fredag den 17. november 2017

Polske øl

Ninkasira er en nyere ølbutik, der har specialiseret sig i tjekkisk og polsk øl, men der er også lidt dansk på hylderne. Polske øl er ikke noget jeg har stødt på tidligere i nævneværdigt omfang, så jeg var et smut forbi og fyldte rygsækken med otte halv-liters flasker, der på indkøbstidspunktet var til en rabatpris på samlet 250 kr. Som i så mange andre lande er der mægtig gang i den i Polen, hvor man dels har en næsten helt egen ølstil, og i øvrigt dyrker humle i store mængder. John i butikken har to fadhaner installeret og man bliver både budt på en skænk og en hyggelig sludder.

Grodziskie 5.0, 2,6% fra Browar Pinta. Grodziskie er en gammel polsk ølstil, hvor der benyttes egetræsrøget hvedemalt og hvor brygget kan være surt, men ikke nødvendigvis. De har ofte, som denne, et ganske lavt indhold af alkohol. I denne øl er der udelukkende brugt polsk-dyrket Lubelskahumle. Den har en fin, frisk og tør røgduft. Smagsmæssigt har den med den lave alkoholprocent et tyndt, næsten vandigt udtryk. Der er meget let lyst brød, noget blomstret, som jeg efter at have læst om humlen hjælpes til at sige lavendel om, samt let røg. Ikke megen bitterhed og dette er så ikke en af de sure varianter. Frisk og læskende og man kan sagtens køre bil bagefter. Men jeg synes der er lige lidt krop i bryggen/stilen til at det bliver rigtig godt. Nu ender det med et første indtryk af stilen og jeg tager gerne en tår fra en anden flaske en gang. Tre skumfiduser.


Ris in peace, summer 2017, 9,8 % imperial stout fra AleBrowar. Intens mørk duft med primært blommer og karamel. Ret sød og tyktflydende, med karamel, tobak og spruttet blommefrugt. Ikke ret meget modspil udover en markant bitterhed, der på mystisk vis får suget alt det søde væk og efterlader tungen udtørret. Er bange for at jeg godt kan lide min tunge stouts lidt til den søde side, og så er denne passende, omend det ville have klædt den med bare en smule mere kant. 4 skumfiduser.


Not so scary, 5,2 % NE IPA fra AleBrowar. Fremmeste duft fra humlen er nok mandarin, der blandes med brødindtryk fra malten. Relativt bløde og sødlige frugtindtryk som mango, melon og mandarin fra humlen som er primære smagsgiver. Bitterheden associerer jeg nærmest med citrusolier fra skrællen af en frisk frugt. Smagsmæssigt er den således ikke fjernt fra stilarten men det forvirrer, at øllet er helt klart, når repræsentanterne for stilarten nærmest konkurrerer i at fremstille den mest forplumrede øl. Fire skumfiduser til en ganske behagelig øl.


KWAS Gamma, 5 % hindbær sour fra Browar Pinta. Det hele handler om hindbær i denne øl. Først i duften, blandet med malt, og siden i smagen. Den er så tilpas fremtrædende at det syrlige fra mælkesyrebakterierne ikke bemærkes. Heller ikke så mange andre ting, men en meget let træsmag der strammer lidt. Det giver en fin frugtdrik hvor næsten kun det karboniserede og skumdannelsen hjælper en til at huske, at det er en øl. Den smager nu ikke så tosset endda, så det ender på fire skumfiduser.


Mother Venus, 7.0 % imperial gose fra Browar Kingpin. En sjælden smagt øltype, her brygget med ananas og melon. Der er en let duft af ananas og græs. Ananasen går igen i smagen og her fremstår den på en ret syntetisk måde, der ikke er helt behagelig. Melonen mærkes også mens gosens normalt let salte smag desværre forsvinder noget i baggrunden. Øllen virker ikke specielt alkoholtung, men det kan være at det er procenterne der sammen med frugten laver lidt rav i den. Jeg synes det er for meget og for kraftig ananassmag til at jeg vil indlemme den i månedens high score liste. Den ender kun på 2-3 skumfiduser.
 

The Butcher, 7 % rød ipa fra Browar Kreacia. Fin, dyb maltet duft med karamel og lidt humle. Tør maltsmag, ikke synderlig megen karamelsødme. Humlen virker afdanket og afgiver en ikke helt behagelig smag af bitterhed, fyr og krydrede noter, der i en friskaftappet øl ville være dejlige,  men her ender i en uharmonisk blanding. Øllet var formentlig mindst 5-6 måneder gammelt ved opknapsling og det er fuldt på lavde med hvad man kan komme ud for med amerikanske øl. Polen ligger da så vidt blogbestyrerens begrænsede geografiske evner tillader ham at huske meget tættere på. Her burde importøren nok stramme lidt op. Den kan, trods min normale sympati for den røde variant af ipa, ikke trække mere end 2-3 skumfiduser i foreliggende udgave.



