriblandt lidt nye og lidet afprøvede ølstilarter, et spor hvorud der gerne må fortsættes.

#1405-1409

søndag den 30. oktober 2016

Vikingeøl

Heorot, 6 % røgøl fra Herslev i samarbejde med Sagnlandet Lejre. Heorot er navnet på den hal, som danernes konge Hroðgar havde ved Lejre. Øllen er i følge oplysninger på nettet brygget sådan som man tror, at vikingerne kan have brygget øl, og indeholder bygmalt, rugmalt, røget malt, perikon, porse, malurt og honning.  Frisk røg og træ i duften. Halvtynd krop, hvor røgsmagen ligger og ulmer på grænsen til det vamle men holder sig på den pæne side. Under den mærkes de fleste tilsætninger fint afstemte - eksempelvis er hverken malurten eller porsen for dominerende. Det munder ud i en fin krydring med en svag syrlighed. Det var næppe denne drik vores urnordiske forfædre gik bersærk af, men en fin oplevelse. Fire skumfiduser.



 #1404

søndag den 23. oktober 2016

Kunst og øl

Iconoclast quad, 9,5 % fra Lervig Aktiebryggeri i deres Art Collection serie, som er et samarbejde mellem dem og forskellige kunstnere, der leverer etiketten. Denne er designet af Error!Design. Om navnet ikonoklast hentyder til, at kunstneren ødelægger de klassiske helgenbilleder ved sin fortolkning skal jeg lade være usagt. Jeg vil nøjes med at forsøge at finde hoved og hale på indholdet af flasken. Umiddelbart er der en metallisk duft, jern og næsten blod. Indtrykkene genfindes ikke på samme måde i smagen, der er rig og kompleks. En del sødme af mørk sukkerkarakter, varmende alkohol, bær, tobak og peber er det jeg først kommer i tanke om. Der er en tørhed og svagt smagsaftryk fra Brettanomyces, men underligt at den ikke er gæret længere ned, med mindre det sukker, der er tilsat har været uforgærbart. En dejlig nydeøl, hvor den initielle sødme ender med at blive balanceret af den vilde Brett. Lidt hårdt at skulle gennem 750 ml alene, men på den anden side var det ren forkælelse. 4-5 skumfiduser. Det er således ikke kun på det ydre, at der er noget at komme efter - indholdet er værdigt den fine indpakning.


#1403

lørdag den 15. oktober 2016

Nyt fra Ugly Duck

Det er muligvis, ja endda grænsende til sandsynligt et godt stykke tid siden at en eller flere af nedenstående øl blev frigivet, men for den ydmyge blogbestyrer var det nye bekendtskaber, næsten. Obama har fundet vej til Ratebeer, men får lige en omtale her også.

Obama, 4,6 % amerikansk pale ale. Først kom Putin, endda i flere udgaver. Så måtte der jo næsten også komme en Obama. Hvor Putin var mørk er Obama en lys øl. For typen en pænt aggressiv humleduft af fyr og harpiks. I smagen typisk lidt tyndere hvor malten er svag. Der er så heller ikke så meget krop for humlen at hægte sin gode smag op på, hvorfor den fordamper lidt hurtigt. Om man kalder det apa eller session ipa er vist hip som hap, den er dejlig, frisk og letdrikkelig. 4-5 skumfiduser.


Bi-coastal, 5,1 % schwartzbier. Et samarbejdsbryg med Fanø. Malt og mørkt rugbrød i duften. Let ristet smag med bitter chokolade og kun meget svag antydning af de tilsatte vanillebønner. Tør, næsten astringent mundfølelse. Stort set ingen bitterhed, er også kun angivet til 10 IBU. Ok for typen, men den er som udgangspunkt ikke så sprælsk. Alligevel en småfin oplevelse til 4 skumfiduser. Jeg får næsten lyst til at udforske genren mere.


Celebration, 8,6 % imperial red ale, fadlagret på rødvinsfade. Brygget i anledning af moderbryggeriets 10-års jubilæum. Der er godt med malt og fad i næsen, hvor karamel, mørke frugter og træ og alkohol mærkes. Det er samme indtryk munden modtager, hertil kommer der en smule frisk humlesmag fra Amarillo, El Dorado og Mosaic. Det smelter sammen i en digel hvor maltsødmen, fadpræget og humlefriskheden byder ind og hinanden op til dans, med et ikke helt ringe rødvinspræg som anstandsdame, så det ikke bliver for løssluppent. Stramt komponeret og en nydelse. 6 skumfiduser.


