torsdag den 12. oktober 2017

Kreative kreationer fra Møn

Møn Bolcher, Møn Drageé og Kaffehuset Møn har i fællesskab udsendt to øl, begge brygget lokalt hos Bryghuset Møn. Begge øl findes også i en udgave kaldet Sommerspirets Kaffe/Lakrids stout med Bryghuset Møns etikette på, så det er spørgsmålet om det er samme indhold med forskellige etiketter? Med de samme alkoholprocenter i de to/fire produkter, er det nærliggende at tænke tanken. Jeg har dog ikke smagt nogle af dem, så jeg åbner gebisset for de to uoriginale.

Kaffe stout, 6,3 %. Jeg dufter lige så meget lakrids som jeg dufter kaffe. Dertil chokolade og mælk. Nogenlunde samme blandingsforhold genfinder jeg i smagen, der samlet fremstår ret mildt og på ingen måde aggressivt. Der er en note af vanilje og en meget let syrlighed. Den forskrækker næppe en turist på øen, der har vovet sig udenfor sin sædvanlige ølkomfortzone. Det kan dog kun blive til 2-3 skumfiduser herfra.


Lakrids stout, 5,1 %. Her burde der vel være mere lakrids i duften, men der kommer ikke meget aroma til min næse. Lidt lys mælkechokolade, yderst let røg og så som returnering til den første, mere kaffe end lakrids! Smagen er dog domineret ved sød lakrids og egentlig ikke så meget mere. Svagt brændt malt og en yderst let bitterhed. Det er næsten tyndtflydende sød lakridsvand, der løber ud ad flasken. Denne scorer kun 2 skumfiduser.



Indlæggets titel er lidt ironisk ment når nu det bare er to øl fra Bryghuset Møns produktion, man har fået hældt i en anden type flaske og sat ny etikette på (bekræftet efter henvendelse til Bryghuset Møn). Etiketten lover at de tre involverede virksomheder tænker nyt - jeg mener dog at bondefangeri og plattenslageri er gammelkendte discipliner, her dog udført i den milde ende af skalaen. Men vi er altså nogle der går op i at smage nye øl! Der er således ingen grund til at krydse disse af på sin liste, hvis man har smagt bryghusets egne-etiketterede Sommerspir udgaver.

#1628-1629

tirsdag den 10. oktober 2017

Ebeltoft Gårdbryggeri

Jeg har ikke tidligere haft den store fidus til Ebeltoft Gårdbryggeri - det meste af deres øl har været på det jævne, synes jeg. Østerbro Vin og Spiritus havde fået en del på hylden - dels nogle som jeg ikke havde prøvet før, dels nogle jeg ikke troede jeg havde prøvet, men der er efterhånden løbet for meget gennem svælget at jeg kan huske dem alle, så der røg nogle gammelkendte med i posen. I dette indlæg drikker jeg dem jeg ikke kender.

Raw Power, 8,5 % ipa og så må den være dobbelt. Med det grumsede udseende og de øvrige indtryk jeg får, må den læne sig godt og grundigt op af New England stilen. Den dufter af de lidt rivende frugter passionsfrugt og grape. De samme elementer genfinder jeg i smagen, hvor humlen (udelukkende Citra mener jeg) styrer begivenhedernes gang i ganen. For at være en dobbelt/imperial IPA er den meget lidt sød/særdeles humlestærk, så der må være blevet brugt en ordentlig håndfuld eller to. Den bitterhed jeg finder virker mere som kraftig humlesmag end som længe kogt humle. Et ganske godt bud på en NEIIPA, eller hvad vi skal kalde den - 5 skumfiduser.


Wildflower I.P.A., 6,9 %. Endnu en ipa hvor man hurtigt får NE IPA associationer. En ikke særlig kraftig duft, men noget mere frugtsmag (passionsfrugt, grape) og en ret tilbagelænet bitterhed, der lader antyde, at humlerne ikke har haft kontakt med urten i særlig lang tid mens den var kogende. Med en fin karbonering bliver det til en rigtig dejlig, frisk og letdrikkelig ipa. Fem skumfiduser igen.


Saison, 6 % fransk farmhouse ale kalder de den. Den har en let sødlig duft hvor jeg udover brød synes at kunne fange noget pære samt en let krydret tone. Den starter blødt og cremet-fyldigt i munden, med en på samme gang sødlig grundtone der ender ud ret tørt. Undervejs kommer der peber, koriander, nellike, melon og pære. Det er lige på kanten til at der er antydning af Brett i. Samlet en ganske behagelig øl, der nok har mindelser om traditionel belgisk ale men er så tør, at smagselementerne ikke kommer til udtryk på en sødlig bund, hvilket virker bedre for mig. Fem skumfiduser.


Jeg kommer nok til at revidere min opfattelse af Ebeltoft efter denne omgang, og det er i en positiv retning. Dejligt at opleve.


#1625-1627

torsdag den 5. oktober 2017

Det Lille (lokale) Bryggeri

Den sidste lille håndfuld år har jeg næsten hver weekend været sendt på landet for at rekreere mig ovenpå storbyens hektiske hverdagspuls. Næsten fra starten af har jeg fablet om at tage forbi Den Lille Gaardbutik, der er tilknyttet Det Lille Bryggeri og som ligger et kvarters kørsel fra mit refugium. Først for nylig lykkedes det at komme derhen. Her følger omtale af den store håndfuld øl jeg fik plads til ved mit første, men nok ikke sidste besøg/indkøb. - Og der gik så megen tid med at få konsumeret første indkøb, at jeg nåede forbi en anden gang og fik suppleret op ...

Bingo IPA, 5,6 %. Humleprofilen er bestemt via et bingospil, som man kan se nærmere hvordan foregik på deres Facebook side. Det er endt med en pænt humleduftende ale, hvor det er af den ikke aggressive blomsterslags og grapefrugt. Der er også mest grape fra humlen i smagen på en ikke vildt fyldig maltbund og det slutter ret bittert. Ideen er skæg, og det kan vel teoretisk resultere i noget uventet godt, men der skal nok foretages nogle flere tromledrejninger før det topper. Man bør vel egentlig også have tiltro til egen brygevner som brygmester og humledosator? Ret medium IPA til 3-4 skumfiduser. I øvrigt er der meget positivt anført både en brygge- og en tappedato, fra sidstnævnte fremgår det, at brygget har hvilet fire måneder på flasken, hvorfor den kan have ændret humlekarakter fra det friske bryg.