Pan IPAni, 6 % hvede ipa fra Browar Lotny. Ikke en overvældende duft men lidt citrus og fyr og egentlig domineret af lyst brød og korn. Har en let bitter tone og krydring som typisk hvede af den tyske udgave. Den fløjlsbløde væske byder også på en let melonsmag. Også denne øl synes at være toppet mht humleindholdet. Måske tappet fire måneder før indtag, men nok snarere ti. Resultatet er ikke ødelæggende for bryggen men den kunne formentlig tilbyde mere i en friskere udgave. Tre skumfiduser til en øl jeg nok havde lidt større forventninger til.


Hop Sasa, 5 % polsk ipa fra AleBrowar. Næsten lidt børnerimsagtigt over navnet og gad vide, hvad en polsk IPA er defineret af/som? Duften er noget atypisk agurk og dild.  Jeg får også klar dildassociation af humlesmagen og så burde der være Sorachi Ace i. Let sødlig bund og medium slutbitterhed. Igen virker helheden lidt gammel og den påtrykte udløbsdato er også 14 dage senere end nu, hvor øllet smages og noterne skrives. Det begynder desværre at ligne en systematisk fejl og også denne øls karakter bliver influeret af dets alder; 2-3 skumfiduser.



Samlet må jeg konkludere ovenpå denne indkøbsrunde, at ja, der er gang i Polen. De satser en del på IPA men dem jeg fik snablen i, var desværre ikke de bedste repræsentanter grundet deres alder. Der var også nogle lidt mere skæve øl, og respekt for det og en enkelt repræsentant for deres endemiske stilart grodziskie. Polakkerne har grund til at være glade - hvis vi danskere skal tage dem til os, tror jeg det kræver en lidt hurtigere distribution fra gæringstank til butikshylde.

En anden ølblogger, Sandra, har tilfældigvis netop også skrevet et indlæg om polsk øl - læs mere her

#1634-1641




tirsdag den 7. november 2017

Omnipollo

Jeg har smagt lidt fra svenske Omnipollo før hvor de er blevet ret pænt bedømt og besøgt deres pizzarestaurant i Stockholm. På et nyligt besøg igen i den svenske hovedstad fandt jeg to øl fra dem i Systembolaget, der blev udvalgt til bedømmelse.

Noa pecan mud cake, 11 % imperial stout. En småt legendarisk øl, som jeg var ret glad for at finde på hylden. Så åbnede jeg den og blev mødt af en overvældende vaniljeduft. Hvis der er noget der er en misforståelse i brygverdenen, så er det vanilje i (mørke) øl. Tænkte reptilhjernen automatisk og uden refleksion. Jeg tillod mig at snuse lidt mere og fangede også julekagekrydderier og søde kiks i aromaen. Jeg var stadig noget nervøs da jeg forsigtigt positionerede glasset foran de let anstrengte og let adskilte læber og bevægede glasset et par grader væk fra vandret. Jeg fik flydende julekage i munden, der godt nok var kraftig krydret med vanilje men på en måde var det også omsvøbt af de øvrige indtryk, som blandt andet indeholdt noget som må stamme fra pecannødderne, uden at jeg er helt sikker på, at jeg nogen sinde har smagt dem. Kanel, kardemomme, koriander, nellike og hvad der ellers hører julen til af kagekrydderier var grundsubstanserne i omsvøbet af vaniljen, der pludselig indgik i en større helhed, selv om den spillede førsteviolin. Sød og med en hvis mængde varmende alkohol men ingen egentlig bitterhed. Rigtig dejlig, men nok svær at drikke meget af. Godt at størrelsen af indkøbet var på 33 cl. 4-5 skumfiduser.


Fatamorgana, 8 % imperial IPA. En ret svag duft kommer min næse i møde. Der er noget tropisk frugt og lidt rivende fyr. Smagsmæssigt træder den lidt mere i karakter. Der er en fin fyldig bund der er belagt med en fin tropisk frugtsmag fra humlen og udtrykket er ret sødmefuldt. Med det meget plumrede udseende er det ingen overraskelse, at der ikke er megen egentlig humlebitterhed i øllet, der fremstår meget som en NE IPA. Bryggeren selv nævner inspiration fra saison og der er både anvendt hvede og havre. Det er nok med til at give den dejligt bløde mundfornemmelse. Samlet er det en rigtig fin IPA til fem skumfiduser.

#1632-1633