Miami Weiss, 4,6 % fusion mellem american pale ale og hvedeøl. Ja, når nu moderbryggeriet er et hvedeølsbryggeri, og man selv har haft succes med Miami Vice, så var det jo nærliggende at brygge en ordspilsøl. Hertil fik ænderne hjælp fra Østrig i form af Bierol, Loncium og baren Tribaun. Den færdige blanding hælder mest over mod apa. Malten og fylden i øllet har let præg af hveden, men ellers er der en frisk og lettere grovfilet humleprofil, som mest er tør og raspende, med ananas, grapefrugt og passionsfrugt, alt som antydningens kunst. Ret forfriskende, men her i efterårets rusk vil den ikke blive førstevalg som trøster. Det kan den jo så ikke gøre for, så den høster 4 små skumfiduser.



Alle øl opsnappet i gårdbutikken. Et tidligere indlæg berettede om visse problemer med friskheden af det solgte øl derfra, men det oplevede jeg ikke med dette firkløver.

#1399-1402


tirsdag den 11. oktober 2016

Ichtegem's Grand Cru

Syrlige og sure øl har igennem bloggens levetid været sjældent forekommende i glasset, så når det sker, skal oplevelsen dokumenteres behørigt. I dag således en belgisk variant opskænket.

Ichtegem's Grand Cru, 6,5 % flamsk red ale, fra Brouwerij Strubbe. Modnet på egefade. Jeg bemærker en let syrlig duft med indslag af træ, og lidt vin. Den smager, lidt overraskende, let sødligt initielt med smag af æble. Derefter kommer mere forventeligt en let syrlig, men ikke sur smag, der dog hurtigt fortager sig. Det ender med noget let træ og en bitterhed, der nok kan tilskrives fadlagringen. Ikke særlig fyldigt bryg, men det føles alligevel blødt og lækkert i munden, uden for megen karbonering. Nok i den mere publikumsvenlige ende af spektret, men så bliver jeg jo heldigvis ikke skræmt væk! 4 skumfiduser.

#1398


mandag den 10. oktober 2016

At bedømme øl

Dude Beering har eksisteret siden december 2011 og efterhånden fået smagt sig igennem og skrevet om næsten 1.400 øl. Det hele baseret på at få den ægte amatørglæde ved at drikke øl og de indtryk det giver mig, transskriberet til noget andre måske kan få noget ud af. Jeg synes selv, at jeg i løbet af årene er blevet bedre til at beskrive, hvad det er jeg synes om det smagte produkt. Alligevel savnede jeg en slags mere systematisk, professionel tilgang til det. Det findes næppe nogle tilgængelige kurser om ølskriverier, så det nærmeste jeg kom var Danske Øldommeres kursus. Tanken var mest at få noget teoretisk viden om hvordan man smager på øl. Så i november 2014 drog jeg til Midtfyns bryggeri i Årslev og deltog i et-dages kurset. Udover at lære om hvordan øl evalueres, bestod meget af teorien (og pensum til den efterfølgende eksamen) af hvordan øl brygges og hvad der kan gå galt. En øldommer skal nemlig også kunne angive hvad årsagen er til mangler og fejl ved en øl indenfor en given kategori. Størstedelen af de omkring 40 kursister bryggede da også selv øl derhjemme. Efter kurset dannede jeg sammen med tre andre storkøbenhavnske deltagere en lille smagegruppe, der i dag 2 år senere fortsat mødes med mere eller mindre jævne mellemrum og smager på øl sammen.

At smage på øl i det regi handler ikke om, hvad man kan lide af øl, men om en smagt øl lever op til den stilart, den er brygget som. Duft, udseende, smag og krop samt helhedsindtryk skal vurderes og tildeles hver en delkarakter i forhold til, hvor stiltro den bedømte øl er. De gældende stilarter kan downloades her. Hvis noget ikke passer, skal man som sagt kunne komme med råd og vejledning til den håbefulde hjemmebrygger om hvordan problemet afhjælpes. For hjemmebryggere giver det nok mening at kunne præstere og bedømmes indenfor givne rammer, mens det for professionelle nok ikke er så vigtigt, om et produkt passer ind i en kategori -  det er snarere tilpasningsevnen til kundernes ganer, der er det vigtigste!