Tropic Thunder, 5,5 % ale. Her er der hældt mangosirup, limesaft og chili i kogekarret. Der er således en pænt frugtrig duft og smagen er ligeledes præget af mangoens sødme og limens syrlighed, med svageste karakter først. Og derfor er det også passende at opremse chilien til sidst, da den lægger låg på og delvist undertrykker syrligheden som til gengæld undertrykker sødmen. Humlen har det svært, når jeg ved etikettelæsning får at vide, at der er Sorachi Ace i, kan jeg måske synes jeg smager lidt dild, men det kan være en forudindtaget forventning, der spiller mig et puds. Jeg har mest stødt på chili i de mørkere øltyper, og selv der skal der doseres med varsomhed. Her synes jeg, trods et pænt syrebid, at det er en smule i overkanten. Tre skumfiduser.


700, 9,1 % trippel. Tilbage i april 2016 lavede bryggeriet deres 700. bryg, som blev til en bananduftende sag, med en anelse krydring der stikker let i næsen. I munden er der ingen skarpe kanter, her er sødme for næsten alle penge, med næsten syntetisk banansmag, peber, koriander, nelliker og en halvskarp bitterhed, der er pakket godt ind. Det lyder ikke helt rart og er ud fra stilarten betragtet nok en anelse overdoseret med kandis, men det er måske det, der skal til for at jeg bedre kan lide øltypen, selv om det er en nem løsning. Jeg stanger 4 skumfiduser ud, man skal jo være sød ved dem der har fødselsdag/jubilæum.


800, 10,9 % imperial stout, lagret på egetræsfade sammen med portvin. Et lille års tid senere var det tid til bryg nr. 800 i Bringstrup, og her er det en type, der vel nok bedst kendetegner DLB. En tung duft med elementer som rosiner, figner, kaffe, chokolade og noget sprut, der genfindes også i smagen. Dertil en kraftig brændt smag, en udpræget bitterhed, den tilsatte vanilje kun antydningsvis (og tak for det), og et generelt ganske voldsomt udtryk fra den begsorte væske. Portvinen spiller en rolle i alt det kraftige, men det er mest som noget alkoholisk. Jeg har svært ved at fornemme en egentlig portvinssmag, men så er jeg heller ikke hverken den store kender eller ynder. Hvis der havde været skruet en smule ned for tilsætningen af den, så ville det have fungeret bedre for mig. Det er en kradsbørstig sag og det fungerer langt hen ad vejen. 4-5 skumfiduser.



Røgporter 2017, 6,6 %. Brygget som en kombination af røgøl og porter, med hele 10 forskellige slags malte, herunder 3 røgmalte brugt. Det resulterer ikke uventet i en ret røget duft der er mere til den brændefriske side og ikke sødlig-vammel. Det overdøver eventuelle andre dufte. Smagen er også ganske fint tilrøget, men her fornemmer jeg dog noget chokolade, stenfrugter og kaffe fra porterdelen, omend der spilles andenviolin. Det afsluttes let syrligt og med nogen alkoholpræg, selv om procentsatsen ikke er voldsom. Ikke for sarte sjæle skulle jeg mene - jeg synes det er lækkert, selv om røgen måske er en anelse for overdoseret, hvis det er meningen at begge arter skal kunne sætte sit aftryk i det samlede produkt. Men jeg kan godt lide gode røgøl, og den del er rigtig fin. 4 skumfiduser.



Honey Devil, 14 % imperial stout i et samarbejde med både Ghost Brewing og Kongebryg, brygget sidstnævnte sted. Voldsom duft med masser af mørke frugter, der næsten forekommer gærede ellers er det blot den meget vinøse, ja lad mig bare kalde det sprittede duft, der slår igennem. Det helt flade bryg smager også kraftigt. Foruden alkohol og mørke frugter er der lidt kaffe, lidt chokolade og lidt brændte noter, men det meste bliver overdøvet af den megen alkohol, der har karakter både af rødvin og sherry. Og så er den ganske sød, måske delvist stammende fra den tilsatte honning. Den virker i udtryk mere som en barley wine end som en imperial porter og som bw gør den det fint. Hvis man derimod forventer en imperial stout, bliver man nok lidt skuffet, især når man tænker på hvor gode både Det lille Bryggeri og især Ghost Brewing er indenfor den genre. Den lander på solide 4 skumfiduser.


The Bright Side, 13 % strong ale, brygget med Grand Marnier og lagret på egetræ. Brygget for 5 år siden, så det er lidt af en gemmeøl, jeg fandt på hylden i Den Lille Gaardbutik. Ikke særlig påtrængende duftindtryk, jeg fanger lidt sødme, sherry og lidt træ. Smagsnmæssigt bydes der på en ganske stor mængde sødme, der er som karamel, men med tydelige noter af træ og alkohol. Der deklareres en IBU på 120, men det kan jeg slet ikke finde i bryggen. Dertil er den indsvøbt i for meget sødme. Men den megen sødme bliver aldrig klæbrig, så selv om jeg nok kunne have nøjedes med halvdelen af flasken, endte min solobunding lykkeligt. Fire skumfiduser.


El Dorado pale ale, 7,9 %. Enkelthumlet med El Dorado. Svag duft af lyst brød og lidt grape. Ret anonym i smagen. Der er en klassisk alebund med brød og malt og oveni er der noget grapesmag. At der skulle være tørhumlet to gange fremgår ikke klart. På denne øl er brygge- og tappedatoangivelserne glippet. Da jeg snakkede med René i butikken sagde han, at ofte gav øllene en holdbarhedsdato 18 måneder frem, og hvis det er tilfældet med denne, er den godt 5 måneder gammel ved indtagelse, hvilket i så fald ikke har gavnet humlesmagen. Jeg synes også øllet virker noget overkarboneret. Desuden er alkoholprocenten ret høj for at være en standard pale ale. Sidstnævnte influerer ikke så meget på smagen, men samlet kan jeg kun give 2-3 skumfiduser for denne.


Wet Dreams, 6,8 % rabarber og hyben ale. En særegen duft som stammer fra hyben; sødlig, krydret, og ja, hybenagtig. Smagen er ret underlig med en blanding af  tørre, krydrede noter og mere sødlige islæt. Rabarber er jo ret syreholdige og det fanger jeg ikke rigtig i bryggen. Jeg kender ikke så meget til smagen af en rå hyben, men vil tro, at det er den, der sætter det største præg på denne øl. Samlet ender det faktisk ret fint - det bliver en slags frugtøl men med en meget fint krydret andel som gør, at jeg klart kan anbefale denne øl. Man skal være parat til at gå lidt udenfor ens gængse, trygge rammer, men det smager godt. 4-5 skumfiduser.

 

Black Mash og Black Mash². Til sidst (under Det Lille Bryggeri) en dobbeltsmagning. For et halvt år siden bryggede DLB de to bryg. Black Mash² er dobbeltmæsket og dobbelt humlet, og holder 14,2 % i forhold til 7,8 % hos Black Mash. Det dårlige billede siger ikke så meget men rent visuelt er Black Mash² mørkere, har mørkere skum og ser tykkere ud ved ophæld. Til gengæld er Black Mash noget ivrig for at komme ud af flasken, eftergæringen er lidt for voldsom. Der er forskel i duftindtrykkene, hvor Black Mash virker mest påtrængende med chokolade, kaffe, vanilje, tørret frugt og alkohol. Black Mash² er lidt mere afdæmpet, og alkoholen virker lidt mere afrundet eller velintegreret. Black Mash har kraftig kaffesmag, der er tobak, lakrids og let syrlige noter men ikke så megen sødme. Den er tørt bitter til sidst. Black Mash² lægger sig naturligt mere blødt på tungen, jeg smager mere sødme og chokolade af den mørke, bitre slags, kaffe, tobak, og den er kraftigt bitter. Alkoholen er ligesom i duften godt integreret og man sidder næsten med en fornemmelse af, at der er mindre i Black Mash² end i Black Mash, men det passer jo ikke. Black Mash er med sin lettere krop lettere drikkelig, men syrligheden og en lidt kraftig karbonering stritter imod. Black Mash² skal næsten skrabes af tungen og videre i fordøjelsessystemet, men giver en større og længerevarende nydelse. Begge øl er gode og bestemt ikke for børn i skolealderen. Jeg synes dog at Black Mash² er klart bedre og der bliver en skumfidus til forskel på de to bryg: Black Mash 4 skumfiduser, Black Mash² fem skumfiduser.



Brygger René har også et lille sideprojekt kørende, Shadowbrew. Jeg ved egentlig ikke hvorfor han brygger under flere labels, men det føles ikke unaturligt også at medtage de to øl, jeg fandt på hylden i dette indlæg. Øllene sælges kun i gårdbutikken.

Brew of the Year 2014, 11 % quadrupel. Den over tre år gamle øl er lige så flad som Honey Devil og The Bright Side. Den har tydeligt præg af belgisk gær og mørke, gærede frugter i duften, med en anelse lakrids og tydelig vinøsitet. Smagen er kraftigt maltet, med sød karamel, mørke frugter, krydderier som kardemomme, muskat, peber, næsten noget fadpræg over sig, og nogen slutbitterhed. Den mangler som nævnt en del karbonering for at være en true-style quadrupel. Den har ikke klaret årene i flasken uden påvirkning men selv om den har lidt barley wine præg, er smagen ganske intakt, omend en smule støvet, på den gode måde. Kan sagtens bruges som avec til kaffen. 4-5 skumfiduser.


Imperial Stout 2015, 11,45 %. Denne er anderledes skumsprøjtlivlig sammenlignet med nogle af de foregående; så meget at det sprudlede let over, da jeg efterlod flaske med indhold uden opsyn efter første ophæld. Jeg dufter kaffe, tobak og malt og bryggen beriger mig med smag af de samme indtryk plus en sødme fra mørke frugter, alkohol og pæn bitterhed. Der er vel trods to år på bagen også en smule humlesmag tilbage, men det er marginalt. Samlet en velkomponeret imperial stout, som nok er Det Lille Bryggeris bedste kategori. En dejlig nydeøl til efterårets triste vejr, hvor man kan drømme sig hen til meteorologisk blidere himmelstrøg. Fem skumfiduser.



Udover de allerede omtalte brygge- og tappedatoer er etiketterne også forsynet med mere brygtekniske oplysninger som OG og FG samt IBU og EBC (original gravity, final gravity, international bittering units, og farve i henhold til European Brewery Convention). Fine oplysninger til de interesserede.

#1612-1624

fredag den 29. september 2017

Burning Sky

Burning Sky er fra Firle i England. De startede i 2013 og har forkærlighed for ipa og belgiske øl. Allerede i 2014 blev de udnævnt til verdens fjerde bedste nye bryggeri af Ratebeer. Høkeren havde et par på hylderne og derfra røg de i svælget hos Dude Beering.

Pretty Mess, 7 % ipa. En fin humlet duft med tropiske frugter på en noget sødlig maltet bund. Og det er melon, fersken, passionsfrugt og let fyr men samlet en blød og frugtig oplevelse. Slutbitterheden er fin uden at være voldsom. En øl, der for en seks-syv år siden ville have blæst mig bagover (næsten) men i dag slutter den sig til en perlerække af ipa'er fra en ligeså fin perlerække af mikrobryggerier, der vil berige os med godt, humlet øl. Fire skumfiduser for en rigtig god øl, der ikke markerer sig specielt.


Last Voyage, 6,7 % ipa, et samarbejdsbryg med Harvey's brewery. Lidt underlig duft, jeg fanger lidt skarp råddenskab og citrus. Smagen er heller ikke helt behagelig. Ikke meget smag fra malten, en skarp citron eller måske nærmere appelsinskalssmag fra humlen og så noget svært definerbart men nok noget gær henad belgisk type. Det resulterer samlet i en noget skarp, bitter smag der er for kantet til at gøre lykke. 2-3 skumfiduser.