I kursusafgiften fulgte også retten til at gå til eksamen. Jeg fik tilmeldt mig eksamen i januar 2016 og bestod - den teoretiske del, der som sagt rigtig meget bestod af bryggetekniske spørgsmål kun lige med minimumspoint, mens den praktiske smagsdel heldigvis blev klaret noget bedre. Så var jeg eksamineret øldommer og kunne lige pludselig vælge at tilmelde mig som dommer til Danmarksmesterskabet i Håndbryg - og det gjorde jeg! Jeg blev sammen med to meddommere tildelt at bedømme 14 øl i kategorien Lys Ale. Det var en lærerig proces - hver øl fik næsten en halv times opmærksomhed førend bedømmelsen var færdiggjort. Samtidig var der indsendt så mange øl i kategorien at en anden gruppe smagte resten, og vi skulle derfor også mødes og finde en samlet vinder. Det ekstra sjove var, at den øl vi endte med at kåre som den bedste Lys Ale, både vandt det endelige Danmarksmesterskab samt det Skandinaviske Mesterskab!



Med dommerhatten på kan jeg bruge de efterhånden mange skrevne beskrivelser af smagt øl som figurerer på bloggen i min evaluering af aroma og smag. Med blogpennen i hånden kan jeg bruge en teoretisk baggrund for hvordan øl smager som de gør. Det er heldigvis sjældent, at professionelle (mikro)bryggerier laver fejl i deres øl. Når de gør det, så drejer det sig ofte om forurening. Men jeg håber at jeg kan udvikle mig i begge roller, selv om de skrevne anmeldelser her på bloggen ikke er så talrige som under de første to-tre år af bloggens levetid.


søndag den 9. oktober 2016

Urimelig forventning?

Som jeg tidligere har diverteret bloggens læsere med, ynder jeg at aflægge Indslev/Ugly Duck et besøg når jeg passerer Fyn. Fornøjelsen og forventningerne er tredelte: jeg har mulighed for at finde varianter, jeg (endnu) ikke har fundet i København, jeg har mulighed for at købe øllet en tredjedel billigere samt ikke mindst chancen for at få helt frisk øl. Selv om vort land ikke er stort, så skal velhumlet øl drikkes så frisk som muligt. Således var jeg forbi for et par uger siden og udover nogle nye varianter, der snart vil blive behørigt omtalt, røg en håndfuld Hop Devil i posen. En af de allerbedste danske ipa. Da vi nød den første flaske om aftenen gik det op for os, at det var en rimelig tam udgave som vi havde fået fat i, og et kig på flasken afslørede også, at den kun var lidt over en måned før udløbsdato og dermed formentlig produceret et lille år tidligere. Hermed var tredje ben af min forventningstrekant ikke opfyldt. Måske er det blot blogbestyreren, der har urimelige forventninger og jeg kunne selvfølgelig bare have tjekket bedst før datoen, men alligevel følte jeg mig en kende snydt. Bør et bryggeris egen butik ikke have de ypperste produkter på hylden? Jeg vil fortsat kigge forbi næste gang muligheden tilbyder sig, men Ugly Duck, hvis I ser en kunde i gårdbutikken undersøge Hop Devil og andre flasker grundigt, kunne det sagtens være mig.

Flasken med den triste dato

mandag den 3. oktober 2016

Rouge Farms

Jeg har før smagt på øl fra Rogue men først nu sat mig lidt ind i bryggeriet. De er bosiddende i Oregon, som i tidligere tider har været et mekka i USA for dyrkning af humle. Siden skiftede scenen og vin og vinplantager overtog området, og humlen var på vej ud. Rogue, som har brygget øl siden 1988, kom til Independence i Oregon i 2008 og begyndte at dyrke humle til eget bryggeri. Siden er der kommet byg (til malt) samt flere andre produkter til fra Rogue Farms, nogle slet ikke relateret til øl. På deres hjemmeside er der en beskrivelse af de geologiske forhold, der giver jorden i området dens sammensætning, og de taler om dirt-oir og det føles helt Nyt Nordisk køkken -agtigt at læse om. Således fremstår de særdeles sympatiske, men hvordan smagte de to IPA, jeg havde fået fat i?

4 Hop IPA, 4,44 %. En session IPA med fire humlevarianter, de selv har dyrket: Rebel, Freedom, Yaquina og Alluvial - helt egne sorter. De giver en fantastisk fin duft, der føles tung og olieret, med fyr, harpiks og passionsfrugt. Forventeligt en ret let maltbund, der er tæt på prædikatet tynd, men den formår alligevel at holde nogenlunde fast på humlesmagen, der dog ikke er helt så håndgribelig som den var i duftindtrykket. Der en en smule sødme tilbage, der virker mere som marmelade end karamel. De 55 IBU er ikke ret krasbørstige. En temmelig god session IPA til 5 skumfiduser.


8 Hop IPA, 8,88 %. Her er der udover de fire fra ovenstående bryg anvendt humlerne Liberty, Newport, Revolution og Independent. Alle selv-dyrkede, naturligvis. Så har de ikke flere varianter på deres marker. Der er også mæsket på 6 forskellige malte. I duften fornemmede jeg sødlige frugtaromaer som mango og melon og som jeg først tilskrev humlen. Efter nogle minutter var der kun en halvvammel og -stærk karamelliseret malt at inhalere. Smagen er også fuldstændig maltdomineret med karamel og klister. Underneden mærkes en cocktail af abrikos, alkohol, passionsfrugt og det slutter temmelig uharmonisk besk af. Jeg skal ikke afvise at et mere frisk eksemplar af flasken ville kunne have indeholdt mere aromatiske elementer fra humlerne, men her fungerer brygget ikke. 2 skumfiduser.


Det var både halvskidt og noget ret godt fra Rogue og deres egen gård. Jeg vil dog gerne fortsætte med at udforske øl fra dem. Gerne on location!

#1396-1397



mandag den 26. september 2016

Hop Concept, Mosaic & Eureka

Mosaic & Eureka, 8 % ipa fra Hop Concept/Port Brewing. Den anden i serien med dobbelte humler i bryggen jeg får smagt. Den er både fine tropiske frugter og tørre fyrrenåle i duften. I munden overvældes man af frugtige, søde smagsindtryk som melon, mango, passionsfrugt og mørke bær, der balanceres fint af Eureka-humlens tørre, fyrrede smag. Netop balancen mellem det egentlig ret søde og det tørre er fint afstemt. Det meste af humlen må være kommet sent i for der er ikke megen bitterhed at spore, i denne fine øl, der cementerer, at Port Brewing stadig skal regnes for at være blandt de ypperste. En meget drikkevenlig oplevelse, uden at være pleasende. 5-6 skumfiduser.

#1395

mandag den 19. september 2016

Trillium

Trillium har fået den fornøjelse af at blive udråbt som et af de 25 nye(re) bryggerier i USA man skal lægge mærke til. Så var det jo godt at jeg netop opholdt mig i deres hjemby Boston, da jeg fik nys om dette. Først forsøgte jeg at finde deres produkter i en efter sigende velassorteret liquor store, men her fortalte de mig at deres produkter stort set kun sælges fra et beskedent udsalgssted samt fra deres egentlige bryggeri med tilhørende brewpub. Det passer vist ikke helt, men jeg fik en undskyldning for at komme forbi salgslokalet. Og der var begrænsninger på mængden af øl, man måtte købe, ligesom udvalget (hvad der var på hylderne) kunne skifte dagligt, indikerende både en mindre produktionskapacitet og/eller en stor omsætning af varerne.