Meget anbefalelsesværdigt er flaskerne forsynet både med en tappedato og en bedst før dato. Sidstnævnte nøjes bryggeriet med at sætte 6 måneder frem. Kutymen synes generelt ellers at være minimum et år - og midt på Fyn ligger et bryggeri, der uden at rødme knalder mindst 18 måneders holdbarhed på alle deres øl. Begge øl var tappet halv - halvanden måned før konsum og således ikke purunge men endnu ikke helt afdankede.

#1610-1611

søndag den 24. september 2017

Hop Concept, Galaxy & Comet

Galaxy & Comet, 8 % ipa fra Hop Concept/Port Brewing. Det er næsten på dato et år siden jeg sidst smagte en fra serien med dobbelte humler. Der tørhumles heftigt i serien og her er brugt en kombination af australske Galaxy og amerikanske Comet. Ikke en voldsom stærk duft, men der er sødlige frugter og lidt fyrrenåle. Der er mere smag i glasset, med blid passionsfrugt, fersken og melon og en noget rivende fyr. Men der er en del grundsødme tilbage, der gør den knap så krasbørstig og dermed mere drikkevenlig. Jeg kan ikke finde nogen datooplysning på flasken; en hastig søgning på nettet antyder, at den kom på markedet i marts 2017 og så er en stor del af humlen fordampet. Jeg VIL altså til Californien en dag og besøge dem og andre af de førende west coast ipa bryggerier. For så godt som den smager i dag, må den have været fremragende direkte fra tank. Jeg giver dagens version fire skumfiduser.

#1609

torsdag den 21. september 2017

Recirkulationsøl

Ved Roskildefestival 2015 blev der opsamlet urin fra de tissetrængende festivalsgæster som efterfølgende blev brug til at gøde et par hektar bygmarker ved Køge. Nørrebro bryghus påtog sig opgaven at brygge en øl med denne byg. Selv om den blev klar til årets festival, var der ikke fuld recirkulation, da Nørrebro pga. Carlsbergs festivalsmonopol ikke måtte afsætte den der. Og Carlsberg selv turde åbenbart ikke påtage sig opgaven at bruge byggen.

Jeg donerede da også selv et par skvæt eller flere, men som ølblogger er det primært smagen jeg går efter, selv om det er lidt sjovt, at jeg har hjulpet den på vej.

Pisner, 5,0 % ufiltreret lager, fra Nørrebro bryghus. I duften fanger jeg lyst brød, græs og hø, og så noget lidt henad kogt kål. Jeg smager en klassisk, omend lidt skarp pilsner, med græs, brød og bitterhed samt en anelse humlesmag. Der skulle vist være brugt lidt Simcoe til tørhumling, men det er ikke sådan at man falder bagover af humleolier. For at være en pilsner/lager fungerer den godt, den er blød og samlet udtrykker den sig frisk. Jeg svinger mig op på halvkarakteren 3-4 skumfiduser.

#1608

mandag den 11. september 2017

Også en tredje runde i karusellen til Hoppe.Beer

Jeg har over et par omgange smagt det meste af Hoppe.Beers sortiment, men forleden fandt jeg et par nye flasker hos Høkeren, der naturligvis måtte prøves. Da Frederik var gæst på bloggen, fortalte han om kommende projekter med fadlagret øl. Jeg er glad for at prøve en af de resulterende øl.

Chimalma, 6,5 % belgisk inspireret saison, med jordbær og koriander. Troede sådan set at saison oprindeligt var en belgisk type, så denne er måske tænkt som en ekstra klassisk udgave? Den dufter sødligt, med banan og koriander og mere typisk krydret. Starter let krydret på klassisk vis, hvorefter en pæn andel sødme tager over og afsluttes med noget syrligt, som vel kan tænkes at stamme fra jordbærrene? De smages også svagt til sidst. Det giver lige den anelse af modspil til en ellers ganske sødmefuld øl og redder den fra det vammelt-kvalme. For der er ikke megen bitterhed eller humlesmag i øllet, vel ganske forventeligt. 3-4 skumfiduser til en forfriskende øl.


Woody delight, 6,5 % belgisk ale, lagret på rødvinsfad i 18 måneder. Den dufter af syre, træ, rødvin og vanilje - samlet stikker det let i næsen. Smagsmæssigt er den meget mere neutral. Den lyse belgiske ale mærkes, inklusive en karakteristisk gærsmag. Dernæst kommer en god portion sødme, der har karakter af frugt - men den specifikke association nægtes mig. Så smages der både let træfad og rødvin, men ret diskret. Dog nok til at skabe en fin balance. Den afslutter med en tør krydring, formentlig stammende fra grundbrygget. En ganske fin fadlagret ale - men hvorfor er det lige, at den skal sælges i 75 cl flasker? Det er næsten for meget for en enspænderblogger som Dude Beering, der sjældent smager og deler øl sammen med andre. Flasken er sikkert tænkt at signalere klasse og kvalitet, men jeg ville ønske, at langt flere (mikro)bryggerier solgte deres øl i 33 cl størrelse. Det skal dog ikke påvirke min bedømmelse af Hoppe.Beers dejlige øl, der endte med at kunne nydes hele flasken igennem. 4-5 skumfiduser.

#1588-1589

mandag den 4. september 2017

Tredje omgang med Óllenaut

Man siger tredje gang er lykkens gang; estiske Óllenaut har været på to gange før og klaret det fint, så mon de ryger helt til tops denne gang?

Väike Raidur, 7 % amerikansk IPA. Bryg- og etikettefarve matcher næsten hinanden, en smart detalje, hvis det er meningen! Der er en rimelig intens duft af appelsin og grape da kapslen bliver lettet fra flaskens åbning. Smagen er både malt- og humledrevet, hvor førnævnte, dels i kraft af farvens, men også dens kraftige krydrede og karamelliserede noter giver brygget mindelser om en red IPA/skotsk ale. Humlen er her en tre måneder efter tapning mest til stede som en fin bitterhed, der stadig er afstemt med en del især blomstrede noter. Føles tyktflydende, måske giver anvendelsen af rugmalt noget til mundfylden. Uanset typebetegnelse, så er det en ganske glimrende øl/ipa de har fået skruet sammen, og det belønnes med 4-5 skumfiduser.