Trillium er mest kendte for at være frontløbere for en north-east ipa stil, der er stærkt aromahumledrevet, og i et samspil med specielle gærstammer der nedbryder visse bestandsdele i humlen, giver det et mere "juicy" udtryk. Jeg fik seks dåser med formodet stort humleindhold samt en større flaske, hvor genren var en lidt anden. Den starter vi med:

Permutation series Number Two, 5,5 % spelt grisette pale ale. Gad vide hvor i det beer-iodiske system den vil havne? Brygget er så nyt, at det endnu ikke var kommet på RateBeer ved indtagelse. Og nummer et i serien kender RB heller ikke noget til. Grisetter har været på bloggen et par gange tidligere i år. En sødlig-sur duft bekræftes af bonusbarnets ansigtsudtryk. Tillige en anelse stram. Smagen er meget saisonagtig med syrlighed fra gæren og Motueka humle samt en udpræget tørhed i den helt til bunds gærede øl. Gæren giver gærede noter og egentlig gærsmag. Nydt en 30 grader varm septemberdag i Boston rammer den lige i bulls eye i halsens tørre plet men vil også gøre lykke på andre tidspunkter. Den høster fem store skumfiduser.


Vicinity, 8 % double IPA. I aroma og smag virker den super frisk med ret lidt bitterhed og mængder af frugtige og blomstrede noter. Der er grapefrugt, passionsfrugt, ananas og mango samt en anseelig mængde fyrrenål. Jeg har kun lugtet til friske humlekogler men jeg forestiller mig, at hvis man tygger en mundfuld, vil man få samme, næsten olierede indtryk i munden. Det må være fordi dåsen er super frisk-fremstillet. Fint førsteindtryk af north-east ipa stilen fra Trillium. Fem skumfiduser.



Fort Point, 6,6 % double dry hopped pale ale. Procentmæssigt er den vist meget mere over i ipa genren end pale ale og alle duft- og smagsindtryk understøtter antagelsen. Omend det ikke er helt let at komme ind bag det meget umiddelbare humleindtryk, hvor der er fuld smæk på. Grapefrugt, mango og passionsfrugt med skarp fyr underneden. Som i foregående mest som aroma og ikke meget i bitterhed. Jeg har hørt udtrykket humlejuice brugt lettere forkasteligt. Det er meget beskrivende her. Jeg kan godt lide det, så 4-5 skumfiduser.



Little Rooster, 5,8 % american pale ale som del af en small bird series. Vi holder os stadig i den meget aromahumle drevne genre, men her er der skruet lidt ned på tangenterne og især den skarpe og tørre fyrresmag. Der er også mere appelsinsmag i den bette hane og stort set ingen bitterhed. Fortsat den meget frugtige NE-ipa stil der præsenteres. Den er god og selv om der måske ikke er den store variation at spore mellem de tre grundtyper der er smagt indtil nu, så glider de dejligt let ned i blogbestyrerens gane. 4-5 skumfiduser.


Congress Street, 7,2 % ipa. De kalder det selv for deres flagskips ipa, og så må den være god. Den synes brugerne på RateBeer også - den står til 100 points. Den har en næsten ren duft af appelsiner men også noget let tropefrugt. Ligesom i ovenstående apa er der mere afdæmpede smagsindtryk hvor man godt kan erkende en let malt (som kiks) førend en meget frugtig humlearoma fra primært Galaxy, men også Columbus gør sig gældende. Ret let bitterhed til sidst. Igen en ret juicy, nærmest frugtdrikagtig øl, der nærmest er en alkoholmæssig storebror til den lille hane. 4-5 skumfiduser.


Scaled & Scaled double dry hopped, 7 % ipa'er. Drukket og anmeldt sammen for at kunne vurdere virkningen af tørhumlingen. Duftene er ret svage, lidt sødlig med en svag fyrretone fra Scaled, mens ddh Scaled forekommer at have en lidt mere kompleks frugtduft. Begge har en let maltsmag af lyst brød i en mellemfyldig bryg. Grundbryggen er langt fra så frugt-juicet som de øvrige bryg ovenfor, og har en let tør og medium finish. Den tørhumlede er noget mere fyldig og saftig, men stadig langt fra øvrige i denne anmeldelse. Slutter en anelse mere bittert. Samlet er de lidt blegere og mere skuffende end jeg havde håbet på og smagsforskellen var i dette par ret diskret. Men den tørhumlede var en snert bedre, uden at der dog gives forskel i karakteren der ender på 3-4 skumfiduser til dem begge.



Trilium var trods de sidste ikke helt innovative bryg et dejligt nyt bekendtskab - dem håber jeg at kunne møde flere gange. Måske i et samarbejde med Amager bryghus?

#1388-1394