Pähklipureja, 6,5 % brown ale. En meget mørk øl give mere mindelser om porter/stout end om brown ale når man først ser den ophældt. Den dufter sødligt, med tydelige blommer og måske en anelse kaffe. Smagen er lidt underlig, de føromtalte blommer giver en let syrlig, let spruttet smag, der også indeholder en anelse mørk chokolade i bunden. Jeg fornemmer kun en let bitterhed. Der er næsten noget blomme i madeira over alen, som derved skiller sig ud fra andre brown ales, men ikke formår at imponere denne blogbestyrer. Den indtil videre mindst gode øl fra balterne; 2-3 skumfiduser.


Lidt fra begge ender af skalaen, men overordnet holder jeg stadig af Óllenaut.

#1586-1587


mandag den 28. august 2017

Lifligheder i Lissabon

Havde i slutningen af august en uges tid i Lissabon. Besøgte to brewpubs og fik også smagt lidt flaskeøl. Hermed en stor runde portugisisk.

Første ølrelaterede handling var at tage til Duque Brewpub, Lissabons første brewpub. Den ligger temmelig centralt, i et ret turistet område og er således nem at komme til, uden at der den søndag aften jeg var der, var fyldt på nogen måde. De serverer 5 samplere til 10 Euro og øltenderen synes så sandelig at jeg skulle vælge de dyreste ... Man skriver sine valg med kridt på flightbrættet og der bliver hældt op. Jeg havde bl.a. valgt nummer 9 men den anden tender læste det på hovedet og gav mig nummer 6! Misforståelsen blev rettet og jeg fik lov til at beholde den fejlophældte ...

Dagens 12 haner med portugisisk

Dagens femling, der blev til seks

Sourdade, 4,1 % Berliner weisse fra Post Scriptum Brewery. Let syrlig duft. En ret let BW, med tynd krop, medium og behagelig syrlighed, med noget underliggende krydring, jeg ikke helt kan navngive. Dild måske. En fin tørstslukker, hvilket stilarten gerne er/skal være. 3-4 skumfiduser.

Blonde Ale, 5 % fra Cerveja Lince. "Bonusøllen" som oprindelig ikke blev valgt. Temmelig klassisk blonde ale, med banan og peber, nellike og koriander i smag og duft. Blød og behagelig, måske lidt for meget? 3 skumfiduser.

Chindogu, 6,5 % IPA fra Passarola brewing. En massiv humlesmag, der er knap så tropisk og harpiksfyldt som så mange andre. Melon, mango, mandarin og sødmefuld, men uden at tænderne klistrer sammen. Humlen må være tilsat sent, for der er ikke megen bitterhed. Ligner nok New England IPA lidt, men er dog helt klar (midterste glas ovenover). 4-5 skumfiduser.

Saison O'Connor, 6,5 % fra Cerveja Independente Musa. Let banan i duft og smag. Smager sødere end blonden og har en lettere krydring. Fanger noget "grønt" i den krydrede smag. Fin og frisk, 3-4 skumfiduser.

Port BA, 13 % barley wine fra Cerveja Letra, Mean Sardine og norske Lervig. Så blev ABV'en lige fordoblet! Og der er smæk for skillingen mht. de andre parametre. Kraftig duft af både tørret frugt, men også kirsebær. Det genfindes i smagen, som næsten er overdøvet af en alkoholisk både varme og smag. Det er sødt og stærkt og får 4-5 skumfiduser.

Red Zeppelin, 5 % red session IPA fra Cerveja Independente Musa. Med den procentsats er den vel næsten over session-grænsen, uden at jeg ved om den er defineret. Og den smager også af mere - megen malt som stilen foreskriver, og malten er både sød og krydret. Bryggen er tør og bitter, men der er ikke så megen humlesmag. Jeg kan godt lide røde ales ... 4 skumfiduser.

Jeg fravalgte den ene øl fra dem selv, der var på hanen den dag. På vej ud af døren fik jeg købt mig en håndfuld flasker to go, som blev nydt de følgende aftener på hotellet, herunder en af deres egne.


20 02, 12,9 % russisk imperial stout fra Duque Brewpub, men lidt spøjst brygget hos Post Scriptum. De har nok ikke flasketapningsmulighed i biksen. Tyk duft af chokolade, kaffe og let røg. Den starter dejlig chokoladesødt i smagen, men har kant bestående af kaffe, røg og spiritus, det seneste stammer fra lagringen i bourbon fade. Fadlagringen giver et udtryk henad syrlig-vammel sødme, sådan som lidt billig bourbon nu en gang smager. Heldigvis er brygget tykt nok til at pakke det blødt ind, så det ikke stritter for voldsomt men nøjes med at give modspil. Men det er stadig en voldsom øl, godt den forhandles i 33 cl flasker. Det giver 4 skumfiduser.



Double oatmeal stout, 8 % fra Passarola brewing. Kaffe, let røg og maltsødme i duften. Blød og behagelig i munden, med brændt maltsødme og en del kaffe, der medvirker til en meget tør og mediumbitter eftersmag. Fornemmer også en bitte smule af den væmmelige vanilje. Det er lige før, at der er for meget kaffe i, men det holder sig inden for det af Dude Beering godkendte område. Fire skumfiduser.



Finisterra, 8,5 % imperial porter fra Dois Corvos. De skriver at den er så mørk, at den kan farve ens tøj og den fremstår også meget mørk. Chokolade, kaffe og mælk er blandt duftindtrykkene og de er ikke væsentligt forskellige fra smagen. Chokoladen er mørk og sød, kaffen behersket og en smule røg blander sig. Den er dejlig blød og forførende og fremstår lettere drikkelig og mindre kompleks end de to foregående. Den fremstår på en måde bedre komponeret. Rigtig fin øl, fem skumfiduser.



Hadron Collision, 7 % amerikansk stout fra Passarola brewing. Ekstremt skummende øl som det ses på billedet. Der blev ved med at stige skum op ad flaskehalsen 5 minutter efter åbning og i glasset forsvandt skumdynen ikke de første ti. Der bør være mere styr på eftergæringen på flaske - selv anden- og tredjeophæld frembragte stort set kun skum i glasset. Når de værste bobler havde lagt sig kunne jeg opfange svage, klassiske stout dufte som malt, chokolade og kaffe. Smagen er også let og diskret med de samme indtryk men det er komponeret godt i al dens minimalisme. Rigtig interessant bliver det dog ikke. 3 skumfiduser.



Babilónia, 10 % barley wine fra Dois Corvos. Lagret på egefade, hvor der før har været Abafado i, en portugisisk dessertvin, hvis jeg har forstået det korrekt. Og vi er klart over i den søde boldgade, både i den intense duft med malt, karamel og stenfrugtsødme samt i smagen med samme karakteristika, der også meget godt forstår at skjule den tocifrede alkoholprocent. Der er en lille efterbrænder af noget sprut, let bittert og så fadnoter. Det er sødt, men ikke klistret, og fungerer, især hvis ikke man tror, at her er en tørstslukker. 4 skumfiduser.


Jeg måtte også forbi Quimera Brewpub. Den ligger lidt ude vest for centrum men tæt på hvor mit kursus var, så den kunne jeg spadsere hen til en sen eftermiddag. Det ser hyggeligt ud udefra.


Også her er der udelukkende portugisisk i hanerne og de serverer tre samplere for 7,5 Euro - men det er nogle pænt store samplere (vel 20 cl). Jeg nappede to runder plus en flaske til sidst.

Fin øltavle - der må være et nogenlunde permanent udvalg hvis man skal orke at lave så fine skilte


Første runde

Cherry Sour, 4,7 % fra Quimera brewpub. Lidt skarp og halvrådden duft, men den flotte farve kompenserer herfor! Ganske tynd krop og følgelig smagsindtryk i den mere subtile ende af skalaen. Jeg fanger syre, træ, mælk og så kirsebær. Frisk og forfriskende - 4 skumfiduser.

American IPA, 6 % fra Cerveja Lince. Har smagt den under et tidligere ophold i byen, men den kom ikke på bloggen den gang, men nu får den chancen. Markant duft af svensk skovbund, hvor ikke kun fyr og harpiks, men også jord, mos og alt andet botanik er med. Ekstrem blød mundfylde, men vi skifter fra skov til blomstereng i smagen. Blomstret, krydret, med lakrids og meget lidt bitterhed. Det er ikke NEIPA sådan strikt, men i udtryk minder det om det, bare ikke så juicet og plumret. 4 skumfiduser.

Raspberry sour, 5 % fra Dois Corvos. Der er mest hindbærduft fra glasset og ikke særlig meget syre og vildskab. Det samme gør sig gældende for smagen og med den halvkraftige karbonering minder det næsten mere om rød sodavand end om en sour. Så selv om hindbærsmagen er fint doseret, ender det lidt fejl-castet. Som når Robert de Niro prøver at spille komedie. 2-3 skumfiduser.

Anden runde - lidt mere mørk

Coffee stout, 5,3 % fra Quimera brewpub. Mest mørk chokolade i duften. Bitterchokolade i smagen, suppleret af et lille shot kaffe og en let syrlighed, der en gang i mellem sniger sig ind i ølstilen, uden at det på nogen måde bliver til en sort IPA. Let slutbitterhed i en lidt tynd suppe. 3 skumfiduser.

Condestável, 9 % mørk belgisk ale fra D'Ourique. Måske var mit snudeskaft lidt forstyrret denne aften for jeg fangede ikke meget fra denne mørke øl. Heldigvis fungerede smagsløgene nogenlunde. De registrerede malt, karamel, men også en underlig syrlighed, som virker ret forkert. Ikke at jeg tror, at der er forurening, men den bidrager til en grim smag. Alkoholen spiller ind til sidst og det er også lidt skarpt. Nej, den her syntes jeg ikke var god. 2 skumfiduser. Bryggeren fra D'Ourique var til stede da jeg bestilte første flight, han var desværre/heldigvis gået, da jeg nåede til afslutningen på andet.

Northern brown ale, 4,8 % fra Quimera brewpub. Jeg fanger ikke meget med næsen alene. Smagsmæssigt går det kun en anelse bedre. Let malt som smager af mørkt brød, en let syrlighed (humle?) og ikke så meget mere. Den er kedelig og anonym. 2 skumfiduser.

Jeg måtte så lige få rettet op på disse sidste indtryk, og bad om at få en sjælden øl.

Special edition ale 03, 7,6 % belgisk trippel fra Cerveja Artesenal Vitriol. Bag bryggeriet står en ingeniør, der har bygget sit anlæg selv. Rimelig sød duft, med malt, lyst brød, gær og krydderier. Sød maltbund i smagen, let krydret med peber og koriander, let bitterhed og ikke megen sprut. Jeg synes, det smager som en blonde, men procentsatsen er for høj til den stilart. Det gør så ikke så meget, da blonder har forkørselsret i min gane i forhold til tripler. 4 skumfiduser.



Sådan laver man øl
Det blev samlet til et par fine oplevelser i portvinslandet. Det er sjældent, hvis aldrig, at jeg har set noget herhjemme fra Portugal.

#1590-1607


lørdag den 26. august 2017

Fødselsdagsøl

Ølsnedkeren i Griffenfeldsgade fejrer 5 år og udsender en flaske i dagens anledning.

5 med snedkeren, 8 % dobbelt ipa, tørhumlet fem gange, hvordan man nu lige bærer sig ad med at tørhumle flere gange. Den har en intens humlet duft med masser af frugter af tropisk karakter. Men det er i smagen den slår mig baglæns. På en og samme tid en ret tør, men alligevel olieret indtryk, hvor det er humlen der giver de viskøse elementer. Der er ananas, passionsfrugt, mango, og sørme også lidt lakridsnoter, hvor de så måtte stamme fra. Med al den tørhumling har der nok ikke været brugt meget til bitterheden og den fremstår ret NE agtig i smagen, med en smule riv fra fyrrenoter. Den dejligt meget humle gør det svært at genkende at det er en dobbelt ipa, hvor ellers maltbunden plejer at være dominerende. Jeg er så heldig at smage den fire dage efter formodet tappedato (gættet ud fra en holdbarhedsdato, som jeg tror de har sat til et år) og sikken en oplevelse. Hvis Høkeren har nogle tilbage næste gang jeg kommer forbi, hvilket tidligst bliver om et par uger, vil jeg købe endnu et eksemplar og se, om jeg kan smage et eventuelt humlehenfald. Indtil da, og det vil ikke blive korrigeret, må topkarakteren seks skumfiduser hives frem. Stort tillykke med årsdagen.

#1585

tirsdag den 22. august 2017

Nordic Jam

Carlsberg har i anledning af Copenhagen Cooking and Food Festival brygget en festivaløl sammen med vennerne E.C. Dahl i Trondheim, Nya Carnegiebryggeriet i Stockholm og så dem selv via Husbryggeriet Jacobsen i Valby. Øllet er økologisk og består bl.a. af norsk Framhvede, svenske tyttebær og sønderjysk bygmalt.

Nordic Jam, 5,0 % witbier. Den har en ret skarp duft, næsten som ammoniak og med en anelse syrlighed. Man trækker instinktivt næsen væk, men efter et par tilvænningssnif går det bedre. Øllet er dejligt behageligt blødt og nænsomt i munden. Fylden er trods dette ikke voldsom, men den giver en rar oplevelse. Smagsmæssigt er den en anelse syrlig, mest fra tyttebærrene, der skulle også være anvendt appelsinskal, men de fremstår ikke klart. Der er stort set ingen bitterhed og den eneste modvægt er en underliggende tone af tørt træ, med noget råddenskab, der kan hænge sammen med det initielle duftindtryk. De tre ben, blødheden, syrligheden og vildskaben spiller nu ganske pænt sammen, enkelt men effektivt. Her viser Carlsberg at de faktisk godt kan brygge en øl, der er udover de sædvanlige industriproduktstandarder og jeg kan faktisk godt forestille mig den være rigtig god til muslinger, som den anbefales til. Det resulterer i pæne 4-5 skumfiduser.

#1584

mandag den 14. august 2017

Kaffe IPA

Siren craft brewing fra England eksperimenterer med kaffe i en serie de kalder Project Barista. Der er indtil videre fire øl i serien, spændende fra kettle sours over white til imperial stouts og så dagens, en dobbelt ipa.

Americano, 9,1 % dobbelt ipa. Den har en noget mærkelig duft denne øl, der er brygget som en dobbelt ipa og lige før tapning/pakning er blevet tilsat stærk etiopisk kaffe. Blandingen af humle og kaffe resulterer i noget animalsk svedlugt på en bund af kaffe, vanilje og næsten kakao. Smagen er heller ikke nem at dechifrere. Der er kakao, vanilje, tør chokolade, blomster og let syrlighed fra både kaffe og humle. Humlen kæmper her mod både malt og kaffe. Den tykke maltbund, typisk for stilen, bærer det hele frem til præsentation. Alkoholen mærkes, farligt nok, næsten ikke. Kaffe og ipa, ikke en kombination, der umiddelbart lyder som en vinder. Og det stritter men på en eller anden måde ender det positivt/spændende i stedet for kaotisk/mislykket. 4 skumfiduser.

#1583

lørdag den 12. august 2017

Dry & Bitter brewing company

Dry & Bitter brewing company er populært blandt danske ølbloggere og blev af flere kåret til årets danske bryggeri i 2016. Jeg har skammeligt nok slet ikke fået smagt særlig mange af deres produkter, så dagens første her på bloggen må gerne følges af flere.

Disobedience, 6 % ipa. En halvkraftig fin duft af humle, indeholdende passionsfrugt og fyrrenål. Blødt bryg, men så er der også anvendt både hvede og havre foruden byggen. Ret klassisk humlesmagende ipa i amerikansk stil, med de samme passionsfrugter og rivende fyr som i næsen. Ikke så mange dikkedarer og hvad den kunne mangle i kompleksitet vinder den på dejlig letdrikkelighed. 4-5 skumfiduser.

#1582

mandag den 7. august 2017

Bryggeri Røde Port

Røde Port er et relativt nystartet bryghus fra Roskilde. Bag det står to hjemmebryggere, Morten Østergaard og Knut Eirik Sandvik, der efter at de vandt DM i håndbryg i 2016 er blevet kommercielle. Indtil videre brygger de i Randers, men de langsigtede planer er, at få produktionen hjem til Roskilde. Jeg fandt fire øl fra dem i Spar, Borup. Butikken har meget sympatisk øl fra lokale bryggerier på hylderne, udover Røde Port kan man også købe produkter fra Ladager Bryghus.

Nuggacilla, 7 % ipa. En nogenlunde diskret humle duft med citrus og fyrrenål. Desto mere glædeligt overrasket bliver jeg over de kraftige smagselementer. Der er fyldig malt der ender med en ret betydelig sødme. Humlen er frugtig og krydret og stærkt bitter med abrikos, passionsfrugt og mango og en rivende fyr/harpiks. Det er en øl, der nærmer sig imperial IPA og måske var den endt der rent alkoholmæssigt hvis den var gæret lidt mere ud? Sødmen virker ikke helt efter standarden, men den fungerer faktisk rigtig fint. Min første oplevelse med Røde Port og det kalder på flere. Fem pæne skumfiduser.


Devil hopped dubbel, 8,0 %. En belgisk ale der har fået et ekstra skud aromahumling med Mosaic. Humlen mærkes i duften som en næsten opvaskemiddelfrisk citrus. I smagen er det også den friske humle, der dominerer over den belgiske bund, der mest gør sig bemærket som en blød og blid og fyldig væske. Der anes de mere traditionelle krydrede noter fra belgisk alegær og den søde bund, men det er klart humlen der vinder i denne hybridøl. Der er dog samtidig lige anelsen af god belgisk dubbel der gør, at det ikke bare ender som en brun humlejuice. 4-5 skumfiduser.


Havnefogedens porter, 7,0 %. Strejf af mælk, chokolade, kaffe og røg når min tud. Den smager ikke overvældende sødt, tværtimod ret bittert ovenpå en start af røg, kaffe og bitter chokolade som eneste lidt forsødende element. En anelse syre og den svageste lakrids fuldender hvad jeg formår at opfange i brygget. Dejlig porter, som er af den lidt krasbørstige slags. 5 skumfiduser.


Den Røde Munk, 6 % belgisk rød ale. Duften indeholder malt, brød og hø, samt en let, krydret belgisk gæraroma. Smagen må betegnes som en meget klassisk dubbel, med gær og krydderier ovenpå en medium fyldig maltbund. Lige i skabet som sådan en skal være - fire skumfiduser.


Røde Port er således et yderst dejligt bekendtskab som jeg håber får fodfæste på det danske ølmarked og gerne udover lokalt i Roskilde og omegn. Nu skal jeg bare have opstøvet deres vinderøl, Ravn Sort.

#1578-1581

fredag den 4. august 2017

Fredagsøl

Dagens øl er fra Rocket Brewing, en gammel favorit her på bloggen.

Fly me to the moon, 4 % berliner weisse med brett. Meget lydstærkt perlende skum der hurtigt dør ud. God duft af mælk, syre og let stald. Ret citronsyrlig smag og ikke rigtig noget aftryk af bretten, i hvert fald ikke noget der kan smages gennem syrligheden, hvori jeg også kan smage grapefrugt. En smule mælkesmag dukker også op. Til sidst synes jeg næsten jeg kan mærke noget træ/fad. En ret bidende, næsten fræsende men stadig forfriskende drik, der nok bedst nydes i hvidt jakkesæt i bare tæer på en grøn parkgræsplæne i 25 grader eller mere. Fire skumfiduser.

#1577

onsdag den 2. august 2017

Belgiske øl fra nyere bottleshop

På Vesterbro i København ligger Westmarket som er tænkt som en række mindre boder og butikker med mad- og drikkevarer, hvor man både kan handle ingredienser og færdige retter. Der er også åbnet en ølbutik i arkaden, Arnes bottleshop, som for et par måneder siden via Tipster tilbød halv pris på deres øl. Selv om jeg er godt tilfreds med de butikker jeg normalt køber mine øl hos, skal sådant et potentielt godt tilbud ikke lades gå til spilde. Jeg kom først ind i butikken i starten af juli. Det er et ganske lille lokale hvor der primært er belgiske øl på hylderne. De er sat op med en håndfuld eksemplarer af hver på en ikke særlig systematisk måde og flere af øllene stod flere forskellige steder. Ekspedienten næsten pralede med at før han var startet, havde han kun drukket Tuborg og et kundepar før mig spurgte da også forgæves til indholdet af flere af deres valgte flasker.

Jeg havde 400 kr. at gøre godt med og med enhedspriser på 25, 35 og 45 kroner, markeret med forskelligt klistermærker på toppen, var det ikke så svært at addere sig frem til slutbeløbet. Det blev til enkelte danske fra Mikkeller og Howling Monkey og så en stribe belgisk. Hovedparten er anmeldt på RateBeer, jeg har valgt her at skrive om en triplet fra Brouwerij The Musketeers (Troubadour), så der også kommer lidt (forhåbentlig positiv) ølomtale med i indlægget. For selve bottleshoppen spår jeg ikke lang levetid. Der er allerede en hel del fysiske ølbutikker i København og efterhånden også en del internetbaserede og selv om Arnes bottleshop nok har enkelte belgiske øl, som ikke ses hos alle de andre (men jeg har nu ikke researchet det) så nytter det ikke rigtig noget, at man ikke kan få vejledning hos en ellers sikkert ølglad ekspedient. Hele arkaden ser nu også ud til at lide åndenød. Mange af butikkerne var lukkede mellem indgangen fra Vesterbrogade og ned til Arne og hans flasker.

Troubadour Spéciale, 5,7 % belgisk ale. En flot skumkrone lægger ikke en dæmper på duftene som indeholder gær, sukker, brød og lidt tyggegummi. Smagen er ret krydret med banan, lakrids, peber, et eller andet næsten syntetisk tyggegummisessens, og en smule alkohol, på trods af en alkoholprocent i den lavere ende. Ikke særlig bitter. En ikke helt klassisk, lys belgisk ale, der nok vækker opmærksomhed men som heller ikke er helt i skabet. Tre skumfiduser.



Troubadour Magma Special Edition 2015 Triple Spiked Brett, 9,8 % imperial IPA (i følge RateBeer). Langt navn til en øl, der skulle være gæret med tre forskellige Brettanomyces gærarter. Der er ikke så meget stald i duften og heller ikke rigtig noget humle, men lidt rester fra begge - udligner de hinanden? Der er desto mere smæk på skillingen i smagen. Alkoholen smages tydeligt. Der er også en fremtrædende, for ikke at sige dominerende syrlighed, som jeg ikke helt ved hvorfra stammer. Det er næppe Bretten, ej heller humlen, men mere som tilsatte appelsinskræller. Den giver også en del bitterhed. Hvis man graver lidt i syrebadet, som er af en tyk olieret slags, kan jeg med lidt god vilje fange koriander som et af de krydrede smagselementer. At kalde den for en ipa bare fordi den er tørhumlet forekommer forkert. Den har tyngde og kraft som en belgisk trippel, med en surhed uden typisk Brett funk. Det bliver for uharmonisk synes jeg - elementerne passer ikke sammen. To skumfiduser.



Troubadour Imperial Stout, 9 %. Kaffe, kakao og mørke stenfrugter kan erkendes i duften. Fluidummet forekommer en anelse letflydende indenbords i betragtning af at det er en imperial stout. Der er chokolade, kaffe og en rimelig bitterhed, der ikke helt modvægter den sødme, der forefindes. Jeg savner noget dybde og kompleksitet som ellers plejer at kendetegne stilen. Det kan ikke blive til mere end tre skumfiduser.


Således imponerer de til bloggen udvalgte øl fra Arne heller ikke. Men det er nok mere bryggeriets end Arnes skyld ...


#1574-1576